1942 – Kongen slynget af hesten på gaden i formiddags

Måtte i ambulance køres til Amalienborg

Hans Majestæt Kongen er i formiddags ved 9-tiden, da han befandt sig på tilbagetur fra sin daglige morgenridning, blevet slynget af sin hest. Det skete bagved Esplanadepavillonen, og Kongen, der var blevet noget forslået, blev i en tilkaldt ambulance kørt til Amalienborg.

Hurraråbene skræmte hestene

Kongens uheld synes heldigvis ikke at skulle få alvorligere følger. Kongen forestod sin ridetur noget senere end sædvanligt i dag, og på grund af skolebørnenes efterårsferie var der usædvanligt mange mennesker og børn med i det følge, der plejer at følge efter Kongen på morgenrideturen. Usædvanligt energisk råbte børnene hurra for Kongen, der i dag red på sin sorte hest “Black”, der af naturen ikke er af så rolig et temperament som den blissede “Rolf”. Under hele turen var “Black” synlig nervøs, og ved Langeliniepavillonen tog nervøsiteten overhånd. Kongen råbte til folk om at forholde sig rolig, men enten må folk have misforstået det eller have overhørt Kongens ord. Leveråbene blev ved og pludselig satte “Black” af sted i stærk galop.

Hesten stejlede og faldt

Ved Esplanaden søgte Kongen at tage hesten op inden svinget, men herved stejlede den. I Det glatte føre på den dygvåde asfalt gled hesten, og hest og rytter lå straks på asfalten. Kongen kom heldigvis fri af stibøjlerne med det samme. Et øjeblik lå Kongen ganske stille, men var ved fuld bevidsthed og tog fuldkommen roligt på situationen. Politivagten, der havde været med, fik tilkaldt ambulance, og Kongen bragtes til Amalienborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. oktober 1942.

1942 – Togafsporing i nat på Lunderskov St.

Fem godsvogne løb af sporet, da en bremsestang faldt ned i sporskiftet. Hjælpetog afsendt fra Fredericia.

I nat kl. 23.55 er der på Lunderskov Station sket et alvorligt uheld, hvorved fem godsvogne er løbet af sporet og har blokeret hovedsporet samt lavet en del ravage på banelegemet. Endnu ved middagstid arbejdede et udrykningshold fra Fredericia på oprydningen.

Afsporingen skete, da det ordinære godstog, der går fra Kolding ved 22.50-tiden skulle køre ind på Lunderskov Station. Medes farten ved den nordlige indkørsel (ved viadukten) var ret ringe, tabte en af vognene en bremsestang, et af den slags uheld, der til daglig ingen betydning har. I dette tilfælde faldt bremsestangen imidlertid så uheldigt, at den kom ned i sporskiftet, hvor den kom til at sætte sig fast og derfor kom til at virke som afsporingsklods. Ved uheldet gik de fem bagerste godsvogne af sporet, mens den øvrige stamme, 45 vogne, efter frakobling af de afsporede vogne kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse.

Afsporingen var sket således, at den nordlige hovedlinje var blevet blokeret, og man sendte derfor straks bud efter udrykningskolonne og hjælpetog fra Fredericia, der ved 2-tiden i nat begyndte på oprydningsarbejdet. De to af de afsporede vogne var læsset med jernbaneskinner, og disse vogne ødelagde en del af sporet, da de kurede hen af linjen. Denne skade er dog forholdsvis ubetydelig. Endnu ved middagstid arbejdede 35 mand på at få linjen klar og få vognen på ret køl. For de to vogne med jernbaneskinners vedkommende må man læsse skinnerne af, før vognene kan komme på sporet, mens de tre øvrige vogne kan sættes på ret køl, som der er. […]

Naturligvis har blokeringen af hovedsporet været følelig for trafikken, men uheldet er dog så langt inde på stationsområdet, at man kan benytte et af overhalingssporene, hvorved de opståede forsinkelser bliver ret minimale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. september 1942.

1942 – 15 drenge kæntrede midt på fjorden

Men båden var synkefri, og føreren tabte ikke hovedet.

I går eftermiddags ved 5-tiden indtraf der en farlig situation på Kolding Fjord. En båd med 15 drenge fra optagelseshjemmet i Drejens kæntrede midt på fjorden, omtrent ud for Løverodde, men heldigvis slap drengene med forskrækkelsen og en våd trøje.

Forstander Kjelstrup, Drejens, har anskaffet sig en af marinens redningsbåde, der er synkefri, idet de er forsynet med luftkasser, og i denne båd sejlede forstanderens voksne søn, Poul Gunnar Kjelstrup, der for tiden er hjemme på sommerferie, ud med de 15 drenge for at lade dem få en tur på fjorden. Båden var forsynet med sejl, og en kastevind kæntrede den ellers så solide båd, da man befandt sig midt ude på fjorden. Heldigvis tabte den unge Kjelstrup ikke besindelsen, men fik drengene beroligede. De havde alle holdt sig fast ved båden, og i løbet af kort tid var de alle kommet op på bådens køl, hvor de for så vidt var i sikkerhed, som luftpontonerne let kunne bære båden.

Uheldet var straks blevet observeret fra land, idet en søn af manufakturhandler Pedersen (Pedersen & Albrechtsen) fra familiens sommerhus havde set båden vende rundt. Han alarmerede sin moder, som straks underrettede lods Kofoed om kæntringen. Lodsen startede øjeblikkelig sin båd og nåede hurtigt ud til det kæntrede fartøj, hvor han fik drengene og den unge Kjelstrup om bord, ligesom han fik den kæntrede redningsbåd på slæb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1942.

1942 – Hele Koldingegnen uden strøm i morges!

100 pct. fejl på K.O.H.’s ledningsnet – samleskinnenes svære master væltede ved Højen. Den længste afbrydelse, Kolding by har haft i lange tider. Også store skader på telefonnettet.

I første omgang slap vi – men i aftes og nat gik det galt! Isslaget, som i går beskadigede ledningsnettene over næsten hele landet, bredte sig i aftes også til Koldingegnen. Samtidig med, at temperaturen faldt til minus 5 grader, voksede østenblæstens styrke, og nedbøren frøs fat på alle ledninger, så de forvandledes til istove. Aftenen igennem blinkede lyset i Kolding, og kl. 22.40 forsvandt det helt.

Jeg mindes ikke en så alvorlig afbrydelse i mange år, siger driftsbestyrer Aage Petersen. Der var en række sammenstødende uheld, og derfor blev afbrydelsen så lang. Hele aftenen havde vi uro på samleskinnen, men det gik dog indtil vi fik det store chok ved 22½-tiden. Da skete der linjebrud på samleskinne mellem Vejle og Harte, og det var så voldsomt, at chokket slog vore egne maskiner ud. Vi havde ellers besluttet at køre hele natten med vort eget værk, fordi vi var klar over faren; men vi blev altså i første øjeblik slået helt ud. Samtidig var der kludder på jævnstrømssiden, og det ene med det andet bevirkede, at der enkelte steder i byen først kom strøm igen efter 45-50 minutters forløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1942.