Tag: Ulykke

1944 – Ægteparret Lyhne begravet i fællesgrav i går

Jacob Krause Leave a comment

En gribende jordefærd i Tved ved Thisted

Det unge ægtepar Iver og Elizabeth Lyhne, Kolding, som blev dræbt ved ulykken i Vestjylland i søndags, begravedes i går eftermiddags på Tved Kirkegård ved Thisted under meget stor deltagelse. Overalt i sognet var flagene hejst på halv som den sidste hilsen til de to unge mennesker, der nu blev stedt til hvile i den del af landet, hvor de var vokset op, og hvor de følte, de havde rod.

Der indledtes med en højtidelighed i fru Lyhnes forældres hjem, hvor lærer Svendstrup talte. De to kister førtes derpå til kirken, der var pyntet med sørgeflor og eftersommerens skønne blomster. Mange kranse var sendt til de to bårer, signerede bl.a. fra Tømrerens Fagforening i Kolding og fra arbejdskammerater i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1944.

1944 – Ung Kolding-kajakroer druknet ved Rebæk

Jacob Krause Leave a comment

Båden drejede pludselig rundt og den unge mand forsvandt

Den 20-årige snedkersvend Thorkil P. Nielsen, Udsigten 1, Kolding, er lørdag aften druknet ud for Rebæk, hvor han var taget ud i sin kajak. Ulykken blev set af de badende på Rebæk Strand, og en svømmer tog ud til stedet, men fandt ikke den druknede. Falcks Redningskorps fra Kolding kom tilstede og trak våd, men det gav intet resultat.

Thorkil Nielsen, der boede hos sin bedstefader, arbejdsmand J. Nielsen, Udsigten, var i juni måned indmeldt i Kolding Kajakklub, og endda ikke aflagt kæntringsprøve, oplyser formanden Sv. Aage Schrøder, der lørdag kom hjem fra et sygehusophold. Der hersker dog ingen tvivl om, at Nielsen kunne have bestået prøven, da han var en særdeles habil kajakroer. Han havde selv haft båd og roet før han kom i klubben. Han var ligeledes roer. Den kajak, han benyttede, var en af de bedste langtursbåde og meget solid, og man står ganske uforstående over for ulykkens årsag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1944.

1944 – Det var IKKE kommunistisk sabotage:

Jacob Krause Leave a comment

Sandheden om Aarhus-katastrofen, Lillerødulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation
Tyskerne har haft travlt med såvel i radiokommentarer som i tvangsindlagte avisartikler, at fremstille Aarhus-katastrofen, Lillerødsulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation som kommunistisk sabotage. Dette er selvfølgelig usandhed fra enden til anden, og kun et lod i deres forsøg på at skabe kommunistforskrækkelse. Vi skal her fortælle sandheden om de tre begivenheder:

  • Togattentatet ved Lillerød var Schalburgtage – udført af nogle til Schalburg-folkene knyttede personer – og skulle opfattes som modtræk imod de efterhånden ikke så får attentater, der har fundet sted på netop denne banestrækning imod tyske troppe- og ammunitionstog. Umiddelbart før eksplosionen skete var 5-6 Schalburgbanditter stået af toget.
  • Aarhuskatastrofen har, hvad tyskerne har overset, ikke kostet alle arbejdere livet. Der er fire øjenvidner tilbage. De to slyngedes ud i havnen, én op i en kran, mens et skur reddede en fjerde. Disse fire har forklaret, at granaterne skulle behandles med største varsomhed, men at en tysk major forlangte arbejdstempoet sat op, med det resultat, at man tabte en granat. Den eksploderet i faldet, og helvedet brød løs.
  • Aalborg Rutebilstation blev ødelagt af nazister, beskyttet af tysk politi. Ingen af bilerne kørte for tyskerne. Her er de nærmere detaljer:
    3 kvarter før første eksplosion anholdt to tyskere, en elevatordreng, der gik gennem politistationen, anbragte ham i det tyske politihovedkvarter i Frimurerlogen, og løslod ham først halvanden time efter første eksplosion. Gestapo-folk jog umiddelbart efter de to første af i alt tre eksplosioner folk bort fra viadukten over Vesterbro. Store grupper uniformerede tyskere stod mens eksplosionerne skete foran ‘Fremtiden’, et par hundrede meter fra eksplosionsstedet. En lastbil, der var på vej mod nord, standsedes efter første eksplosion, og fik først lov til at køre, da der havde lydt tre drøn. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.

1944 – Aarhus mindes ofrene for katastrofen

Jacob Krause Leave a comment

Den største og mest gribende begravelse, byen endnu har oplevet.
Aarhus var i lørdags klædt i sorg. Fra morgenstunden vajede flagene på halv byen over. Den store sørgehøjtidelighed i Domkirken over de dræbte og savnede fra katastrofen satte sig præg på byen. Man mindedes de 12, der savnes efter ulykken, og som satte livet på så grufuld en måde. De fik den største og mest gribende begravelse, Aarhus endnu har oplevet. Små beskedne buketter og flotte signerede dekorationer var sendt til båren. En skov af faner stod æresvagt. Byrådet bekostede højtideligheden.
Alle byens kirkeklogger ringede
Ved middagstid standsede alt arbejde ved havnen og i havnens virksomheder, men også private institutioner holdt fridag. Ved 15-tiden ringede samtlige kirkeklokker i byen. Malmtonerne blev byen over og stemt til højtid. Aarhus Domkirke er Danmarks længste, men i lørdags kunne det smukke kirkerum ikke rumme det følge, der ønskede at overvære mindehøjtideligheden. I kirken var samlet et bredt udsnit af byens befolkning. Embedsmænd i galla og sorgeklædte hustruer. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 31. juli 1944.

1944 – Sagkyndig undersøgelse af eksplosionen i Aarhus tirsdag den 4. juli 1944

Jacob Krause Leave a comment

Sabotage konstateret
Fra officiel tysk side meddeles:
Eksplosionsulykken i Aarhus Havn den 4. juli er blevet indgående retsligt undersøgt. Tekniske og politimæssige sagkyndige har været tilkaldt til undersøgelsen. Som resultat er det fastslået, at eksplosionen skyldes sabotage. Der foreligger bevismateriale, der viser, at den kommunistiske sabotagegruppe havde givet anvisninger om, at der med alle til rådighed stående midler skulle udøves sabotage i Aarhus Havn. Man regnede herunder med, at den kommunistiske ophidselseskampagne for den sympatistrejke, der skulle begynde den 4. juli kl. 14 ville lykkes, således at arbejderne på dette tidspunkt havde forladt deres arbejdspladser. Den tilrettelagte sabotage skulle komme til udløsning efter dette tidspunkt. Ved et tilfælde skete eksplosionen imidlertid allerede kl. 13.50. Da gerningsmændene efter alt at dømme også selv er omkommet ved eksplosionen, bliver der ikke tale om yderligere foranstaltninger. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 30. juli 1944.

1944 – Femårig dreng dræbt ved løbskkørsel

Jacob Krause Leave a comment

Både han og faderen blev slynget af vognen, og drengen kom under hjulene
Kolding, fredag, RB.
Ved en løbskkørsel i aftes blev en femårig dreng, Leif, søn af fodermester Kaj Kensen, Mosevraagaard i Almind, dræbt. Både han og faderen slyngedes af vognen, og drengen fik halsen ind under det ene hjul. Han var død, inden ambulancen nåede sygehuset.

Kilde: Ribe Stifts-Tidende, 28. juli 1944.

1944 – Stor eksplosionsulykke i nordsjællandsk tog

Jacob Krause Leave a comment

3 dræbte og 16 sårede ved bombeeksplosion

Der er i aftes sket en ulykke på Lillerød Station syd for Hillerød, hvorved 3 personer er blevet dræbt og 16 sårede.

Eksplosion i personvognen

Da toget mod Hillerød, som skal passere Lillerød kl. 21.49, netop havde sat sig i gang, indtraf der, endnu før de sidste vogne var kommen ud fra perronen, en eksplosion i den tredje eller fjerde personvogn. Virkningen var frygtelig. Fra den molestrede vogn lød der klageskrig, og der opstod forvirring. Fra vognene fik man draget de dræbte og sårede frem, og ambulancer tilkaldtes, hvormed de tilskadekomne kørtes til sygehus. Falck fra Hillerød og Ørnegaarden, Zonen fra Hillerød og 6 ambulancer blev tilkaldt. Endvidere mødte en brandsprøjte og en kranvogn for at etablere nødbelysning.

Mange sad fastklemte

I de første minutter herskede der nogen panik, fordi det var vanskeligt, at få de sårede ud af vognene, og mange sad indeklemt mellem sæderne. De sårede blev lagt i række på perronen og snarest ført til centralsygehuset i Hillerød. De 6 ambulancer kørte hver to ture og to lastvogne kørte hver en tur med lettere sårede. På centralsygehuset ryddede man i hast et par stuer og tilkaldte så mange læger, som det var muligt at få fat på, ligesom der blev tilkaldt nogle blodgivere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juli 1944.