1943 – Kvindehjælpens landsindsamling

Den landsindsamling, som Kvindehjælpen 6-12. september arbejder på at få bragt i stand for at rejse et nyt mødre- spædbørnehjem og fredehjem er udtryk for at leve videre på fortidens laurbær eller stå som et monument over noget, der engang har været, men ønsker at være med og gøre indsats, når forholdene kræver det. Og det turde være klart for alle, at en indsats nu er påkrævet. I tale og skrift er nøden blandt vore unge – ikke mindst blandt vore unge kvinder – blevet kraftigt fremhævet. De unge, som uden at forstå hvad de gjorde, styrtede sig selv i ulykke, må hjælpes. I tro på, at opgavens nødvendighed står klart for alle, er vi gået i gang med opgaven, skønt der er meget kort tid at forberede den i, men det er nu, opgaven presser på, derfor må den løses nu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Jeg troede ikke, Koldingenserne ville opføre sig således

Alvorlig henstilling fra politikommissær Kleberg i anledning af de urolige aftener

I anledning af de sidste afteners episoder i Kolding udtaler politikommissær Kleberg i formiddags:

“Vi havde i aftes sørgelige erfaringer for, hvorledes det går, når man ikke retter sig efter politiets advarsler. Jeg vil meget indtrængende henstille til den lovlydige og ordentlige del af befolkningen at holde deres børn og unge mennesker fra gaden om aftenen og selv holde sig borte fra de opløb og optøjer, der finder sted. Nu har politiet jo gennem store bekendtgørelser indskærpet det gamle forbud mod sammenstimelen og opløb, netop for at give den lovlyde og ansvarsbevidste del af befolkningen lejlighed til at undgå at deltage i noget ulovligt. Samtidig vil jeg genre understrege det ganske formålsløse i det, der finder sted, men alligevel rummer disse fornuftsstride handlinger jo en alvorlig fare for at skabe en situation, som ingen i byen kan være tjent med.

Der blev i aftes under urolighederne såret 4-5 personer med stiksår, og sårene var så alvorlige, at de pågældende måtte forbindes på sygehuset. Med hensyn til det stedfundne rudeknuseri vil jeg gerne fremhæve, at det må betragtes som helt formålsløst på denne måde at ødelægge danske værdier, og jeg må sige, at jeg, der dog nu gennem en årrække har haft lejlighed til at lære Koldingenserne at kende, ikke havde troet, at sådanne optøjer som de to sidste aftener havde kunnet finde sted her.

Den eneste trøst i denne beskæmmende situation er at det ikke er byens borgerskab, men kun ganske ungdommelige elementer, politiet har haft med at gøre i de sidste aftener. Der er derfor al mulig anledning til for forældre at holde deres børn hjemme, for at ungdommen ikke er sin ubesindighed skal anstifte værre ulykker for byen, end der allerede er sket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. august 1943.

1943 – 63 pct. af de unge mænd villige til flerårig soldatertjeneste

Ungdommen giver klart til kende, at den ønsker et dansk forsvar, og at den selv er rede

To tredjedel af den danske ungdom i 18-35 års-alderen har ved en Gallup-undersøgelse positivt erklæret sig for et dansk militært forsvar i fremtiden, og 63 pct. af de unge mænd har svaret ja til spørgsmålet, om de selv var villige til i flere år at ligge inde som soldat. At de, der er uegnede til soldatertjenesten, i stedet skal yde tilsvarende arbejdstjeneste, var der lige så stort flertal for, og endelig viste det sig for undersøgelsen, at 70 pct. af de unge kvinder og 56 pct. af de unge mænd positivt går ind for national beredskabstjeneste for kvinder.

Det første spørgsmål, om Danmark i fremtiden skal have sig eget militære forsvar, blev i gennemsnit for hele landet af de unge mænd besvaret, således: 71,2 pct. ja, 16,6 pct. nej og 12,1 pct. ved ikke. For unge kvinder svarene ikke meget afvigende herfra, men godt en fjerdedel manglede standpunkt til spørgsmålet. Bemærkelsesværdigt er det, at de bekræftende svar er faldet unde nogen væsentlig forskel efter social placering. Forskellen mellem København og det øvrige land gør sig kun ganske lidt gældende i ja-stemmerne, men man træffer forholdsvis flere afgjort modstandere af militært forsvar i København – 28 pct. – medens kun ganske få er uden standpunkt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. maj 1943

1943 – Ulykke under Majfesten

Vogn med 20-25 unge vælter. Ung pige brækker benet

I formiddags, efter at Almenskolens ungdom var ankommet til Skamlingen for at fejre Majfesten, skete der et beklageligt uheld. Godt en snes ugen havde besteget en mælkevogn på vejen ned til Binderup Strand, pludselig vendte kusken ret brat rundt med vognen med det resultat, at den væltede. Den faldt oven over en del af de unge, men heldigvis var der så mange voksne i nærheden, at de kunne få vognen løftet og de unge befriet. Et par af dem var kommet til skade. Således havde en ung pige, Helle Friis-Mathiesen, datter af lærer Mathiesen, Carl Plougsvej 21, brækket det venstre ben. En samarit var til stede og foretog det første fornødne, hvorefter Falcks ambulance blev tilkaldt for at køre den tilskadekomne til sygehuset. Med ambulancen fulgte også en dreng, der havde fået forskellige rifter og skrammer i ansigtet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1943.

1943 – Kolding Ungdomssamfund tager navneforandring

I aftes holdt Kolding Ungdomssamfund generalforsamling med stor tilslutning. Efter formandens velkomst valgtes A. Graversen til dirigent. De reviderede regnskaber, der balancerer med 1.353 kr., blev forevist og godkendt.

Derefter aflagde formanden beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år, hvoraf det fremgik, at der var afholdt 54 sammenkomster; væsentlig foredrag, oplæsning samt rejseskildringer og diskussionsaftener m.m. Endvidere har der været arrangeret cykel- og traveture samt enkelte weekend-ture. Nogle møder har været afholdt i samarbejde med Kolding Højskoleforening og et enkelt med Dansk Nordisk Ungdomsforbund. Vinterens største arrangement har været ‘En dag på højskole’, der fik stor tilslutning fra byens unge. Sammen med fritidsklubben har der været afholdt ‘Nordisk Aften-højskole’ med et svensk kursus. der behandlede svensk litteratur og nordisk kirkehistorie.

[…] Der forelå forslag til ændring af foreningens navn, og det vedtoges fremtidigt at anvende navnet: ‘Kolding Ungdomsforening’, hvorved man på en naturlig måde angiver samhørigheden med ‘De danske ungdomsforeninger’ som foreningen er tilsluttet.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. maj 1943.

1943 – Påskekollekten til K.F.U.M. og K.F.U.K i Danmark

Med Kirkeministeriets tilladelse henvender KFUM og KFUK i Danmark sig 1. Påskedag til menigheden og beder om deres støtte til arbejdet. Gang på gang har kirkefolket vist, at det påskønnede dette arbejde ved at give det en god gave Påskedag, så kollekten stadig er vokset. Mangfoldige unge fra by og land har gennem årene mødt KFUM og KFUK’s udrakte, hjælpende hånd, når de måtte bort fra hjemmet for at søge uddannelse eller arbejde, eller når unge mænd skulle aftjene værnepligten. Og vi tror ikke, at det kristelige ungdomsarbejde er blevet mindre påkrævet i de senere år. Vor opgave er at tjene vort folk netop nu, og det er vor overbevisning, at denne tjeneste fortsat må øves ved at vise dansk ungdom hen til Kristus. Det er vort håb, at mange danske hjem forstår, at i dag mere en nogensinde er kristeligt ungdomsarbejde nødvendigt.

Tak, hvis De vil være med til at støtte det ved Deres gave Påskedag.

Johs. Hansen, formand for Koldingkredsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. april 1943.

1943 – Harte Ungdomgsforening

havde fredag aften foredragsmøde med højskoleforstander Balslev Nissen, Antvorskov, som taler. Efter sangen ‘Når vinteren rinder’ holdt forstanderen et ypperligt, tankevækkende foredrag om ligheden: den vigtigste grundpille i et demokratisk samfund. Foredraget var refereret her i bladet i torsdags fra Vamdrup.

Ved det efterfølgende kaffebord indøvede forstanderen en del nye sange og melodier. Derefter reciterede han nogle digte og læste et par af H. C. Andersens eventyr. Formanden takkede med forsamlingens tilslutning for den udmærkede aften. Til slut indbød pastor Sarnæs de unge til at deltage i foredragsforeningens møde torsdag den 29. april, hvor fru amtmandinde Refslund Thomsen vil komme til stede og tale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.

1943 – Ungdomsforeningen i Sdr. Bjert

holdt lørdag aften afslutningsfest for vinterhalvåret. Man begyndte med en svingom til tonerne af en kvartet under ledelse af musiker Ehrenreichsen. Man dansede nu et par timer, hvorefter der var fælles kaffebord. Her bød formanden, Nis Straarup, velkommen til revyforfatter Kaj Nielsen, Haderslev, og de tilstedeværende og samtidig faldt der en lille reprimande til foreningens medlemmer. Der burde, sagde formanden, være bedre tilslutning til vore møder; det er anderledes når vi holder bal, og skulle foreningen arbejde rigtigt, måtte man også være med til møderne og tillige opføre sig sådan, at foreningen kunne være sine medlemmer bekendt. Det har været lidt mangelfuldt i så henseende flere gange, og dette skal der sættes en stopper for, og skal jeg bliver her som formand, forlanger jeg ro og orden.

Derefter fik Kaj Nielsen ordet. Han oplæste et par sketch, den første hed ‘Den nye husassistent’, og den gav størst bifald, ligesom en, der hed ‘Det kunne have været meget værre’ og sluttelig en, der hed ‘Meget, meget langt ude på landet’. Der var vældig bifald til dem alle. Derefter sang Nielsen nogle viser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.