1943 – Påskekollekten til K.F.U.M. og K.F.U.K i Danmark

Med Kirkeministeriets tilladelse henvender KFUM og KFUK i Danmark sig 1. Påskedag til menigheden og beder om deres støtte til arbejdet. Gang på gang har kirkefolket vist, at det påskønnede dette arbejde ved at give det en god gave Påskedag, så kollekten stadig er vokset. Mangfoldige unge fra by og land har gennem årene mødt KFUM og KFUK’s udrakte, hjælpende hånd, når de måtte bort fra hjemmet for at søge uddannelse eller arbejde, eller når unge mænd skulle aftjene værnepligten. Og vi tror ikke, at det kristelige ungdomsarbejde er blevet mindre påkrævet i de senere år. Vor opgave er at tjene vort folk netop nu, og det er vor overbevisning, at denne tjeneste fortsat må øves ved at vise dansk ungdom hen til Kristus. Det er vort håb, at mange danske hjem forstår, at i dag mere en nogensinde er kristeligt ungdomsarbejde nødvendigt.

Tak, hvis De vil være med til at støtte det ved Deres gave Påskedag.

Johs. Hansen, formand for Koldingkredsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. april 1943.

1942 – En håndbog til alle unge i Kolding

Dansk Ungdomssamvirke opfordrer gennem en pjece byens ungdom til at slutte op om foreningerne og udnytte fritiden på bedste måde

Som propaganda for Ungdomsbevægelsen udsender Dansk Ungdomssamvirke i disse dage en pjece til samtlige husstande i Kolding. Den lille pjece, som er på 28 sider, foreligger om at slutte op om byens foreninger og være med i det aktive arbejde, der er nødvendigt, for at sikre Danmark frit og uafhængigt ud i fremtiden. Det er vor tids ungdom, der skal skabe og bære ansvaret for Danmarks skæbne i fremtiden, hvorfor alle gode kræfter må samles om at modvirke enhver tendens til planløs omflakken og ansvarsløs spild af fritid hos ungdommen. Tiden maner til sammenhold, og de unge må stå som en stærkt sammentømret enhed, der kender sit ansvar og ikke viger tilbage for det, og som er parat til at gøre en indsats til gavn for land og folk.

Oplysningerne om ungdomsforeningerne

Pjecen er udsendt med støtte af en lang række firmaer og enkeltpersoner i Kolding, og den fremtræder som en udmærket håndbog for de unge, som heri kan finde alle de oplysninger, der kan tænkes om byens ungdomsforeninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. november 1942

1942 – Hvad skal vi danse?

“The Boo-Woo-Swing” og “Jockie” hedder det sidste skrig på dansegulvet

Ungdommen danser både sommer og vinter. Men den egentlige dansesæson begynder vel nok i slutningen af september. Da lægger danseskolerne i hvert fald ud. Danselærer Michael Madsen og frue, fru Grethe Herlevsen Steenholdt og frøken Kirsten Nørgaard har i disse dage deltaget i Danseringens kursus i Aarhus og er nu vendt hjem med de sidste nye danse i hovedet og benene. Og hvordan lyder da de sidste skrig fra dansegulvet?

To nye danse kommer frem, svarer Michael Madsen. Det er “The Boo-Woo-Swing” og “Jockie”, der lige er noget for ungdommen. Begge danse er en slags jitterbug med nye tossede trin. I den ene skal fødderne drejes udad i den anden indad. (med et par dansetrin og tilsvarende kropvridninger illustrerer danselæreren, hvorledes det kommer til at tage sig ud. Det bliver ikke kedeligt, hverken for de dansende eller for tilskuerne!).

Er det svært at lære?

“Nej, dansene er både lette og morsomme. I disse tider må vi jo selv lave dansene herhjemme. De to nye er da også af dansk oprindelse, men med amerikansk snit. Desuden er der fremkommet mange nye og smukke variationer til quickstep, Tango, Vals og Slowfox, både for begyndere og viderekomne.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. september 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1942 – Pastor Tobiassen angriber forlystelsesindustrien

Kirkeligt Forbunds Kredsmøde i Kolding. En forhandling om ungdommen og moralen. […]

Kirkeligt Forbund af 1933 holdt i går eftermiddags kredsmøde for Kolding-Haderslevegnen i Bethel i Kolding, hvor formanden, pastor Vriborg, Oksenvad, efter salmen ‘Nu takker alle Gud’, bød velkommen og meddelte, at det var sidste gang, han ledede årsmødet, da han er forflyttet til Aarhus Stift. Efter salmen ‘Nu fryde sig hver kristen mand’ talte sekretær pastor Johs. W. Jacobsen, København, over emnet ‘Skabelsestroen og den moralske krise’.

Den ungdomsødelæggende forlystelsesindustri

Pastor Tobiassen, Kolding, pegede på en speciel opgave, som han fandt Kirkeligt Forbund af 1933 burde etage op, nemlig at sætte en bevægelse i gang – også fra allerhøjeste stede – mod den om sig bredende forlystelsesindustri, og han mindede om, at bl.a. folketingsmand, politimester Vagn Bro allerede havde taget bladet fra munden i så henseende. Kunne Kirkeligt Forbund ikke tage sig for at rejse en kampagne mod denne ungdomsødelæggende forlystelsesindustri? Her i Kolding ser vi for tiden noget iværksat, som kaldes Cykel 6-dagesløb, men som kun har til opgave at suge de unges penge. Over for sådan forlystelsesindustri bør der sættes ind. […]

Der skydes meget ved siden af mod kirken

Pastor Tobiassen sluttede mødet med en tak for Kirkeligt Forbund for dets arbejde til styrkelse af kirkens liv i vort folk. Det vigtigste for os er at leve i Jesu Kristi forening og i samfundet med ham. Det et det, vi må gå ud og gøre, og sætte et positivt arbejde ind i tiden, hvor der lyder så mangfoldige kritiske røster om de tomme kirker og dovne præster. Der skydes meget ved siden, for der findes også fyldte kirker. Manden på gaden, som kun har forstand på, hvordan et velrettet boksestød skal sidde, hvordan man får en fodbold i mål og hvilke værtshuse, der har den bedste betjening, hans intetsigende kritik kan vi ikke modtage. Lad os vise, at vi hører kirken til, så hvert skridt gøres i lydighed mod Gud. Måtte han give sin kirke kraft til at bære hans budskab frem, det eneste, der kan lyse i mørket og være den bærende kraft i vort folk. Dermed sluttede mødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1942.

1941 – Kvindeprotest mod den lette sommerpåklædning

De bare ben er en nedværdigelse, siger Dansk Kvindesamfunds formand, fru Helen Clay Petersen.

Dansk Kvindesamfund holdt i aftes sommermøde hos fru Grün i Strandhuse under god tilslutning. Der blev aflagt beretning fra landsmødet i Nykøbing F. af fru Støjberg og fru Muchitsch. Sidstnævnte dvælede særlig ved et foredrag, som var blevet holdt om ungdomslejrene. Dette gav først anledning til en diskussion, som indledtes af fru Bech, der forespurgte, om det var meningen, at kvinderne i ungdomslejrene skulle vaske de unge mænds tøj. Det var urimeligt, for det kunne de unge mænd vel nok gøre selv.

Fru Clay Petersen betonede, at der jo ikke gik noget af de unge kvinder af den grund. Tvært imod:

Derimod er det nedværdigende at se den afklædthed, de unge piger bærer til skue på gaden i byerne, ligesom jeg må protestere mod de bare ben.

Senere fortsatte fru Clay Petersen:

Da jeg nævnede de bare ben, var der sikkert nogle, der fik et chok, men jeg mente hvad jeg sagde. Da jeg fornylig var i København, oplevede jeg scener, som jeg ikke havde troet var mulige, og det var endda i Tivoli. Jeg beder derfor enhver tænke over det, jeg siger, og være medvirkende til at modvirke det.

Fru Clay Petersen fik støtte fra flere i forsamlingen, der gennem eksempler udtrykte deres mishag med sommerens lette påklædning, særlig hvad angår de unge piger […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. juli 1941