1943 – Kolding Ungdomssamfund tager navneforandring

I aftes holdt Kolding Ungdomssamfund generalforsamling med stor tilslutning. Efter formandens velkomst valgtes A. Graversen til dirigent. De reviderede regnskaber, der balancerer med 1.353 kr., blev forevist og godkendt.

Derefter aflagde formanden beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år, hvoraf det fremgik, at der var afholdt 54 sammenkomster; væsentlig foredrag, oplæsning samt rejseskildringer og diskussionsaftener m.m. Endvidere har der været arrangeret cykel- og traveture samt enkelte weekend-ture. Nogle møder har været afholdt i samarbejde med Kolding Højskoleforening og et enkelt med Dansk Nordisk Ungdomsforbund. Vinterens største arrangement har været ‘En dag på højskole’, der fik stor tilslutning fra byens unge. Sammen med fritidsklubben har der været afholdt ‘Nordisk Aften-højskole’ med et svensk kursus. der behandlede svensk litteratur og nordisk kirkehistorie.

[…] Der forelå forslag til ændring af foreningens navn, og det vedtoges fremtidigt at anvende navnet: ‘Kolding Ungdomsforening’, hvorved man på en naturlig måde angiver samhørigheden med ‘De danske ungdomsforeninger’ som foreningen er tilsluttet.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. maj 1943.

1943 – Harte Ungdomgsforening

havde fredag aften foredragsmøde med højskoleforstander Balslev Nissen, Antvorskov, som taler. Efter sangen ‘Når vinteren rinder’ holdt forstanderen et ypperligt, tankevækkende foredrag om ligheden: den vigtigste grundpille i et demokratisk samfund. Foredraget var refereret her i bladet i torsdags fra Vamdrup.

Ved det efterfølgende kaffebord indøvede forstanderen en del nye sange og melodier. Derefter reciterede han nogle digte og læste et par af H. C. Andersens eventyr. Formanden takkede med forsamlingens tilslutning for den udmærkede aften. Til slut indbød pastor Sarnæs de unge til at deltage i foredragsforeningens møde torsdag den 29. april, hvor fru amtmandinde Refslund Thomsen vil komme til stede og tale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.

1943 – Ungdomsforeningen i Sdr. Bjert

holdt lørdag aften afslutningsfest for vinterhalvåret. Man begyndte med en svingom til tonerne af en kvartet under ledelse af musiker Ehrenreichsen. Man dansede nu et par timer, hvorefter der var fælles kaffebord. Her bød formanden, Nis Straarup, velkommen til revyforfatter Kaj Nielsen, Haderslev, og de tilstedeværende og samtidig faldt der en lille reprimande til foreningens medlemmer. Der burde, sagde formanden, være bedre tilslutning til vore møder; det er anderledes når vi holder bal, og skulle foreningen arbejde rigtigt, måtte man også være med til møderne og tillige opføre sig sådan, at foreningen kunne være sine medlemmer bekendt. Det har været lidt mangelfuldt i så henseende flere gange, og dette skal der sættes en stopper for, og skal jeg bliver her som formand, forlanger jeg ro og orden.

Derefter fik Kaj Nielsen ordet. Han oplæste et par sketch, den første hed ‘Den nye husassistent’, og den gav størst bifald, ligesom en, der hed ‘Det kunne have været meget værre’ og sluttelig en, der hed ‘Meget, meget langt ude på landet’. Der var vældig bifald til dem alle. Derefter sang Nielsen nogle viser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.

1942 – En håndbog til alle unge i Kolding

Dansk Ungdomssamvirke opfordrer gennem en pjece byens ungdom til at slutte op om foreningerne og udnytte fritiden på bedste måde

Som propaganda for Ungdomsbevægelsen udsender Dansk Ungdomssamvirke i disse dage en pjece til samtlige husstande i Kolding. Den lille pjece, som er på 28 sider, foreligger om at slutte op om byens foreninger og være med i det aktive arbejde, der er nødvendigt, for at sikre Danmark frit og uafhængigt ud i fremtiden. Det er vor tids ungdom, der skal skabe og bære ansvaret for Danmarks skæbne i fremtiden, hvorfor alle gode kræfter må samles om at modvirke enhver tendens til planløs omflakken og ansvarsløs spild af fritid hos ungdommen. Tiden maner til sammenhold, og de unge må stå som en stærkt sammentømret enhed, der kender sit ansvar og ikke viger tilbage for det, og som er parat til at gøre en indsats til gavn for land og folk.

Oplysningerne om ungdomsforeningerne

Pjecen er udsendt med støtte af en lang række firmaer og enkeltpersoner i Kolding, og den fremtræder som en udmærket håndbog for de unge, som heri kan finde alle de oplysninger, der kan tænkes om byens ungdomsforeninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. november 1942

1941 – Hvis arvelighedsteorierne var kendt på H.C. Andersens tid

Kongeåkredsens Ungdomsforeninger har afholdt sit årlige nytårsstævne, som tiltrak mange deltagere. Blandt talerne til stævnet, var lektor Emil Frederiksen fra Gentofte Statsskole, som holdt ”et opsigtsvækkende foredrag om H.C. Andersen”, Frederiksen holdt et både ”vittigt og paradoksalt” foredrag, hvoraf her bringes et uddrag:

H.C. Andersen er på højde med Shakespeare og Homer. Han er vor nationalejendom, selv om han også er hele verdens digter. Vi forstår ha mog fatter hans fornemme nuanceringer.

Der er ingen tvivl om, at hvis thi: Jensen havde eksisteret og havde skrevet ”Storken”, da H.C. Andersen blev født – hvis tyvernes børnebegrænsning var kendt, og hvis Fru Andersen havde haft en læge ved barselssengen – så ville denne læge have kvalt vor store eventyrdigter i fødslen som ubrugelig for denne verden. Han var forudbestemt til at gå til grunde – men han blev reddet af vorherre og dennes sendebud på jorden, Jonas Collin. Hele hans familie var degenereret, hans far var en umulig skomager, hans mor en fordrukken vaskerkone, ja, man påstår endog, at skomageren end ikke var ahns far – nå, det må litteraturforskere om. Hans farfar var vist, hvad man kalder en skygge, og hans mormor en indadvendt og bitter almuekvinde – H.C. Andersen har søgt at hæve disse mennesker op i et højere plan. Han har fortalt, at faderen en gang efter bestilling lavede et par lædersko til en dame, som ikke ville bruge skoene, hvorfor faderen stolt skal have svaret hende: Udmærket, så tager jeg dem tilbage.

Læs mere

1940 – Fritidsklub for unge piger

Danske Kvinders Samfundstjeneste af 1940 har oprettet fritidsklubber rundt i landet for kvinder og mænd, som ikke i forvejen har fritidsbeskæftigelse, for at de kan have et samlingssted, hvor de i samvær med andre kan tilbringe deres fritid på en fornøjelig og interesseudviklende måde.

Her i Kolding har man længe været interesseret i sagen og har nu fundet et privat hjem, der foreløbig vil modtage unge piger på deres friaften til samvær med håndarbejde, sang, oplæsning og kaffebord.

De unge piger medbringer selv brød og sukker til kaffen, ligesom man måtte i forrige rationeringstid […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. december 1940.