1944 – Flere uheldige Kolding-“hoteller”?

Efter at “Badehotellet”, Jernbanegade 42 i Kolding, forleden nat blev ryddet, da det, som omtalt, viste sig, at over en snes mennesker logerede her under uheldige forhold, og uden at lysbadeanstaltens indehaver afleverede logisedler til vagtværnet, har det forlydt i byen, at der fandtes flere af den slags logier i Kolding. På kompetente steder har vi søgt oplysninger herom, og svarene går ud på, at det er højst sandsynligt, men konkrete oplysninger er ikke givet, så der kan gribes ind.

Vagtværnet er rundt omkring på lagerlofter truffet på småklynger på 4-5 unge mennesker, som har logeret her, hen derudover er man ikke stødt på andre af den slags logier. Men får man konkrete oplysninger, skrider man naturligvis til fornyet aktion.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. oktober 1944

1944 – Massageklinik om dagen – “badehotel” om natten

Uhyggelig udnyttelse af boligmanglen i Kolding
Gennem den sidste tid har forskellige kriminelle sager i Kolding stadig vist tilbage til en lysbadeanstalt i Jernbanegade 42. Denne anstalts indehaves af en hr. Diget, der om dagen benytter lokalerne i ejendommen til lysbadeanstalt og massageklinik og om natten lejer de samme lokaler ud til unge mennesker, der ikke kan skaffe sig logi andet sted.

Den kommunale vagt i Kolding foretog i nat en razzia mod denne lysbadeanstalt, og alle beboerne, 22 i alt, blev ført med på vagtstuen. Det viste sig dog, at de logerende var hæderligere tilrejsende, som alle havde deres papirer i orden.

Razziaen afslørede imidlertid nogle frygtelige forhold på lysbadeanstalten eller “badehotellet”, som stamgæsterne kalder det. De unge mænd sover i små kamre, på briksene i massagerummene og på det bare gulv i ejendommens gange, ja selv i fyrrummet kan der redes op. Forholdene er meget primitive, luften tyk og dårlig, så man undres over, at mennesker kan opholde sig et sådant sted. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 22. oktober 1944

1944 – Vagttjenestens folk blev modtaget med stenkast!

Uroligheder på Banegårdspladsen og i Jernbanegade lørdag aften. 15-20 unge mennesker taget med på vagten

Bortset fra enkelte mindre episoder har der været forholdsvis fredeligt i Koldings gader om aftenen og om natten, men denne ro blev lørdag aften brudt af en flok unge mennesker, som åbenbart fandt det på sin plads, at der blev sjov i gaden! De unge mennesker fik en meget alvorlig og håndfast advarsel af den kommunale vagt om, at den slags ikke kan passere. Begivenhederne begyndte på banegården, hvor en flok unge mennesker, der intet havde at gøre i banegårdsforhallen, blev vist ud af stationens personale, men da de ikke ville forlade pladsen foran banegården, ringede stationsforstanderen til den kommunale vagt og bad den om at tage affære. Her var samlet et ret stort opløb af unge mennesker. Det gik dog så nogenlunde med at få dem til at forlade skuepladsen. De trak op gennem Jernbanegade, men ro blev der ikke. I de følgende par timer var det gentagne gange galt, og vagten måtte stadig i funktion og splitte opløbet og få skaffet ro og orden.

Advarsler – og nogle lussinger

Disse bestræbelser blev i flere tilfælde taget meget ilde op af de ungdommelige elementer, som af og til modtog vagten med stenkast, men så var det også ovre med vagtens tålmodighed. Der blev taget hårdt fat, og i alt 15-20 unge mennesker kom med på vagten, hvor de fik en meget kraftig advarsel om ikke mere at prøve på den slags, og advarslen blev i et par tilfælde ledsaget af nogle kraftige lussinger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1944.

1944 – KFUK-lejr angrebet af meningitis

Lejrens 85 unge piger isoleret
Kolding, lørdag
På Grænseborgen ved Hejls er der konstateret et tilfælde af den smitsomme meningitis, idet en af de 85 uge KFUK-piger, der for øjeblikket ligger i lejr på Grænseborgen, er blevet ramt af sygdommen,
Det drejer sig om den 17-årige Karen Margrethe Sekjær, Andst, der torsdag blev heftig syg. Den tilkaldte læge beordrede hende indlagt på Kolding Sygehus, hvor man konstaterede, at den unge pige have meningitis. Der er dog ikke fare for hendes liv. Kredslæge Axel Hansen, der blev tilkaldt, har besluttet at isolere lejren, hvorefter lejrdeltagerne, der skulle have været rejst hjem i dag, fortsat en tid må blive i lejren. Der er dog ikke tegn til andre sygdomstilfælde blandt de unge piger.

Kilde: Nationaltidende, 16. juli 1944

1944 – Kolding Banegård skal ikke mere være varmestue

Enighed om at bekæmpe uvæsenet – skarpere kontrol og mere lys

Fra de nu nogenlunde oplyste, men dog efter normale forhold temmelig dunkle gader dukker man ind i et lokale, hvor det kraftigt neddæmpede lys af samme styrke som udenfor fører en fortvivlet og håbløs kamp med et varmt tågeslør, hvis hovedbestanddel – hvordan det så end går til – er tobaksrøg, der blander sig med den let syrlige lugt af menneskelig sved og som derved skaber en luft så tyk, at man populært sagt kan skære i den. Rundt om i dette lokale bevæger sig en del skikkelser i mere eller mindre formålsløse baner, og et par halvvoksne knægte forsøger sig med en tagfat omkring andre, der står stille og filosoferer. På bænkene langs væggene sidder en række personer, som i og for sig intet har at gøre her, men som bare sidder og lader tobaksrøgen hvirvle til vejrs og af og til fører en diskussion af mere eller mindre intim art. I de mørkeste kroge pusler det – man kan dårligt se, men man kan til gengæld høre! Og det er ikke altid lige stuerene udtryk og bemærkninger, der falder. Af og til skærer en høj latter gennem rummet, ofte en skingrende pigelatter.

Et dårligt førstehåndtryk af byen

Nej, det er ikke en eller anden tilfældig knejpe, vi besøger. Det er Kolding Banegård – desværre. Har De været der en aften, ja snart sagt på en hvilken som helst tid af døgnet, har De også fået det samme triste og alt andet end hyggelige indtryk. Og når det er sådan for Koldingenseren, hvordan virker det så ikke på den, der måske for første gang besøger Kolding? Det er desværre altid sådan, at det første indtryk holder sig længst, og Kolding Banegård gør ikke noget godt indtryk. Den giver et ganske forfejlet billede af byen, et billede, som byen ikke er tjent med.

Et uvæsen, vi vil bekæmpe, siger politikommissæren

Hvad har politiet tænkt sig at gøre ved sagen? har vi spurgt politikommissær Kleberg.

“Det er et uvæsen, som vi håber ved samarbejde med Statsbanerne at komme til livs”, lyder svaret. “Vi holder regelmæssig øje med forholdene dernede, og der er også af og til blevet noteret nogle af de personer, der opholder stig til stadighed på banegården. Det er blevet en gammel vane, at man benytter banegården til varmestue, men det har taget til i uhyggelig grad gennem de senere år”.

Hvorfor tror De, det er sådan her i Kolding?

“De dårlige lokaler og den dårlige belysning gør noget til det. Man kender ikke noget til den slags andre steder, men der har man også en lyssluse, således at man kan opretholde en kraftig belysning i lokalerne, og det er erfaringsmæssigt noget af det bedste til at holde den slags personer borte”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.

1943 – Hvad er det med de unge i Kolding?

Alt for få indmeldelser til ungdomsskolen

I går sluttede indmeldelsen til den praktiske ungdomsskole i Kolding, hvorigennem der gives den ufaglærte de af ungdommen mellem 15 og 18 år, piger og mænd, et ualmindelig godt tilbud om dygtiggørelse. Anmeldelserne skulle indgives til Borgmesterkontoret, og her oplyser man i formiddag, at der kun havde indmeldt sig 49. Hvilket er alt for lidt i betragtning af det store antal unge i 15-18 års alderen, som findes i Kolding. I nogen grad kan det lave tilmeldelsestal skyldes den forskudte arbejdstid, som bevirker, at en del af denne aldersklasse arbejder om aftenen hveranden uge. Men alligevel skulle tallet kunne komme højere op, og de unge bør i egen interesse tage imod dette skoletilbud for at stå bedst muligt rustet til at tage imod fremtiden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943

1943 – Et godt tilbud til de unge i Kolding

I den praktiske ungdomsskole kan de dygtiggøre sig til gode stillinger

Den praktiske ungdomsskole i Kolding skal nu til at begynde. Foreløbig skal tilmeldinger være indleveret til Borgmesterkontoret på Rådhuset senest mandag aften, gør skolens leder, overlærer H. A. Hansen, opmærksom på, idet han udtaler håbet om, at mange unge vil benytte sig af det tilbud, der her gives de unge, det gælder både mænd og kvinder i alderen 15-18 år. Undervisningen er således tilrettelagt, at den giver de unge muligheder for at dygtiggøre sig til gode stillinger inden for deres erhverv. Skolen har virket i Kolding i 2 år. Det første år var der 81 elever, sidste år 130, men der bør være mange flere.

Undervisningen for piger drejer sig først og fremmest om madlavning og kvindelig husgerning, desuden om hjemmets materialelære og økonomi, hvilke redskaber og hjælpemidler, der er mest praktiske, og hvordan man bedst udnytter sine penge. Undervisningen i disse fag giver lejlighed til træning i dansk og regning, ligesom også samfundslære og hygiejne vil indgå i undervisningen. Litteraturen vil man også stifte bekendtskab med, og der er en times gymnastik ugentlig.

For de unge mænd bliver der undervisning i arbejdskundskab. Det er et felt, som spænder meget vidt. Der bliver tale om beregninger, tegninger og beskrivelser vedrørende det arbejde, de pågældende har med at gøre. Det kan dreje sig om jord- og betonarbejde, kendskab til motorer, generatorer, kraners og gravemaskiners betjening og meget andet, som tager sigte på at dygtiggøre de unge, så de kan påtage sig betroede pladser inden for deres felt. De unge mænd vil også få undervisning i produktionslære, erhvervslære, samfundslære og fagene giver lejlighed til øvelse i dansk og regning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.

1943 – Kvindehjælpens landsindsamling

Den landsindsamling, som Kvindehjælpen 6-12. september arbejder på at få bragt i stand for at rejse et nyt mødre- spædbørnehjem og fredehjem er udtryk for at leve videre på fortidens laurbær eller stå som et monument over noget, der engang har været, men ønsker at være med og gøre indsats, når forholdene kræver det. Og det turde være klart for alle, at en indsats nu er påkrævet. I tale og skrift er nøden blandt vore unge – ikke mindst blandt vore unge kvinder – blevet kraftigt fremhævet. De unge, som uden at forstå hvad de gjorde, styrtede sig selv i ulykke, må hjælpes. I tro på, at opgavens nødvendighed står klart for alle, er vi gået i gang med opgaven, skønt der er meget kort tid at forberede den i, men det er nu, opgaven presser på, derfor må den løses nu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.