De sidste somres varmeste dag
Lørdag var de sidste to års varmeste dag. I Vamdrup måltes lørdag eftermiddag 29,3 grader, og de er en hel grad mere end man målte på sidste sommers varmeste dag, hvor temperaturen ikke oversteg 28,3 grader. Gårsdagens var knap så hedt; den nåede kun op på 26,5 grader. Og i dag er det jo ligefrem svalt igen.
Kilde: Kolding Folkeblad, 10. juli 1944.
Allerede kl. 9½ i dag indtraf det første hedeslag i København, og i løbet af dagen forefaldt 20-30 tilfælde. Indtil middag havde Københavns og Frederiksbergs Brandvæsens ambulancer således kørt 17 patienter på sygehusene. Ingen af disse tilfælde var dog alvorlige.
Kilde: Fyns Venstreblad, 9. juli 1944.
I går havde vi årets varmeste dag – 27 grader i skyggen
Det var det, man kalder smeltende varmt i går, men det var faktisk også årets hidtil varmeste dag. 27 grader blev der målt i skyggen, og på tidligere varme dage har vi højst været oppe på 25 grader. Nu har vi gået og sukket efter varme i hele juni måned, og så kommer den pludselig over os, så i hvert fald vi, der ikke har ferie, men må holde os i byen og passe vort arbejde, synes det er lige rigeligt nok. Men landliggerne er naturligvis henrykte. I et sådant vejr drømmer man jo om en hvid strand ved et bøgende hav, hvor en svalende brise leger let om ens solopvarmede krop.
Men vi byboere klarer os endda. Vi har det jo så dejligt her i Kolding, at vi har fjorden “lige ved hånden”. Det er vel de færreste af os, der har tid til at cykle uden for byen før om aftenen – men så gør vi det det også. I disse sommerlyse aftener, hvor ikke en vind rører sig, har der hver aften været en stime af cyklister og gågængere ud af byen – tykkest i retning af Strandhuse for at nyde turen langs med fjorden. Men også ud til Søbadeanstalten – til den modsatte side – har folk valfartet. I går havde man et besøg, der var fem gange større end det samlede badegæst-besøg i hele juni måned. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1944.
Mange udrykninger til skovgæster, der blev dårlige
Redningsstationerne i Københavns omegn – ikke mindst Falckstationen ‘Ørnegården’ – havde Pinsedagen igennem meget at bestille. Ikke mindre end 27 udrykninger. Det drejede sig i de fleste tilfælde om folk, som var blevet dårlige i varmen, og som efter at være kommet under lægebehandling hurtig kom til hægterne igen. Flere cyklister var faldet af cyklerne efter at være blevet utilpas, men der var ikke tale om uheld af alvorligere art.
Falck, Damsø, havde ligeledes mange udrykninger, men også her drejede det sig kun om lettere tilfælde. Foruden varme-tilfældene måtte ambulancerne også tage sig af enkelte, som var blevet slemt forbrændt af solen.
Kilde: Nationaltidende, 29. mak 1944.
Det er småt med øl, is og sodavand. Måske ikke mere is om en måned
Mens termometret fra dag til dag kravler højere op, og strømmen til fjord og strand bliver større og større, stiger efterspøgslen efter øl, sodavand og is i tilsvarende grad, og forhandlerne af disse ædle produkter får næsten samme værdi mand og mand imellem som en cigarhandler under de nuværende forhold. For varerne er jo, som det er enhver bekendt, rationeret, og de handlende må gøre sig de hæderligste anstrengelser for at få tingene til at række længst muligt.
Vi havde i går en lille varmesamtale med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre, hvordan man på Slotsmøllen og Dana-Is klare sagerne:
Vore forhandlere af øl får stadigvæk de 70-72 pct. af den normale tildeling af pilsner- og lagerøl, 70-80 pct. af hvidtøllet og 60 pct. af sodavandet, altså en rationering, der såmænd slet ikke er allerværst endda, men alligevel kan forhandlerne langt fra få det til at slå til. Men vi kan ikke, hvor gerne vi end ville, hjælpe med ekstratildelinger. Det er der ikke byg til for ølles vedkommende og ikke sukker til for sodavandets vedkommende.
Hvordan med urationerede mineralvande?
Ja, dem har folk sandelig lært at drikke. Det er jo også en dejlig drik, der slukker tørsten udmærket, og vi kan mærke, at salget er blevet flere gange fordoblet.
Kunne behovet for sodavand ikke dækkes, hvis der kom lidt mindre sukker i produktet?
Muligvis, men det ville kun betyde en forringelse af kvaliteterne. Og jeg ser sådan på det, at det er blevet bedre at sælge lidt mindre og bevare det gode renommé, end sælge mere af en dårligere kvalitet. Det vil i så fald komme til at svide til virksomheden selv, når disse unormale ting er ovre. OG det mener jeg med hensyn til øl. Stadigvæk førkrigskvalitet. […]
Hvordan med ispindene. De er vel også kraftigt rationerede?
Også her har vi måtte begrænse salget betydeligt. Vore forhandlere får dagligt en bestemt portion is, som de så må holde hus med. Men det, vi kan fremstille fra dag til dag, dækker jo ikke så nær behovet. Det er der slet ikke sukker til.
Og fløden?
Indtil nu har vi fået den fløde, vi skal bruge, men også denne tildeling har i øvrigt været stærkt truet i den sidste tid, og jeg tror, Koldingenserne må belave sig på, at produktionen af ispinde må indstilles i løbet af en månedstid takket være forbud mod anvendelse af fløde til sådan produktion. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1943.
Noget endeligt foreligger dog endnu ikke, men brændslet må forbeholdes de livsvigtige virksomheder
Fra forskellig side har der de sidste dage været forlydender fremme om, at der efter nytår kan ventes nye restriktioner, ved hjælp af hvilke der skal søges opnået videregående besparelser i forbruget af navnlig lys, gas og måske også varme. Efter hvad der oplyses over for os på kompetent sted, foreligger der ikke noget afgjort i denne sag, og der har endnu ikke været forhandlet med de pågældende organisationer eller erhverv om dem; men rigtigt er det, at brændselssituationen som helhed gør nye besparelser nødvendige.
Hvorledes de så skal gennemføres i enkeltheder, derom forligger der endnu intet bestemt, men sagen er under overvejelse. Tilførslerne af udenlandsk brændsel må forbeholdes de livsvigtige virksomheder, navnlig gasværkerne og banerne, de vigtigste dele af industrien m.fl. For elektricitetsværkernes vedkommende er forholdet det, at de allerede i vidt omfang bruger indenlandsk brændsel, og det er muligt, at disse værkers forbrug af f.eks. brunkul må yderligere udvides. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1942
Kredslægen om, hvad man skal gøre for at forebygge
Kendte tuberkulose-specialister har nylig hævet en advarende røst mod faren for tuberkulosens overhåndtagen. Vi har i den anledning forespurgt kredslæge Dr. med. Axel Hansen, om der også på Koldingegnen har kunnet spores fremgang i denne snigende samfunds-farsot.
“Sidste år var antallet af friske tilfælde af tuberkulose ikke i stigning”, svarer kredslægen, “men i år synes der at være udsigt til en betydelig tiltagen, ikke mindst i antallet af de alvorligere tilfælde, hvor patienterne møder op med ret udbredt tuberkulose”.
Hvor kan man især søge årsagerne til denne tilbagegang i den almindelige sundhedstilstand?
“Vi kommer ikke udenom, at den stadig dårligere og dårligere ernæring har en væsentlig skyld for, at befolkningens sundhedstilstand svækkes. En anden – også ganske betydelig – skyd har mørklægningen i forbindelse med det kostbare brændsel, der – begge dele i forening – bevirker, at folk ikke sørger for at få deres stuer luftet ordentlig ud”.
Hvordan skal man få folk til at lufte tilstrækkeligt ud nu, da man sikkert ikke kan få det brændsel, man skal bruge?
“Man bør gennemlufte sine stuer flere gange daglig. Det lyder måske drabeligt, men denne udluftning behøver kun at være ganske kortvarigt, bedst er det med gennemtræk, det er det mest økonomiske, og derved behøver stuerne ikke at blive afkølet, og den dyrebare varme bliver i huset.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.
Mørklægningen og de dårligt ventilerede små rum med mange mennesker virker i det lange løb svækkende på sundhedstilstanden
Tuberkulosen i Københavns Amt er i mærkbar stigning. Denne sørgelige kendsgerning fastslår ledelsen af Københavns Amts Tuberkulosestation i Lyngby, overlæge Dr. med. Tage Hyge i en samtale med Nationaltidende. Der er ovenikøbet stigning i tuberkuloses sværhedsgrad, og overlæge Hyge mener, at mørklægningen har sin store andel heri.
Tuberkulosen stiger om vinteren udtaler overlægen. Folk trænger sammen i små værelser for at holde kulden ude og spare på brændslet, og mange familier har indrettet mørklægningsystemet således, at det er dem umuligt at få værelsets vinduer lukket op. Derved forhøjes smittefaren for tuberkulose ganske betydeligt. For det første på grund af de mange mennesker, der sidder tæt i små værelser, for det andet på grund af den dårlige ventilation, som er en fælge af mørklægningen. Mørklægningen indvirker i det lange løb alvorligt på sundhedstilstanden, og dette bevirker igen, at modstandskraften over for tuberkulosen nedbrydes […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. september 1942.