1944 – Kolding kan ikke regne med flyvervarsel

Appel fra borgmester V. Juhl til byens borgere

Befolkningen i Kolding har ikke kunnet undgå at lægge mærke til at luftværnssirenerne de sidste dage ikke har lydt kl. 12 middag. Dette skyldes, at Vestre Luftværnskommando har lukket Kommandocentralen.

På vor forespørgsel udtaler borgmester V. Juhl.

Indtil anden meddelelse foreligger, kan man ikke regne med flyvervarsel, hvorfor jeg opfordrer byens borgere til at søge beskyttelsesrum ved overflyvninger.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. september 1944.

1943 – Siden krigens begyndelse mere end 5.000 bomber inden for Sydjysk distrikt

Ca. 100 tjenestegrenschefer fra Syd- og Sønderjylland til Kolding i går

Ca. 100 tjenestegrenschefer inden for luftværnet i sydjysk distrikt holdt i går formiddag møde i Kolding Teatersal. Blandt forsamlingen sås repræsentanter fra politimyndighederne i samtlige syd- og sønderjyske byer, ligesom der var deltagere helt fra Skjern, Ribe og Esbjerg. Mødet lededes af chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, Aarhus, der gav en udførlig redegørelse for arbejdet i distriktet samt for de erfaringer, der var gjort. Efter en omtale af de nyoprettede meldestationer, hvorfra befolkningen i påkommende tilfælde telefonisk kan tilkalde hjælp, kom han ind på at berøre emnet: afskærmning af lygter. I alt for mange tilfælde ser man, at der sløse på dette område. Det gælder for cyklernes vedkommende, men i ikke mindre grad for bilerne. Førere af motorkøretøjer med dårligt afskærmede lygter udsætter både sig selv og andre for betydelig fare, idet man har eksempler på, at flyvere om aftenen eller natten er dykket ned og har beskudt rutebiler eller politibiler, der er kommet kørende med ret stærkt lys og således har været et tydeligt mål fra luften. Også Hvidtningen af fremspringende punkter på husfacader og lignende er det galt med, ikke mindst på landet. […]

25 dræbt ved bombesprænger

Siden krigens begyndelse er der i området Jylland-Fyn faldet ca. 2.000 sprængbomber af kalibre mellem 125 og 1.800 kg. og henved 9.000 brandbomber mellem 2 og 125 kg. Af disse mængder var mere end 50 pct. faldet i Sydjysk distrikt- Til begyndelsen af indeværende år havde 25 mennesker mistet livet, og 100 var såret ved bombesprængninger; desuden var 100 ejendomme ødelagt, mens ca. 3.000 var beskadigede.

Politimester Thalbitzer, Kolding, gav en række oplysninger om arbejdet i distriktet, og til slut vistes nogle lysbilleder fra flyverangrebene på Als, Tønder, Aahus og København. Om eftermiddagen holdtes gruppemøder inden for tjenestegrenene, hvor man drøftede interne anliggender.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. april 1943.

1942 – Syv store luftværnsøvelser landet over

Deraf to i Sønderjylland – og med opbud af alle tjenestegrene.

Vestre Luftværnskommando har søndag holdt store luftværnsøvelser i syv byer i Jylland og Fyn, nemlig Faaborg, Graasten, Hobro, Skanderborg, Sæby, Thisted og Toftlund. Øvelserne, i hvilke der deltog fra 175 til 300 personer i hver by, lededes af nogle af Luftværnskommandoens særligt uddannede øvelsesledere og har overalt haft et godt forløb og givet deltagerne mange erfaringer og impulser.

I Toftlund lededes øvelsen af kaptajn Rose, Kolding, og der indledtes med markering af bomber flere steder, bl.a. i tilflugtsrummet under Haderslev Banks filial. Lidt senere, meldtes, at en benzintank var ramt, og midt under sluknings- og redningsarbejdet gik en blindgænger ned i et vigtigt vejkryds. Forinden blindgængeren eksploderede, var der foretaget evakuering af de omliggende huse og afspærring af stedet. Eksplosionen forårsagede, da den indtraf, brud på hovedvandledningen og elektricitetsnettet. Dagens største øvelse samlede sig om tømmerhandler Lassen Schmidts lagerbygning, hvor en bombe var gået ned og havde forårsaget stor ødelæggelse og ildebrand. Ofrene for ødelæggelserne blev samlet i en skadestue på Toftlund Borger- og Realskole, og D.K.B. havde sørget for børnene under katastrofen.

Sanitetsvæsnet ikke tidsvarende i Toftlund

Efter afblæsningen var der fællesspisning på Centralhotellet, efter hvilken kaptajn Rose gav en kort kritik, der fastslog, at øvelsen i det store og hele var forløbet vel. Luftværnschefen, politimester Schack, takkede de forskellige medvirkende instanser, således ingeniør Tolstrup, læge Mayling og kolonnefører Rasmussen. Om sanitetsvæsnet udtalte politimesteren, at det ikke er så tidssvarende i Toftlund, som det burde være, men der savnes midler, og Toftlund Sogneråd forstår, at det nødvendige må ofres. Kaptajn Rose udtalte en anerkendelse til Toftlund Luftværn, der står mål med alle andre steders værn og opgaven voksen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. marts 1942.

1941 – Befolkningens optræden under flyvervarsel

Der tiltrænges en bedring i befolkningens disciplin og forståelse, erklærer chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen.

Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab har besluttet at udgive et månedsblad, ‘Dansk Luftværns Blad’, der skal danne bindeled mellem de mange tusinde deltagere i den frivillige danske luftbeskyttelse. I det første nummer af bladet, der redigeres af propagandachef Tage Kyster, bringes en række instruktive artikler, bl.a. af de to foreningers formænd, hofjægermester Torben Foss og fru Ellen La Cour Overgaard.


Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, giver i øvrigt en instruktiv og klar oversigt over organiseringen af det danske luftværn og understreger, at organisationen i det store og hele har virket fuldt ud tilfredsstillende. Derimod må kaptajn Andersen slutte med et “hjertesuk”, hvad angår befolkningens optræden ved flyvervarsel. Det synes, hedder det bl.a., som om befolkningen stadig så at sige overalt mangler den fornødne disciplin. gang på gang klager luftværnscheferne i de byer, hvor der har været flyvervarsel over, at folk stadig ikke følger luftværnets bud.

Man står op, når man om natten hører sirenerne, og tænder lys, uden at sikre sig, at der er mørklagt, skønt lys, der kan iagttages fra luften, netop under flyvervarsel kan rumme en dødelig fare. Man bliver i lejlighederne og får ikke i tilflugtsrum, skønt det gang på gang i praksis er bevist, at tilflugtsrummet yder den relativt bedste beskyttelse. Mange læner sig ud af vinduerne, ja går endog ud på gaderne for at tilfredsstille deres nysgerrighed, skønt det ofte er bevist, at døde og sårede netop forekommer blandt dem, der færdes ude eller opholder sig ved vinduerne. […]

Kilde: Uddrag, Kallundborg Avis, 8. september 1941.

1941 – Vi slipper ikke for armbindet!

De sydjydske luftværnschefer til møde i Kolding. Både mørklægningen og armbind indskærpes af luftværnskredses chef.

En række flotte politiuniformer satte i lørdags deres præg på gadebilledet i Kolding. Det var samtlige luftværnschefer – politimestre m.m. – fra det sydjydske luftværnsområde, som omfatter alle byerne syd for linjen Vejle-Varde, der var til instruktionsmøde på Kolding Rådhus med chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen. Der holdtes møder både formiddag og eftermiddag med en gennemgang af de mange spørgsmål, som henhører under luftbeskyttelsen, og med spørgetime, hvor deltagerne fik en række spørgsmål besvaret og drøftet indbyrdes.

Kaptajn Andersen understregede stærkt, at mørklægningen skal være i orden, oplyser politikommissær Kleberg på vore forespørgsel:

Vi har jo håbet på, at det gode eksempel, der blev vist den 9. april, da det med få timers varsel lykkedes at få landet virkelig mørkelagt, skulle have kunnet holde uden politiindgreb og bøder, men der har jo vist sig, at folk er blevet mere sløsede, så vi gang på gang må skride ind. Nu, da de mørke aftener er begyndt igen, bliver spørgsmålet påny aktuelt, og det må understreges, at mørklægningspligten vil blive krævet overholdt lige så strengt som før. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1941.

1941 – Luftværn på havnen

Virksomhederne og havnekassen deler udgifterne.

Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn Andersen, har efter indbydelse deltaget i et møde sammen med Havneudvalget, havneingeniøren, politimesteren, brandinspektøren og kredslægen. På mødet forhandlede man om en plan for et særligt luftværn på havnen. Dette luftværn skulle ledes fra en særlig kommando, der indrettes i Havnestuen og kommandoen udstyres med det fornødne materiel for de 4 tjenestegrene brand-, politi-, sanitets- og teknisk tjeneste, herunder en motorsprøjte. Udgifterne er anslået til 22.000 kroner.

Såfremt der ikke indrettes et sådan havneluftværn, skulle samtlige virksomheder have fabriksluftværn, og resultatet er da gennem en forhandling med virksomhederne bleven, at virksomhederne udrede 9.738 kr. til et fælles havneluftværn, mens havnens kasse under forbehold af Byrådets tilladelse udreder resten […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. juni 1941.