1941 – Hvis arvelighedsteorierne var kendt på H.C. Andersens tid

Kongeåkredsens Ungdomsforeninger har afholdt sit årlige nytårsstævne, som tiltrak mange deltagere. Blandt talerne til stævnet, var lektor Emil Frederiksen fra Gentofte Statsskole, som holdt ”et opsigtsvækkende foredrag om H.C. Andersen”, Frederiksen holdt et både ”vittigt og paradoksalt” foredrag, hvoraf her bringes et uddrag:

H.C. Andersen er på højde med Shakespeare og Homer. Han er vor nationalejendom, selv om han også er hele verdens digter. Vi forstår ha mog fatter hans fornemme nuanceringer.

Der er ingen tvivl om, at hvis thi: Jensen havde eksisteret og havde skrevet ”Storken”, da H.C. Andersen blev født – hvis tyvernes børnebegrænsning var kendt, og hvis Fru Andersen havde haft en læge ved barselssengen – så ville denne læge have kvalt vor store eventyrdigter i fødslen som ubrugelig for denne verden. Han var forudbestemt til at gå til grunde – men han blev reddet af vorherre og dennes sendebud på jorden, Jonas Collin. Hele hans familie var degenereret, hans far var en umulig skomager, hans mor en fordrukken vaskerkone, ja, man påstår endog, at skomageren end ikke var ahns far – nå, det må litteraturforskere om. Hans farfar var vist, hvad man kalder en skygge, og hans mormor en indadvendt og bitter almuekvinde – H.C. Andersen har søgt at hæve disse mennesker op i et højere plan. Han har fortalt, at faderen en gang efter bestilling lavede et par lædersko til en dame, som ikke ville bruge skoene, hvorfor faderen stolt skal have svaret hende: Udmærket, så tager jeg dem tilbage.

Læs mere

1940 – Folkeernæring under krig

Ernærings- og Husholdningsnævnet meddeler den 23. august 1940 at de har forberedt en større undersøgelse, for at finde frem til virkningerne af de ændringer, der allerede er sket og som vil ske i folkeernæringen som følge af krigen.

Undersøgelsen skal både afdække familiegrupper i by og på land, og der søges familier med indtægter omkring 3.500 kr. som vil være med i undersøgelsen. Samtidigt at deltagerne skal indsende udfyldte regnskaber fire gange om året, vil de medvirkende to gange om året få en sundhedsundersøgelse, der dog ikke er nogen egentlig lægeundersøgelse, den skal dog bl.a. kontrollere børnenes vækst og undersøge enkelte bestemte tegn på fejlernæring.

Familier, som er interesseret i at være med i undersøgelsen, bedes henvende sig til Ernærings og Husholdningsnævnet, Slotsholmsgade 16, København.

Kilde: Undersøgelse af Folkeernæring under krig, Kolding Socialdemokrat, 23. august 1940

1940 – Stygge ord om kaffe

I en tid, hvor Folk klager over kafferationeringen, kunde det måske være på sin plads at henlede opmærksomheden på kaffens skadelige virkninger, så mange flere kunde få øjnene op form hvor lidt man egentlig går glip af på det område, ja, at man ret beset burde glæde sig over indskrækningen, der vil vise sig at virke til Folkesundhedens fremme.

Den kendte norske forsker, Dr. Joh. Aller Mjøen, skriver følgende om kaffens virkning på hjernen; ,, Kronisk misbrug af kaffe fører til kronisk søvnløshed. Ifølge Meyer-Gottlieb virker koffeinet i høj grad på reflekserne og irriterende på storhjernehinden. Det er her, dens tilsyneladende oplivende virkning må søges hvor det drejer sig om pludselige lammelser af hjernecentrene gennem chok, træthedsgifte eller ydre gift (morfin, veromal), er denne reaktion grunstig.

Når stærk kaffe bruges af ånds arbejderne for at øge arbejdsydelsen, især i de natlige timer, er dette kun et bedrag. Alle kunstige stimulanser for at ophæve træthedsfølelsen fører til syvende og sidst til en langt større og kronisk træthedstilstand. Arbejdende Mennesker kan derfor ikke alvorligt nok advares mod at bruge kuffeinholdig kaffe som stimulans.”

Kommentar fra Kolding Folkeblad til kafferationeringen, 8. marts 1940

Kilde: Uddrag fra; Stygge ord om kaffe, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 8