Der har været sabotage mod tre højspændings- og telegrafmaster ved Viuf. Masterne der er udført i træ, er enten sprængt eller hakket over. Det er politiets tekniske afdeling som undersøger stederne.
Kilde: Kolding Stadsarkiv, link .
Der har været sabotage mod tre højspændings- og telegrafmaster ved Viuf. Masterne der er udført i træ, er enten sprængt eller hakket over. Det er politiets tekniske afdeling som undersøger stederne.
Kilde: Kolding Stadsarkiv, link .
Mens vicefængselsinspektøren stod ud til den ene side forsvandt fangen ud af den anden dør i bilen og var borte.
Torsdag aften fandt der en fangeflugt sted fra Viuf under ganske ejendommelig og tragikomiske omstændigheder. En vicefængselsinspektør og en fængselsbetjent var på vej fra Sønderjylland med to fanger, der skulle overføres til Horsens Statsfængsel. Da transporten ved 19-tiden var nået til Viuf, bad den ene af fangerne, den 44-årige Alfred August Jensen, der er født i Hobro, om lov til at træde af på naturens vegne. Begge fangerne havde opført sig upåklageligt, og da man jo ikke godt kunne nægte fangen hans ønske, standsede man vognen. Vicefængselsinspektøren steg, som reglementet byder, ud for at stå vagt ved fangen men denne har åbenbart været for hurtigt opfattende. Idet inspektøren stod ud til den ene side, steg han ganske roligt ud til den anden, og i stedet for at “træde af” for han i vild flugt ind over marker til stor overraskelse for inspektøren, som først for sent blev klar over, hvad der var Jensens egentlig hensigt.
Flugten fandt sted i skumringen, og en hastig eftersøgning gav ikke noget resultat. Inspektøren satte sig omgående i forbindelse med politibetjenten i Gravens, men heller ikke han var i mørket i stand til at opspore flygtningen, der for længst var over alle bjerge.
Kriminalpolitiet i Kolding har nu fået besked om at lade manden efterlyse. Han hedder, som sagt, Alfred August Jensen og er født i Hobro den 13. februar 1900. Han er 166 cm. høj, almindelig af bygning, har flad næste og mellemblond hår. Han var iført en blå jakke over fangedragt og taler noget utydeligt på grund af ganespaltning. Hvis nogen har set en mand, der svar til det ovennævnte signalementet, vil kriminalpolitiet i Kolding naturligvis gerne have underretning herom.
Kilde: Kolding Folkeblad, 18. marts 1944.
Julens Glæde i Viuf har holdt sin årlige festaften med udbetaling til sine medlemmer. Der var mødt mange mennesker. Formanden og kassereren aflagde beretning og regnskab. Regnskabet balancerede med 13.272 kr., hvoraf der skulle udbetales medlemmerne 13.000 kr. Medlemstallet er nu oppe på det højeste, både hvad angår medlemmer og indbetalte beløb angår.
Bestyrelsen kom til at bestå at gårdejer Anton Bertelsen, karetmager Rasmussen og tækkemand Jakob Sørensen. Revisorerne blev Peter Ditlevsen og Sigfred Andresen.
Efter kaffebordet oplæste lærer G. Møller Jensen, Viuf Nordre Skole, et par små historier og gav derpå en del anekdoter og vittigheder. Publikum hilste underholdningen med bifald.
Kilde: Kolding Folkeblad, 15. december 1943.
Viuf Boldklub, der de sidste par år har ligget stille, på grund af foreningen ingen sportsplads har kunnet få, havde onsdag aften indkaldt til generalforsamling i Viuf Forsamlinghus med klubbens optagelse ad badminton som hovedpunkt på dagsordenen.
30-35 mennesker var mødt, da boldklubbens formand, musiker Kn. Nielsen, bød velkommen. Formanden redegjorde for situationen og udtalte, at foreningen på opfordring ville prøve at arrangere badminton i Viuf. Som første punkt på dagsordenen stod valg af bestyrelse. Af klubbens gamle bestyrelse var der kun to tilbage, nemlig Rs. Ingversen og formanden, og disse bad sig begge fritaget for at fortsætte, men indvilgede dog, da de blev valgt med akklamation. Til de resterende tre bestyrelsesposter valgtes læge Jensen, kommis Christensen og Dora Thomsen. Til revisorer genvalgtes savværksejer A. Nielsen og nyvalgtes i st. f. Arne Hansen, uddeler C. Rødtnes.
Under punkt 2, beretning om badmintonspil, havde læge Jensen ordet og forklarede, hvorledes badmintonspillet påtænktes arrangeret, og man regnede med at kunne komme til at spille to aftener om ugen og hele søndagen. Foreningen ville lægge ketcher til, men spillerne skulle selv betale bolde. Som medlemsbidrag anslog læge Jensen ca. 5. kr.
Under eventuelt havde savværksejer Nielsen ordet og udtalte bl.a. en tak til de forskellige, fordi de ville medvirke til atter at sætte gang i Viuf Boldklub. Han henstillede dog, at man ikke omdannede den til en badmintonklub, men huskede på, at der er og skal være en boldklub, og han sluttede med at udtale håbet om, at det ikke måtte vare så længe, inden Viuf havde sin moderne sportsplads, ja, han håbede, ungdommen ville kræve den. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1943.
Asfalten fra vejen i Viuf blev smeltet om og anvendt igen
Den kraftige rationering også af vejmaterialerne har bevirket, at man flere steder nu er gået over til at hugge den gamle asfalt op fra veje, som alligevel er kommet i en sådan forfatning at de skal have en helt ny overfladebehandling for at blive til vej igen, og sende asfalten til fabrikkerne for at blive omsmeltet og derefter på ny taget i brug. Denne måde af skaffe sig de nødvendige vejmaterialer på er således meget udbredt på Sjælland, og den har også begyndt at finde anvendelse i Sønderjylland.
Vi har talt med amtsvejassistent Buch-Larsen, Kolding, for at høre, om man har interesse for noget sådant, men det synes ikke at være tilfældet, og foreløbig mener hr. Buch-Larsen at være i stand til at klare sig med de tildelinger af tjæreemulsion og tjærede skærver, der bliver ham tildelt. Kun i et enkelt tilfælde har vi benyttet det. Det var ved vejarbejdet i Viuf, hvor vi sendte det ophuggede vejmateriale til Fabrikken Phønix i Vejen – ikke for at få noget i gen, men fordi det kunne anvendes, siger vejassistenten. Vi klarer os med de tildelinger, vi får til vedligeholdelserne, og meget andet arbejde er der ikke. Jeg må sige, at de erstatninger, vi får for asfalten, er ganske udmærket og i øvrigt også fuldt ud anvendelig ved nye veje, det så vi ved overføringen i Børup, der blev færdig for et års tid siden. Den ligger lige så godt i dag, som da den blev lagt an. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. jul 1943.
havde tirsdag aften indbudt til en stor katastrofeøvelse på Anneksgården i Viuf samt fællesspisning i Viuf Forsamlingshus. Der var mødt mange samariter, både fra Vester Nebel, Almind, Smidstrup og Kolding. Reservekolonnefører Berthelsen, Kolding, ledede øvelserne. Sminkningerne udførtes af Kolding Samariterforenings dygtige sminkør, kulhandler Erik Clausen. Læge Møller, Kolding og læge Jensen, Viuf, overværede øvelserne.
Der arrangeredes bombenedslag, hvor en blev ramt af en bombesplint i hovedet; en anden blev ramt af en bombesplint i ryggen osv. Efter øvelserne indbød D.K.B. i Viuf den talrige forsamling til fællesspisning i forsamlingshuset (gullasch og kaffe). Ved bordet havde flere ordet, læge Møller, Kolding, og læge Jensen, Viuf gav samariterne en velfortjent kritik. Th. Christensen, Viuf, takkede Kolding-samariterne for den gode hjælp, de havde ydet, både nu i aften og mange gange før.
Pastor Koefoed takkede D.K.B. for indbydelsen til den vellykkede fest og for den gode mad, D.K.B. serverede. Berthelsen, Kolding, takkede Th. Christensen og hustru, fordi de havde givet samariterne lov til at holde øvelserne hos dem. Fru Mogensen, Kolding, takkede D.K.B. for det store og gode arbejde, der var ydet i aften. Fru Cæcilie Kristensen, Viuf, takkede for den store tilslutning, og anbefalede mange flere at melde sig ind i D.K.B. og Samariterforeningen for at være parat, om det alvorlige skulle ske. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942.
Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.
Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.
Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.
Sønderjysk Forening i Kolding holdt i aftes sin årlige generalforsamling i Industriforeningen. Fabrikant Jes Beirholm bød velkommen, undskyldte for dens forsinkede afholdelse, valgtes selv til dirigent og mindedes foreningens i årets løb afdøde medlemmer, bl.a. frøhandler H. Knudsen, der var foreningens revisor, og rentier Chr. Steffensen, der havde været medlem i over 50 år og i mange år havde siddet i bestyrelsen og som navnlig havde været uvurderlig ved indsamlinger og når det gjaldt at yde hjælp til danske syd for grænsen. Æret være deres minde!
Formanden aflagde derefter beretningen, af hvilken det fremgik, at medlemstallet var gået frem med 1 – fra 1.604 til 1.604. Foreningen mangler repræsentanter i Viuf og Ødis-Bramdrup. På indsamlingsdagen i april i fjor var der indkommen over 20 pct. mere end året i forvejen. Bestyrelsen havde besluttet at udnævne Nis Hjort, der var fyldt 90 år og i mange år havde været medlem og medlem af bestyrelsen, til æresmedlem. Grænseforeningen havde nu et medlemstal på 92.700, det var en fremgang på 2.200, men året i forvejen havde fremgangen været 7.000.
“For anden gang i en menneskealder”, sagde formanden, “har vi oplevet at se, at vore landsmænd i syd for grænsen har måttet sende deres unge til fronten. Men denne gang er der en forskel fra tidligere, at de nu er en anderkendt gruppe.” […]
Under eventuelt slog man til lyd for at søge at skaffe plads til de 100 sydslesvigske børn, der kommer herop i år udover det sædvanlige antal. Man drøftede desuden den kommende sæsons foredragsholder, og herunder nævntes Troels Fink.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1942.