En ung husbestyrerinde fra Agtrup skov, som sammen med hendes husbond, for nogle måneder siden blev anholdt, sigtet for barnedrab, er ved fremstilling i Kolding kriminalret den 27. juni 1940 blevet krævet indlagt til mental observation, dommer Strøbech afsagde kendelse herom.
Også den 15-årige tjenestedreng, Knud Børge Nielsen, der skærtorsdag myrdede den 12årige Mary Jensen i Gjølstrup Plantage, vil nu blive anbragt på et sindsygehospital til observation. “Retslægerådet har afgivet en erklæring om, at den unge morder lider af begyndende ungdomssløvhed“.
Derudover kan politiet meddele om anmeldelse af et automattyveri i Viuf, hvor en tyveknægt i løbet af natten til den 28. juni, med en et stygge af en stegepande, har opbrudt en cigarautomat, der tilhørte cykelhandler Nielsen i Viuf. Udbyttet har været 15 pakker cigaretter.
Kilder:
Indlagt til mental observation, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Gjølstrup-Morderen på Sindsygehospital, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Automattyveri i Viuf, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940