1943 – Rejsegilde på en stor, ny væverisal

Nybygningen til Brdr. Volkerts Fabrikker færdig til foråret

I går eftermiddags var der rejsegilde på den store, nye væverisal på Brdr. Volkerts Fabrikker. Arbejder blev påbegyndt i juli måned, og man var nu nået så vidt med det mægtige rum, der er 38 meter langt og 22 meter bredt og med en grundgalde på 800 kvadratmeter, at kransen kunne hejses over byerne, som danner skelettet i tagkonstruktionen. Direktør Erik Volkert bød arbejdere, funktionærer og håndværksmestre velkommen og talte kort om nybygningen og formålet med den. Videre blev der talt af ingeniør Thomsen, der har ledet arbejdet, af entreprenør Johs. Bech og tømrermester Mazanti Petersen, der alle hyldede firmaet og dets ledelse. Bagefter samledes man om de traditionelle bajere med pølser. Senere talte installatør Overbeck og hyldede fru konsul Volkert, der var kommet til stede. Det ville have glædet konsul Volkert, sagde han, at have været til stede på denne dag.

Nybygningen, der er i tre etager og formentlig bliver færdig til foråret, kommer til at koste ca. 300.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – Mere fabriksbyggeri i Kolding

Kaalunds Sæbefabrikker udvider og Mejeriernes Fællesindkøb opfører forretningsejendom

Vi har tidligere omtalt forskellige store byggeprojekter, der forestår i Kolding i den kommende tid, både en anseelige fabriksbygning på Volkerts Fabrikker og Arbejdernes Andelsboligforenings tre forskellige boligprojekter. Dermed er de kommende byggeprojekter i Kolding dog ikke udtømt, idet der yderligere forestår et par fabriks- og forretningsudvidelser, der vil give kærkommen beskæftigelse for bygningshåndværkerne.

Således har De Danske Mejeriers Fællesindkøb efter nogle forhandlinger med Sydbanerne erhvervet banernes eneste tilbageværende grund i Sydbanegade på hjørnet af Sydbanegade og Riberdyb. Efter at ministeriet har godkendt handlen og skødet nu er underskrevet, venter man kun på, at arkitekten, Hans Chr. Rasmussen, skal lægge en sidste hånd på tegningerne, som derefter skal godkendes af de forskellige instanser. Det er Mejeriernes Fællesindkøbs hensigt på denne udmærket beliggende hjørneejendom at opføre en ejendom med kontor- butiks- og lagerlokaler samt med en enkelt lejlighed for fællesindkøbets direktør, S. T. Gregersen, alt sammen under forudsætning af, at man opnår byggetilladelse, men en sådan har der hidtil aldrig været nægtet den slags byggeri. […]

Også en anden landskendt Kolding-virksomhed vil inden for meget kort tid gå i gang med et byggeri for at udvide og skabe bedre forhold for produktionen. Det er A/S Kaalunds Sæbefabrikker, der på fabrikkens grund på hjørnet ud mod Dyrehavevej agter at bygge en etage ovenpå den ene fløj for derigennem at indvinde plads til et nyt anlæg, bl.a. et højt forstøverkammer. Hele dette byggeri er løseligt kalkuleret anslået til 125.000 kr., men heri er også beregnet de ret kostbare nyanskaffelser af maskiner og andre installationer. Efter hvad direktør Rolver oplyser, foreligger der til dette byggeri indkøbstilladelser til både cement og jern. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1943.

1943 – Fabriksudvidelse til 300.000 kroner i Kolding

Brødrene Volkert påbegynder i næste uge opførelse af en moderne nybygning

Først i næste uge påbegynder A/S Brødrene Volkerts at grave grunden ud til en større fabriksbygning på virksomhedens areal mellem Dalbygade og Agtrupvej. Den nye bygning kommer til at ligge med en 22 meter bred gavl ud til Agtrupvej og placeres i retningen syd-nord. For at kunne etablere denne nye udvidelse må der først flyttes ikke mindre end 3.000 kubikmeter jord fra grunden, ligesom et ældre hus er ved at blive revet ned for at gøre plads. Denne bygning rummede fire lejere, og ifølge den midlertidige lov er det faktisk ikke tilladt at foretage nedrivning af en beboelsesejendom, men i dette specielle tilfælde blev der givet tilladelse efter ansøgning og med Kolding Kommunes anbefaling.

Dermed var sagen dog ikke afgjort. Volkerts Fabrikker måtte skaffe de fire lejere tag over hovedet – og det var ikke så lige til. Der ligger en lille ejendom ved siden af den dødsdømte, men dens ejer ville ikke sælge den. Der blev dog med ham truffet en ordning, så at tre af lejerne kunne flytte over i denne ejendom, medens den fjerde lejer blev anbragt andet steds. De tre første lejere bor og spiser nu i pensionat, og Volkerts Fabrikker betaler tilskud til dette ophold, alt imens man på en grund tilhørende fabrikken og beliggende højere oppe på Agtrupvej opfører en villa til ejeren af den ejendom, der skal rumme de husvilde. Støberiarbejdet er allerede påbegyndt. Så omstændigt er det i vore dage at komme i gang med et byggeri.

Alle materialer – inklusive 900 tdr. cement – til stede

Selve fabriksudvidelsen bliver en bygning på 22×39 meter i tre etager. Byggenævnets tilladelse foreligger, og alle de fornødne materialer er tildelt bygherren, herunder ikke mindre end 900 tdr. cement. Hele byggeriet er anslået at ville koste ca. 300.000 kroner. Vi har haft en samtale med fabrikan Erik Volkert, der fortæller om udvidelsen og hvad der har begrundet den.

“Vi har været nødt til at foretage denne udvidelse, da pladsmanglen efterhånden er blevet ret følelig. Udvidelsen var planlagt og forberedt allerede af min far, konsul H. Volkert, men den er senere yderligere udbygget og udvidet – tilrettelæggelsen skyldes dog i det store og hele ham. Byggeriet skulle ellers være påbegyndt lige efter Påske.

Ingen søjler – og egeparket

I den nye bygning vil væveriet få plads på 1. sal. Dette anselige lokale bliver ejendommeligt derved, at der ingen søjler bliver i det store rum, og derved, at gulvet bliver belagt med egeparket. Det lyder ualmindeligt flot og dyrt, og naturligvis koster det penge, men det er ikke meget dyrere end klinker, men udskilligt behageligere for vore arbejdere at gå på. I stuen skal der være appretur, vaskeri og valkeri, og endelig i kælderen færdigvarer. Det bliver de største og de bedste lokaler på fabrikken, vi med denne nybygning får. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1943 – Fabrikant Heinrich Volkert død

En af Koldings kendteste borgere døde natten til Anden Påskedag. Uden forudgående sygdom ramtes konsul, fabrikant Heinrich Volkert ganske tidligt i går morges af et hjerteslag i sit hjem, Villa Bakkebo på Fynsvej. Den tilkaldte læge nåede ikke frem, før døden var indtrådt. Volkert blev 60½ år gammel.

Konsul Volkert var ikke blot af navn, men også af skikkelse en af byens kendte mænd, populær og folkeyndet, jovial og ligefrem med et hjerte, der bankede varmt for de betrængte i samfundet.

Som søn af en af Volkerts Fabrikkers grundlæggere, fabrikant Joh. Volkert, blev han, efter at have taget præliminæreksamen fra Kolding Latin- og Realskole, sendt først til Neumünster for at gennemgå en læretid på den egn, hvorfra hans slægt stammede. Han kom derefter på væveskolen i Wardau i Sachsen, og sluttede sin udenlands studietur med et opholdt på en stor tekstilfabrik i Neumünster. Herfra vendte han i 1902 tilbage til Kolding for at tage fat i det fædrene foretagende, udrustet med store erfaringer og megen faglig viden.

Da faderen og onklen, Ditlev Volkert, faldt bort, blev de store fabrikker i 1918 omdannet til et aktieselskab, for hvilket konsul Volkert blev direktør. Under hans ledelse er firmaet i den sidste halve menneskealder støt og roligt vokset, ombygninger og udvidelser har bestandig gjort fabrikken større – også produktionen udvides og delvis lagt om. I de sidste vanskelige år havde han viet nye kunststoffer sin interesse for om muligt gennem disse at kunne holde fabrikken gående på fuld kraft.

De 2-300 arbejderes og funktionærers ve og vel lå ham altid meget på sinde. Der var intet ophøjet over ham i hans forhold til de mange mennesker, han havde i sit brød. Han var ligetil og vennesæl og der var noget patriarkalsk – i en god gammeldags betydning – i forholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer. Hans julegaver og gratialer til alle i firmaet beskæftigede var således ganske betydelige. Han var aldrig bange for at påskønne den gode hjælp han havde.

Fabrikant Volkert, der i 1935 blev udnævnt til estisk konsul, levede et lykkeligt familieliv med sin hustru og sine fem børn. De tre sønner er ansat på fabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1943.