Der går ryger om at læge Rossen er blevet taget af tyskerne.
”Det er vel nok synd for ham, sådan en god dansk mand.” (Inger Frederiksens dagbog, 8. januar 1945, se kilder)
Der går ryger om at læge Rossen er blevet taget af tyskerne.
”Det er vel nok synd for ham, sådan en god dansk mand.” (Inger Frederiksens dagbog, 8. januar 1945, se kilder)
På Torpegaard syd for Vonsild, hvor der kan tjenes 1.800 kr. til klubben
Eksemplet fra Lundtofte ved København, hvor en sportsklubs medlemmer tog ud og ruskede hør et par aftener og derved tjente 700 kr. til klubben, har smittet. Fodboldklubben Vidar i Kolding har taget tanken op, idet man gerne ville tjene nogle penge til nye bolde og til turneringsudgifterne, der i disse tider løber stærkt op.
Formanden, forretningsfører Schultz, ringede til hørfabrikkens formand, forpagter Lunden og spurgte om man ikke kunne arrangere et lignende samarbejde i Kolding, og Lunden tog straks imod tilbuddet. Allerede i aften begynder Vidarfolkene at ruske hør på Torpegaard mellem Vonsild og Taps. Schultz oplyser, at der rykker 25-30 seniorspillere ud sammen med et halvt hundrede drenge. Man skal ruske 8 tønder land og er dette arbejde have en betaling af 1.800 kr. Der er naturligvis mange af medlemmerne, som ikke har prøvet landbrugsarbejde før, men man har som medlemmer et par professionelle hørruskere, der vil fungere som forruskere og lære de øvrige, hvordan arbejdet skal foregå.
Når man rusker hver aften ugen ud og søndag med, regner man med at kunne blive færdig, og så bliver der antagelig råd til et lille høstgilde ovenpå. Man starter fra Søndervang i aften kl. 19 på cykel, men antagelig kommer der også en lastbil fra hørfabrikken til dem, der ikke har køretøj selv.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. august 1944.
Der blev revet hul på mange tage og opstod en del skorstensbrande
Under den stærke storm i går skete der en række storm-. vand- og brandskader i Kolding og på egnen, mest dog af mindre omfang. Falck i Kolding havde en del af sine hidtil mest travle dage, og måtte ud for at dække 8 huller, som stormen havde blæst i hustage og slukke ikke færre end fem skorstensbrande. På én gang havde man udkaldelser til 3 skorstensbrande. Heldigvis lykkedes det at få dem alle slukket, inden der skete antændelse af bygninger.
Dagens første udrykning var til en vandskade på Rædersvej hos fru Huth Schmidt, hvis kælder var blevet fyldt med vand på grund af regnen og det deraf følgende vandpres fra bakkeskråningerne, hvorved kloakken var blevet stoppet. Falck fik vandet til at løbe igen.
Den første tagskade var hos gdr. Ravn, Nørregaard i Vonsild, hvor en stor gren fra en poppel var blæst ned og havde slået hul i stråtaget over stalden. Stormen rev og flåede i hullet, men det lykkedes at få det stoppet til med halm. Hos møller Nic. Madsen, Gøhlmanns Mølle i Kolding, blæste taget af et garagekompleks, hvori opbevaredes en del korn. Taget var beslået med en ny slags tagpap, som ikke kunne holde. Falck fik hullerne dækket, inden kornet blev alt for vådt. Hos grd. Damgaard i Aastorp blæstes hul i pandepladerne på landet og Falck måtte ud og dække til hos gdr. Dinesen-Hansen, Overbygaard i Vonsild, var det samme tilfældet; ligeledes på centralens bygning lige over for måtte et hul i taget dækkes til, og hos grosserer Lausen, Fredericiagade, blæstes hul i taget over en kvist og Falck måtte dække.
På grund af det stærke træk, som blæsten medførte i adskillige skorstene opstod der som nævnt nogle brande i skorstenssoden. Det først sted var på Aagaard Central, det næste hos gdr. Anton Købmand, Vester Vamdrup, og her måtte Falck i Kolding tilkalde Falck fra Vejen for at slukke, da man selv var overbebyrdet. Ligeledes opstod skorstensbrand i Hoppeshuse Brugsforening, hos husmand Mouritz Chr. Hansen, V. Nebel og hos chauffør Thomsen, Gravens. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1944.
En 17årig ung mand, der oprindeligt kommer fra Ødis sogn, er blevet dræbt af aftentoget fra Kolding Sydbaner mod Vamdrup lidt syd for Vonsild Station, den unge mand lå og sov midt på sporet.
Det lykkes ikke lokomotivføreren at få toget standset, og manden reagerede ikke på de lange fløjt fra lokomotivet. Manden blev erklæret død ved ankomsten på Kolding Sygehus.
Den unge mand vil den 8. juli blive begravet på Ødis Kirkegård.
Kilde: Svend Erik Brodersen: Kolding Sydbaner, 2009
Kirkebogen for Ødis og Vonsild Sogne, danishfamilysearch.dk
Den årlige julekoncert i Vonsild Kirke blev afholdt torsdag aften under medvirken af Kolding Mandskor, bibliotekar M. Iversen og lærer Bækgaard, Agtrup, og under ledelse af organist hj. E. Jacobsen, Kolding.
Koncerten indledes af organist Jacobsen med præludium i c-dur, og derefter sang mandskoret som første del fire sange: “Giv mig Gud”, “Et barn er født”, “Julen har bragt” og Davids samle 150.
M. Iversen sang til organist Jacobsens orgelspil tre sange: “Jeg ved en urt”, I falmede blade” og “Aftensuk”.
Lærer Bækgaard spillede på violin “La folia” af A. Corelli, og mandkoret sang atter: “Al himlen priser den evige ære” og “Herre, din godhed og troskab er hver en morgen ny”, to lovsange af Beethoven og endvidere “I østen stiger solen op” af Gade og “Der står et slot” af Weyse. Til sidst kom en fællessalme, og pastor Olsen holdt en kort andagt fulgt af endnu en fællessalme. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1942.
Et møde i går, hvor 29 lodsejere gik ind for at søge planen gennemført.
Planen om Svanemosens afvanding er nu dukket op igen. I fjor efterår blev det jo ikke til noget. Det er denne gang entreprenør Hjelmen, der har sat sig i bevægelse, og i går havde lodsejerne et møde om sagen i Vonsild. Der var mødt 29, og de skrev alle under på det ønskelige i at få Svanemosen afvandet.
Det er den gamle plan om en kanal rundt om mosen med mindre stikkanaler man arbejder med. Svanemosens areal er på henved 400 tdr. land, men omkring 700 tdr. land vil blive berørt af afvandingen. Staten ejer som bekendt hovedparten af mosen. Udgifterne var før krigen anslået til henimod 300.000 kr., men vil naturligvis løbe noget højere op nu. Der skal ligge en pumpestation i mosens sydlige kant, hvorfra vandet skal pumpes ud i Seest Mølleå til Kolding Å.
Hjarup, Ødis og Vonsild Kommuner støder jo til Svanemosen, og det er meningen, at man vil sætte disse kommuneres sogneråd i bevægelse for at støtte sagen, hvad de ikke skal være utilbøjelige til, da afvandingen vil give meget arbejde til vinterens arbejdsløse, og man ville have begyndt på arbejdet nu i efteråret. Det værste ved planen er at få udgifterne fordelt. Man vil søge om 80 pct. fra beskæftigelsesmillionerne og desuden om de fordele, der kan opnås til grundforbedringsloven. Staten vil således både med tilskud og som hovedejer komme til at bære den allervæsentligste del af udgifterne, men da den vil kunne opnår den dobbelte betaling for dyndet, såfremt mosen afvandes, vil man fra statens side rimeligvis også være interesseret i sagen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.
Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.
Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.
På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.
Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]
Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]
De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942