1943 – Vikingeskib-fundet ved Kolding Fjord

Afdækket ved Eltang Vig i går. Kølen har i årevis tjent som gangbro!

Står man nu overfor fundet af et rigtigt vikingeskib ved Kolding? Meget kunne tyde på det. Ved et tilfælde blev man i går klar over, at rester af et meget gammelt skibsvrag ligger ved en kanal i den inddæmmede Eltang Vig. Skibets køl har i mange år ligget frit fremme og har været benyttet som gangbræt, men først i går, da man under kanalrensning stødte på andre trædele, fandt man på at undersøge stedet nærmere og blev klar over plankernes historiske interesse og tilkaldte sagkyndige.

Et vrag på 15 meters længe

Det var de to arbejdsmænd, Jens Clausen, Skovhytten i Hovens Skov, og Johannes Petersen, Eltang, der stødte på dette fund, som synes at hidrøre fra et vikingeskib. Vragets køl har en længde af 15 meter, bredden er ca. 2½ meter, og i en spante har man fundet de små huller til sammenbinding af de forskellige planker, som er typiske for vikingeskibe.

Kølen som gangbræt!

Fundet er gjort i det inddæmmende areal syd for Hovens Skov i hjørnet ud mod dæmningen, ca. 50 meter vest for denne på et areal tilhørende propr. H. Thomsen, Østerholm, Eltang. Her har man i umindelige tider over en af de mange grøfter på godt en meters bredde ligget en svær planke, som man benyttede som overgangsbræt, og man regnede med i sin tid var lagt over grøften til dette formål. Inddæmningen af vigen sket for 75 år siden. Indtil da stod hele arealet under vand. De fleste kanaler blev gravet straks efter inddæmningen, og i al den tid har man gået over planken, uden at ane, at det var kølen til et måske tusindårigt vikingeskib. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. december 1943.

En farlig situation på fjordbunden!

Luftslangen og signallinen satte sig fast i middelalder-skibet, da museumsdirektør Poul Nørlund forsøgte sig som dykker.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund opholdt sig i går i tyve minutter på bunden af Kolding Fjord. Hans premiere som dykker blev ikke alene en interessant oplevelse, men også et festligt eksperiment, der kunne have fået de alvorligste følger. Ganske vist er vanddybden kun tre meter det pågældende sted, men bedst som dr. Nørlund bevægede sig på fjordbunden i den tunge dykkerdragt, opdagede han, at både luftslangen og signallinen var blevet filtret ind i noget træværk på middelalderskibet og nu sad uhjælpeligt fast. Med besvær lykkedes det dr. Nørlund at klare den farlige situation, så opstigningen kunne begynde.

Vi havde i aftes en samtale med dr. Nørlund, der ikke lagde skjul på, at det havde været nervepirrende øjeblikke på fjordbunden. En betryggelse var det dog, at han hele tiden stod i telefonisk forbindelse med folkene i dykkerbåden. “Det var en ganske ejendommelig fornemmelse, at gå omkring dernede, sagde dr. Nørlund. Dykkerdragten generede mig en del, fordi den er lavet til dykker Månsson, der er en betydeligt større og kraftigere mand end jeg. Nedstigningen gik glat, men det voldte mig stort besvær at komme op igen på grund af vandtrykket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943

1943 – Middelalder-skibet i vandkikkerten!

Svitzer-ekspeditionen på Kolding Fjord

I eftermiddag går Svitzer-dykkeren Matthias Peter Månsson ned til middelalder-skibet på bunden af Kolding Fjord. Formiddagen er gået med at rigge havnen store kulpram til som dykker skib med spulepumpe og dykkergrejer.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, den skibsbygningskyndige konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, civilingeniør Knud E. Hansen, og endnu en skibsbygningsekspert, kaptajn Carl. V. Sølver, kom i går eftermiddags til Kolding sammen med dykkeren og hans medhjælper.

Efter en besigtelse af de bjærgede vragdele i gasværkets oplagsskur gik eksperterne sammen med repræsentanter for museumsbestyrelsen og Havneudvalget ombord i FREJA. Ude på fjorden gik man fra borde og roede hen til det sted, hvor vragkosten angiver middelalder-skibets beliggenhed. Vandkikkerterne kom frem, og som den første videnskabsmand lykkedes det direktør Nørlund at få øje på visse dele af vraget. Så nu er der ingen tvivl om, at det er der! Dermed slog man sig til tåls i går og overlader nu til dykkeren at afgive den rapport, der skal danne grundlaget for udarbejdelse af planerne til optagning af skibet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.

1943 – Fundet af “Rebæk-skibet” er enestående i Norden

Ikke et vikingeskib, men langt interessantere fund fra den tidligere middelalder

Sagkundskabens dom over skibsfundene i Kolding Fjord foreligger nu. Selvom det kun er en foreløbig kendelse, der er afsagt, kan det fastlås, at “Rebæk-skibet” simpelthen er enestående i Norden!

Det resultat er lederen af Nationalmuseets 1. afdeling, museumsinspektør dr. phil. Therkel Mathiassen, og den skibsbygningssagkyndige ekspert, ingeniør Knud E. Hansen, der er teknisk konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, kommet til efter den første undersøgelse af vragdelene. De to museumsmænd kom til Kolding med Københavnerekspressen i går eftermiddags og blev på banegården modtaget af repræsentanter for museumsbestyrelsen med formanden, guldsmedemester Holger Kyster, i spidsen. Uden videre omsvøb gik eksperterne straks i gang med den første undersøgelse af vragdelene, der er opmagasineret i et skur på gasværkets grund på Nordhavnen. Det var spændende øjeblikke for museumsbestyrelsen, der allerede har ofret megen tid og mange penge på “Rebæk-skibet”. Spændingen fik dog hurtigt udløsning, idet eksperten straks kunne fremsætte den glædelige udtalelse, at der er et uhyre interessant fund, man her står over for. Efter undersøgelsen gik selskabet ombord i havnens motorbåd OLUF og sejlede ud til findestedet. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Vraget er ca. 21 meter langt

Fjord-skibets to stævne er fremdraget

Undersøgelserne ved det formodede vikinge-handelsskib ud for Rebæk fortsattes endnu i dag, idet man ikke i går blev færdig med at opsamle det løse gods ved vraget. I blæsten i går kunne skipper Rasmussen ikke få ANETTE’s ankre til at holde i den bløde bund, og skibet var nær drevet bort fra dykkeren. Det lykkedes dog denne at få renset så meget mudder væk fra skroget, at både for- og agterstævnen kom frem. Efter dykkerens opgivelse er skibets ender nogenlunde velbevarede, hvorimod der mangler forskelligt midtskibs i styrbords side, som ligger højest, hvorimod bagbords side ligger begravet i mudder. Der er et stort hul i den styrbords side, men det er sandsynligt, at det betydelige mængder vraggods, som allerede er taget op, stammer herfra.

Det lykkedes dykkeren at måle skibet, og det er 12 armfavne langt, hvilket svarer til 20-21 meter, samme længde som vikingeskibet i Gokstad har. Bredden kunne ikke måles, da bagbords side, som nævnt ligger i mudder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. august 1943.

1943 – Er det en vikinge-knarr, der ligger i fjorden?

Nationalmuseet skal afgøre, hvad det er for et skib, man har fundet

Det bliver nu Nationalmuseet, der får udspillet med hensyn til vragfundet i Kolding Fjord. Der er i går af dykkerne gjort yderligere fund ved det gamle skib ud for Rebæk, et stykke fra sejlrenden. man vil i de kommende dage foreløbigt slutte arbejdet med at optage alle løse dele, som findes omkring vraget, der ligger på det sted, hvor fiskerne gennem mange år har fået “hold” i deres garn. Resten vil man lade ligge til senere. Alle de fundne dele vil derefter blive sænket ned i åmundingen, idet der for tiden ikke kan skaffes de store mængder petroleum og anden imprægneringsvæske, som skal bruges for at skibsdelene kan lægges frem i lys og luft. I mudderet vil de kunne holde sig til bedre tider.

Det nye fund

drejer sig om en frønnet skibsplanke på ca. 4 meter, som udmærket kan stamme fra et vikingeskib, efter hvad de lokale eksperter udtaler, idet dets form og tilhugning ligesom den tidligere fundne 5 meters spante svarer til det udseende, skibende for 800-1000 år siden havde.

Et handelsskib fra vikingetiden?

I øvrigt har man fra kaptajn V. Sølver, København, som i mange år har beskæftiget sig med skibe både fra vikingetiden og den græske oldtid og udgivet forskellige afhandlinger derom, modtaget en udtalelse om det fundne skibsror, hvoraf styrmand Messmann havde tilsendt ham fotografier og beskrivelser. Udtalelsen går ud på, at såvidt kaptajnen kan se, hører roret ikke til et vikingeskib, men til et lastskib fra vikingetiden, en såkaldt knarr eller busse, et ret stort og fyldigt skib. Sådanne skibe sejlede i købmandsfart på Island og andre steder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1943.

1943 – Stadig håb om at finde vikingeskibet

Dykkerarbejdet ved den udhulede træstamme indstillet

Fra i dag har man ændret eftersøgningsarbejdet efter det formodede vikingeskib, således at ANETTE vil trække dræg hen over de steder i fjorden, hvor der er funden vragdele. Dykkernes arbejde ved den udhulede træstamme, som han fandt 1½ meter under fjordbunden, er foreløbig indstillet, men dykker Haufer udtaler til os, at han rimeligvis for egen regning vil søge at bjærge træstammen, da det efter hans mening er et meget velbevaret oldtidsskib. Som bekendt har man på museet på Koldinghus flere af den slags både, og fra byens side har man derfor ikke ment at have større interesse i at hæve det fundne fartøj, når det alligevel ikke drejer sig om vikingeskibet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. august 1943.

1943 – Dykker-undersøgelserne efter vikingeskibet

Der arbejdes stadig på fjordbunden

Undersøgelserne på Kolding Fjord efter det formodede vikingeskib fortsattes i morges på det sted ud for Rebæk, hvor man har fået “hold”. Dykkeren har gravet en rende på 3-4 meter i længden og 1½ meter i dybden langs et stykke gammelt egetræ, hvilken han mener er en udhulet egestamme, som man i oldtiden har brugt som fartøj. Om denne antagelse er rigtig, vil vise sig når han får stammen gravet helt fri, hvilket er et vanskeligt arbejde i det mørke, der ruger på fjordbunden, hvor det er umuligt at se en hånd for sig, især når der røres op i mudderet. Finder man ikke vikingeskibet på dette sted, vil fundet af en træstammebåd også være af værdi, og eftersøgningen af det skib, hvortil den fundne styreåre har hørt, vil blive fortsat på anden måde, idet der muligvis bliver tale om, at skipper Rasmussen med ANETTE vil trække dræg på de steder, hvor man mener, der kan være chance for at finde noget. Skipper Rasmussen udtaler, at såfremt der findes et skib på fjordbunden, så skal det nok komme frem ved en sådan eftersøgning, idet dræget kan laves, så det med pigge går et godt stykke ned i mudderet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. august 1943.