1941 – Jugoslavien anmoder om våbentilstand

Også snarlig græsk kapitulation anses for sandsynlig. Kampe mellem tyskere og englændere i Nordgrækenland – engelske tropper menes at være begyndt indskibning.

Fra forskellige kilder meddels, at en jugoslavisk kapitulation må anses for nærestående. Italienske blade har i den anledning udsendt ekstraudgraver. Samtidig meddeles det, at også en græsk nedlæggelse af våbnene menes at være en kendsgerning inden længe. De engelske tropper skal være begyndt indskibning for at søge bort fra Grækenland og antagelig tage til Egypten, hvor det engelske forsvar under general Wavells personlige ledelse menes at blive koncentreret ved Mersa Matruh.
I Nordgrækenland har de tyske tropper flere steder kontakt med englænderne, der skal være drevet noget tilbage. Grækerne har rømmet et stykke af Albanien. Kroatien er blevet oprettet som en selvstændig stag, der i går søgte det tyske riges beskyttelse. I telegrammer har Hitler og Mussolini givet deres tilslutning. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 16. april 1941.

1941 – Tyske pansertropper i kamp i Afrika

Det første sammenstød med general Wavells styrker fandt sted ved Agedabia 150 kilometer syd for Benghazi
Rom, onsdag
Regulære tyske pansertropper kæmper nu på afrikansk jord og har ifølge officielle tyske og italienske meldinger haft deres første sammenstød med general Wavells styrker mandag morgen. Dette sammenstød fandt sted sydøst for Agedabia – 150 km. syd for Benghazi og lige så langt nordøst for El-Ageila, hvortil spidsen af Nil-hæren var trængt frem efter Benghazis erobring

Kilde: Uddrag, Fyns Venstreblad, 27. februar 1941