Forklaring – Tyske koncentrationslejre

Tyske koncentrationslejre (forkortet kz-lejr) betegner lejre hvor Tyskland fra 1933 til 1945 indespærrede, fængslede og dræbte minoritetsgrupper (bl.a. jøder og sigøjnere), såkaldt asociale, nazisternes politiske modstandere, krigsfanger og almindelige kriminelle. Lejrene er også omtalt som dødslejre eller udryddelseslejre, fordi der i kz-lejre foregik masseudryddelse af de indespærrede, bl.a. ved at mennesker som tyskerne ikke anså som arbejdsduelige, blev sendt i gaskamre og myrdet ved ankomst til lejrene. Udover i Tyskland selv, etableres der også tyske fange og kz-lejr i andre tysk besatte eller kontrollerede lande, bl.a. i Slovakiet, Norge og Polen.

Kz-lejrene blev oprettet efter Rigsdagsbrand-forordningen af 28. Februar 1933, der tillod myndighederne administrativ fængsling på grundlag af mistanke. Lejrene blev i 1934 underlagt SS.

Ved krigen begyndelse i 1939 var der ca. 21.000 indespærrede kz-lejrfanger. Under krigen steg antallet, ved befrielsen 1945 var der i lejrene indespærret over 700.000 fanger, deriblandt mange modstandsfolk og krigsfanger fra andre lande, blandt andet Danmark, det anslåes ca. 6.000 danskere under krigen har været indespærret i tyske kz-lejr.

Chefen for det tyske kz-lejrvæsen var Theodor Eicke, der var underlagt tyske minister Himmler.


Liste over leksikon artikler omhandlende specifikke kz-lejre

Dachau, oprettet 1933
Sachenhausen, oprettet 1936

Se også andre leksikon artikler med relation til Holocaust:
Andre Henvisninger:

Udarbejdet af krigendagfordag.dk (c) februar 2021