1940 – Danmark skal erobres i 1941

Ifølge Reuters meddeleler Kolding Folkeblad i dag at det engelske efterretnings-ministerium offentliggjorde den 7. april 1940 et tysk kort, som skulle være bevis på Tysklands erobringsplaner.

Kortet, der allerede skulle være udarbejdet i 1937, og vise en tiårig plan for tyskernes erobring af Europa. Kortet blev angiveligt fundet af det tjekkiske politi, under en husundersøgelse i den sudetertyske fører Konrad Henleins hovedkvarter i Prag.

Kortet viser at Østrig og Tjekkoslovakiet skulle erobres i løbet af 1938, Polen og Ungarn i løbet af 1939. Rumænien, Jugoslavien og Bulgarien skulle erobres inden udgangen af 1940. Danmark, Holland, Belgien, Svejts, Ukraine og den nordlige del af Frankrig, skulle erobres inden udgangen af 1941. Til sidst skulle hele den Skandinaviske halvø, Portugal og Storbritannien være erobret inden 1948.

De engelske myndigheder er for tiden i gang med at udbrede kortet, de har angiveligt fået trykt op imod 300.000 plakat-kopier af kortet. Allerede i september måned 1939, var kortet genstand for meget omtale i den franske presse.

Kilde: Danmark skal erobres i 1941, Kolding Folkeblad, 8. april 1940

1940 – Forhandlingernes krig

Det meddeles at efter forhandlinger ført mellem Tyskland, Italien og Rusland, er det endt med aftaler, det giver sikkerhed for at krigen ikke vil komme tættere på Sydøst-Europa.

Fra London er der gået meddelelse ud til gesandterne fra Sverige og Norge, disse skulle angiveligt handle om spørgmål i forhold til neutralitet og ønske om en ny jernmalmforhandling. Der er stadigt frygt for hvordan England vil lave en blokade imod Tyskland.

Svanska Dagbladet har i dag meddelt at der fra New York er bestilt 600 jagerflyvemaskiner, og der forhandles om yderligere køb af flere maskiner.

I Finland er en halv million finnere evakueret fra de til Rusland afståede områder efter vinterkrigen, den finske regering har en stor opgave med at skaffe hjem og jord til de mange finnere.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. april 1940

1940 – Koht i Stortinget

Den norske udenrigsminister Koht talte i dag i det norske parlament Stortinget:

Jeg håber at vore venner i England og Frankrig forstår, hvorledes det måtte krænke os at gøre, at de drøftede planer om forholdsregler indenfor vore nationale grænser. Jeg tænker, at vi har vist i gerning, at vi vil værge vort søområde mod alle, som kommer ulovligt ind på det. Hvis de allierede vil have os til at stemme for det almindelige frie handelssamkvem, som er foregået i overensstemmelse med almindelig anerkendt folkeret, og som de selv før har givet deres samtykke til, så vil det enten være til stor skade for dem selv eller være i åben strid med den neutralitet, som vi er pligtige at opretholde, og da vilde vort land på en gang være inde i krigen.

Vi vil vedblivende følge en streng neutralitetspolitik til alle sider. Vi har gjort det i vor handelspolitik, hvor alle spørgsmål er blevet reguleret ved overenskomster med de krigsførende på grundlag af det princip, at vi forsøger så vidt muligt at vedligeholde normal handel.

For Norge bliver neutraliteten ikke kun et spørgsmål om at værge en ret, men samtidig om at værge landet mod at blive inddraget i krige.

Koht fremsatte under talen også kritik af den tyske søkrig og beskydningen af passagerskibet Mira, som sejlede under britisk beskyttelse.

Kilde: Kolding Folkeblad

1940 – Ny engelsk regering

Med den engelske krigsminister Churchill som formand, er der dannet en ny britisk regering. Dannelsen er sket for at skabe en stærkere koncentration af krigens ledelse, efter der har været store ønsker i offentligheden og pressen om at England skulle have et mere handlekraftig krigs-kabinet.

Krigen fortsætter med uforandret, særligt luftkampene er fortsat. Fra England meddeles det at 53. fjendtlige flyvemaskiner, er blevet skudt ned over eller udenfor Storbritanniens kyster siden krigen i september 1939 brød ud, yderligere er et dusin maskiner blevet beskadiget.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. april 1940

1940 – Chamberlains tale

Chamberlain bebudede i aftes at dem engelske skærpelse af blokaden mod England, ikke var nogen “trussel mod de neutrale, men en advarsel”. Det er endnu uvist hvordan englænderne fik gennemfører blokaden mod særligt jernmalm til Tyskland.

Der er bekymringer rundt om i de nordiske lande for om blokaden vil medfører krigsskibe og flyvemaskiner i de neutrale landes farvande.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. april 1940

1940 – Filmfremvisning i Bramdrupdam kro

På grund af den strenge Vinter og Vanskeligheder ved at opvarme Lokalet, blev den bebudde Filmaften først afholdt lørdag den 30. marts 1940. Men desværre maa det siges, at efter aftenens pogram, altsaa fremvisning af Film og derefter Foredrag af Folketingsmand M. Larsen Kolding, var tilslutningen alt for lille. Filmfremvisningen var i alle maader god. Og Folketingsmandens ret klare optrukne linier, særlig om de økonomiske vanskelige Tider for vort Land under de urolige Tilstande i Verden blev da ogsaa paaskønnet ved at Deltagerne rejste sig ved Foredragets Slutning.

Aftenens Sensation var næsten af Kroejer Christensen gav gratis Kaffe og Kage til glæde for dem der var mødt og til ærgrelse for dem der blev hjemme.

K. Antonsen

Se også filmen “Danmark for Folket” fra 1937 (link til youtube) også en agitationsfilm fra Socialdemokratiet.

Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1940. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

1940 – Stands eksporten til Tyskland

I England køre pressen kampagne for at få standset den svenske jernmalm-eksport til Tyskland via Narvik i Norge.

I nattens løb er der blevet nedkastet flyveblade over Sønderjylland i Felsted Nørbølle og Traasbøl, trykt på tysk med anti-nazistisk indhold. En del af bladene blev i morges fundet på veje og marker i området.

Ligeledes i går og nat har der været nye luftkampe på vestfronten, engelske flyvere har forsøgt at komme ind over den tyske bugt, men blev angiveligt skudt ned ifølge de tyske meldinger. Englænderne har meddelt de ikke savner nogen flyvemaskiner.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. april 1940

1940 – Luftkampe

Tyskerne melder om gode resultater, efter store luftangreb og kampe med franske flyvere, over den franske front den 31. marts. Ifølge tyskerne mistede de ikke et eneste fly, og nedskød samtidig 7 franske flyvere.

Der er flere forskellige meldinger om luftkampe ved den jydske vestkyst 30. marts. Ifølge briterne, deltog deres militær ikke, Roms radio har bragt meddelelse om at flere flyvere skulle være styrtet i havet, uden dog nærmere at komme med detaljer om flyverne.

Kilde: Reuters Bureau, 1. april 1940