1943 – Tyske tropper har nu besat Albanien

Italienske elitekorps går over til tyskerne.
Berlin, RB.
Hurtige tyske tropper er som et led i de forholdsregler, der er blevet nødvendige som følge af Badoglios betingelsesløse kapitulation og forræderi, marcheret ind i Albanien. De har besat havnebyerne Valona og Durazzo samt byun Elbasan, hyppigt under befolkningens livlige hyldes. Havnebyen Ragusa ved Adriaterhavets kyst er ligeledes blevet besat. Langs hele østkysten af Adriaterhavet har de italienske tropper uden episoder strakt våben. De indbyggede kystbatteriet og andre forsvarsanlæg er blevet overtaget af tyske specialtropper. Befolkningen forholder sig overalt roligt. I Albanien og Montenegro har den lokale befolkning af fri vilje dannet frikorps, der er blevet stiller under tysk ledelse. […]

Kilde: Uddrag, Folket, 12. september 1943.

1941 – Jugoslavien anmoder om våbentilstand

Også snarlig græsk kapitulation anses for sandsynlig. Kampe mellem tyskere og englændere i Nordgrækenland – engelske tropper menes at være begyndt indskibning.

Fra forskellige kilder meddels, at en jugoslavisk kapitulation må anses for nærestående. Italienske blade har i den anledning udsendt ekstraudgraver. Samtidig meddeles det, at også en græsk nedlæggelse af våbnene menes at være en kendsgerning inden længe. De engelske tropper skal være begyndt indskibning for at søge bort fra Grækenland og antagelig tage til Egypten, hvor det engelske forsvar under general Wavells personlige ledelse menes at blive koncentreret ved Mersa Matruh.
I Nordgrækenland har de tyske tropper flere steder kontakt med englænderne, der skal være drevet noget tilbage. Grækerne har rømmet et stykke af Albanien. Kroatien er blevet oprettet som en selvstændig stag, der i går søgte det tyske riges beskyttelse. I telegrammer har Hitler og Mussolini givet deres tilslutning. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 16. april 1941.