1944 – Kvindelige brandkorps i Tyskland

Berlin, fredag (STB)
De tyske hjælpeorganisationer til bekæmpelse af luftangreb er i løbet af det sidste år blevet suppleret med et frivilligt kvindeligt brandkorps, der nu omfatter 50.000 medlemmer i alderen mellem 17 og 40 år. Som følge af korpsets størrelse har man nu truffet bestemmelse om at uniformere det og indføre tjenestegrader i lighed med, hvad der tilfældet inden for de regulære brandkorps.

Kilde: Hejmdal, 8. juli 1944

1940 – Koldingdoktor idømt fængsel

Den kendte Koldingdoktor Axel Brems blev i dag ved kriminalretten i Kolding idømt 30 dages fængsel. Brems, der var C.B.-mand i brandkorpset, havde i 4 tilfælde undladt at give møde til vagttjeneste, sidste gang ovenikøbet efter, at politiet havde afhørt ham om de øvrige forsømmelser. Han ønskede betænkningstid med hensyn til appelspørgsmålet.

Kilde: Nordjyllands Social-demokrat, 25. juli 1940.