1944 – Bombeattentat mod posthuset i Nyborg

9 mennesker i posthuset slap uden en skramme. Bombens sprængvirkninger var overordentlig stor.

Kl. 3.10 i nat er der rettet et bombeattentat mod posthuset i Nyborg. Bomben, hvis sprængvirkning har været overordentlig stor, har antagelig været anbragt ovenpå det flade tag til en en-etages bygning, der rummer forstærkerstationens kraftanlæg, og som støder op til posthuset sydlige gavl.

Ved eksplosionen, der kunne høres over hele Nyborg, blev der slået et flere meter højt og et par meter bredt hul i posthusets gavl, ligesom en del af betontaget blev sprængt. Murbrokker fra posthusets gavl er væltet ind i bygningen og har bl.a. sønderslået den nederste del af den vindeltrappe, der findes i en halvcirkelformet bygning på gavlen.

Lufttrykket fra eksplosionen har gennem denne åbning forplantet sig ind i bygningen, og der er slået et stort hul i skillevæggen ind til selve postkontoret. To af telefonboksene, der er installeret ved denne væg, er fuldstændig sønderslået. Skaden i selve postkontoret og i de tilstødende telegraf- og postekspeditionslokaler indskrænker sig derudover i det væsentlige til nogle dørkarme, der er sprængt. […]

9 mennesker opholdt sig i posthuset.

Da eksplosionen indtraf, opholdt der sig 9 mennesker i posthuset. De slap alle fuldstændigt uskadt. I montør Bolwinckels lejlighed på 1. sal son en ung søn i badeværelset, der blev stærkt raseret, idet kalk og murbrokker fald ned, men sønnen kom intet til. Ved eksplosionen blev i hundredvis af ruder i det omliggende kvarter knust, bl.a. blev Statsbanestationen og Turisthotellet hårdt hjemsøgt med knuste ruder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1944.

1943 – 31 danskere i tysk koncentrationslejr

Deraf 4 kvinder – for kommunistisk og oprørsk virksomhed

Fra tysk side meddeles:

På grund af vedvarende illegal kommunistisk virksomhed er den 23. november 1943 følgende danske hjemmehørende i Odense, overført til en koncentrationslejr i Tyskland:

Petersen, Harry Oscar Engelbrecht, født 16. maj 1892 i Odense.

Sørensen, Edmund Winnzk, født 28. maj 1919 i Assens.

Nielsen, Niels Peder, født 28. september 1917 i Haarby.

Eskildsen, Hans Christian, født 14. april 1916 i Dalum.

Larsen, Anton, født 17. januar 1918 i Kullerup.

Lægteskov, Evald, Knud, født 6. oktober 1916 i Odense.

Sørensen, Lars Marius Willi, født 9. januar 1891 i Assens.

Hansen, Børge Stendal, født 11. november 1914 i Odense.

Olsen, Lars, født 12. juli 1912 i Svendborg.

Unnerup, Oluf, født 2. august 1920 i Fredericia.

Hansen, Thernes Christian, født 9. november 1901 i Brænderup.

Olsen, Johannes Thorvald, født 17. maj 1902 i Søndersø.

Holkbæk, Arne, født 2. februar 1905 i Nykøbing Mors.

Hansen, Peter Alfred, født den 2. september 1904 i Villestofte.

Henriksen, Jens Peter, født den 19. marts 1899 i Veflinge.

Hansen, født, Knudsen, Margrethe, født 11. september 1907 i Korup.

Storm, født Rasmussen, Karen Johanne, født den 28. februar 1904 i Nyborg.

Jespersen, født Kvarud, Thora, født den 22. april 1887 i Oslo.

Sørensen, født Jacobsen, Klara, født 1. marts 1915 i Vester Sottrup.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1943.

1943 – Deportation til koncentrationslejr

Fra tysk side meddeles det:

På grund af vedvarende illegal kommunistisk virksomhed er den 23. november 1943 følgende danske, hjemmehørende i Odense, overført til en koncentrationslejr i Tyskland:

  • Petersen, Harry Oscar Engelbrecht, født 15.5.92 i Odense.
  • Sørensen, Edmund Winnzk, født 28.5.10 i Assens.
  • Eskildsen, Hans Christian, født 14.4.16 i Dalum.
  • Larsen, Anton, født 17.1.18 i Kullerup.
  • Lægteskov, Evald Knud, født 6.10.16 i Odense.
  • Sørensen, Lars Marius Willi, født 9.1.01 i Assens.
  • Hansen, Børge Stendahl, født 11.11.14 i Odense.
  • Olsen, Lars, født 12.7.12 i Svendborg.
  • Unnerup, Oluf, født 2.8.20 i Fredericia.
  • Hansen, Thenes Christian, født 9.11.01 i Brenderup.
  • Olsen, Johannes Thorvald, født 17.5.02 i Søndersø.
  • Holbæk, Arne, født 3.2.05 i Nykøbing Mors.
  • Hansen, Peter Alfred, født 7.9.04 i Villestofte.
  • Henriksen, Jens Peter, født 19.3.99 i Vevlinge.
  • Hansen, født Knudsen, Margrethe, født 11.9. i Korup.
  • Storm, født Rasmussen, Karen Johanne, født 28.2.04 i Nyborg.
  • Jespersen, født Kvarud, Thora, født 22.4.87 i Oslo.
  • Sørensen, født Jacobsen, Klara, født 2.3.15 i Vester Sottrup.

Som følge af oprørsk virksomhed er følgende danske ligeledes overført til koncentrationslejr:

  • Rasmussen, Jørgen Bent, født 20.7.25 i Gamby.
  • Møller, Alf Marius, født 18.7.25 i Odense.
  • Adriansen, Ivan, født 12.2.24 i Odense.
  • Schjønning, Frede Helmer Vagn, født 1.4.25 i Gentofte.
  • Zhierer, Kaj Otto, født 20.7.25 i Bellinge.
  • Nielsen, Hans Christian Poul, født 19.4.25 i Odense.
  • Jensen, Banke Jung, født 12.12.22 i Assens.
  • Biernat, Anton Stanislav, født 9.10.20 i Slagelse.
  • Nielsen, Evyn, født 28.8.13 i Odense.
  • Jensen, Tage Eyner, født 16.12.22 i København.
  • Hansen, Jørgen Franz Grabow, født 10.4.21 i Silkeborg.

Kilde: Liste over deporterede fra Fyn 1943. Gengivet i Andreas Skov’s ‘Fyn i Krig’ (s. 83-84).

1943 – Fem maskiner skudt ned i Sydjylland i nat

Én i Fænøsund, fire ved Esbjerg. Butiksruderne i Middelfart raseret.

Under overflyvningerne i nat blev en engelsk maskine ved 1.30-tiden skudt ned af antiluftskytset og styrtede i vandet mellem Fænø og Fyn. Maskinen var ramt i halen og styrtede fra rat lav højde brændende ned i det dybe Fænø Sund. Den faldt omtrent midt i sejlløbet, og ved faldet mod vandfladen eksploderede maskinens bombelast med et voldsomt brag. Lufttrykket var så stærkt, at mellem halvdelen og tredjedelen af butiksruderne i Middelfart, fortrinsvis de største, sprængtes. En C.B.-betjent i Middelfart blev såret i foden af en splint og måtte indlægges på sygehuset. Tre lig fra den nedstyrtede flyvemaskine er indbjærget til Teglgaard på Fyn.

På en mark ved gården Søborg nord for Strib faldt i nat en sprængbombe, der eksploderede. Taget på gården blev delvis ødelagt, ligesom der knustes en mængde ruder, både på denne gård og nabogårdene. Flere hundrede brandbomber faldt rundt omkring på markerne, hvor de lyste op. Ikke-eksploderede brandbomber blev demonteret til morgen. Ved Erritsø blev en hest ramt af en splint og måtte under dyrelægebehandling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1943.

1943 – Mange attentater mod de danske jernbaner

De har medført materielle skader, men hidtil ikke kostet menneskeliv

Der har i de sidste par måneder rundt omkring i landet været foretaget en række jernbaneattentater, der har medført en vis materiel skade, men som hidtil ikke har kostet noget menneskeliv. Ved en nærmere betragtning, fremtræder disse sabotagehandlinger som ganske meningsløse, idet det, fra attentatmændenes side formentlig har været tilsigtet at ramme den tyske værnemagts transporter, hvilket mål dog ikke er opnået, hvorimod det kun skyldtes et lykkeligt tilfælde at attentaterne ikke indtil dato har medført en katastrofe ved afsporing af danske persontog.

Sprængning af banelegemet ved Glostrup

Den 28. januar 1943 hørte en togbetjent nord for banelinjen København-Roskilde en voldsom eksplosion ude for banelinjen vestpå. Noget før eksplosionen var et tog kørt forbi i vestlig retning, Togbetjenten alarmerede straks politiet og Glostrup jernbanestation for at togtrafikken kunne blive standset i begge retninger. Inden dette kunne ske, passerede imidlertid et tog, det såkaldte Mælketog, der kun medfører mælk, i retning mod vest. Det næste tog, et lokalt persontog til Roskilde, standsede derimod i Vigerslev. Ved undersøgelse på banelinjen konstateredes det, at en sprængning havde fundet sted på det nordlige skinnepars sydlige skinne på strækningen mellem Hvidovre Station og Glostrup. […]

Farlig sprængbombe

Den 16. februar skete der på strækningen mellem Holmstrup og Odense et attentat mod et ordinært godstog. Toget var på vej fra Fredericia mod Odense, da lokomotivføreren kl. ca. 01.00, da toget omtrent 2 km. fra Holmstrup, hørte et mindre knald fra togets venstre side. Han tænkte dog ikke nærmere over det og fortsatte kørslen til Odense. Ved en undersøgelse her viste det sig, at 3 ruder i en personvogn var sprængt, og gulvet trykket op i den ene ende af vognen. Det viste sig ved undersøgelsen, at der havde været anbragt en sprængbombe, der har været kraftig og af ret farlig kaliber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.

1942 – Jylland besejrede Fyn med 2-1

Sejren var retfærdig. Det jyske forsvar spillede en stor kamp med Børge Jepsen og Orla Poulsen som banens bedste spillere.

Det lykkedes i går Jylland at få revanche over Fyn i Landsdelsfodboldkampen på Aalborg Stadion, efter at Fynboerne de to foregående år har vundet begge gange. Den jyske sejr blev på 2-1, hvilket må siges at være et retfærdigt resultat efter de to holds spil. Sejren han imidlertid i en tråd, idet Fynboerne i de sidste minutter af kampen, ikke mindre en tre gange var på vippet til at få uafgjort, efter at de 5 minutter før time havde scoret deres eneste mål. Kampen blev overværet af ca. 8.000 tilskuere, hvilket er publikumsrekord i Aalborg, og den blev spillet i det skønneste sommervejr.

To stærke forsvar

Æren for den jyske sejr har først og fremmest forsvaret, der spillede en glimrende kamp og næsten var uigennemtrængeligt for Fynboerne. Bedst var AA.B.s v.h. Orla Poulsen og den jyske anfører Børge Jepsen, Vejen, der ligeligt må dele prædikatet som banens bedste spiller. Børge Jepsen, der i går var sat på venstre bach-pladsen, spillede et dejligt rent spil og holdt fuldstændig den fynske højre wing Jørgen Leschly helt nede. Hans makker i højre side, Frederik Bentzen, AA.B. spillede ligeledes en god kamp, og bag ved havde de i Sv. Egon Christensen, Aa. B., en glimrende målmand. Foruden Orla Poulsen i halfbackkæden spillede også fløjhalfen i højre side, Viggo Jensen fra Esbjerg, en fortrinlig kamp, og navnlig imponerede han ved et glimrende hovespil. Landsholdsspilleren Egon Johansen, Aa.B., holdt helt den fynske centralforward nede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. september 1942.

1942 – Dramatisk kæntringsulykke i Fænøsund

Tre Koldingensere bjerger i voldsom sø forulykkede sejlsportsmænd, der klamrer sig til kølen af kæntret båd.

Tirsdag eftermiddag ved 14½-tiden skete i Fænøsund en kæntring, der let kunne have medført tre Haderslev-sejlsportsmænds død, men takket være resolut og dristig hjælp af rektor Hakon Fogh, Kolding, (der for tiden er på langtur) og hans søn samt radiotelegrafist N. O. Westerlund lykkedes det at redde de kæntrede Haderslev-sejlsportsmænd ud af en meget farlig situation.

Haderslev-båden – en kahytsbåd med sænkekøl – havde været på langtur nordpå og efter et ophold ved broen i Fænøsund lettede den trods det hårde vejr for hjemadgående. Et par hundrede meter fra land vendte den – uvist af hvilken grund – kølen i vejret, og de tre sejlsportsmænd forsvandt i bølgerne. Kort efter så de skrækslagne tilskuere på broen, at de ombordværende havde fået tag i køen, og situationen var meget kritisk.

Rektor Foghs søn sprang i en slæbejolle og roede skyndsomt ud til den kæntrede båd, og det lykkedes ham at få de tre sejlsportsmænd om bord, men det var mere end den lille jolle kunne bære. Vandet skyllede ind over rælingen, og den kunne kæntre, hvad øjeblik det skulle være.

Rektor Fogh og N. O. Westerlund, der øjnede faren, fik hurtigt gjort tandlæge Westerlunds båd ‘Sakuntala’ klar, og det lykkedes dem heldigvis at få sejlerne over i ‘Sakuntala’ og sikkert i land. En kritisk situation var klaret og en smuk sømandsdåd var øvet i det hårde vejr. Det lykkedes en fiskerbåd fra Hindsgavl at bjærge den kæntrede båd ind til Hindsgavl […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Livsfarligt attentat mod Kolding-cyklist

Kun modvind forhindrede, at han fik struben skåret over!

En Koldingensisk cyklist, salgsinspektør H. C. Nielsen, Solgaarden, havde i går formiddags et ærinde på Fyn og kom på sin cykel kørende mellem Gelsted og Rørup ved 11½-tiden. Pludselig mærhede han et snit tværs over sin hals. Han væltede af cyklen og forslog sin ene albue. Da han var kommet lidt til sig selv, undersøgte han årsagen til den uventede hændelse. Ved nøje at gennemsøge vejsiderne, opdagede han, at det, der havde snittet ham i halsen, var en ganske tynd ståltråd, der havde været spændt over vejen, men som han havde fået til at briste ved at cykle imod den. Tråden var ikke meget tykkere end “kinesersytråd”, lignede mest den slags ståltråd, man bruger til at skære oste igennem med. Den var sort, og det var helt umuligt at få øje på den, som den var spændt tværs over vejen.

Salgsinspektør Nielsen havde lige nået at se et par knægte på 12-13 år forsvinde, da han væltede. Han var klar over, at de var gerningsmændene til dette attentat. Han forsøgte at få fat i drengene, men de havde gjort sig usynlige. […]

Tilfældigvis var han i forhold på vej op ad en bakke, så hans fart havde ikke været særlig stor. Det er udelukkende denne kendsgerning, der gjorde, at der ikke skete en alvorlig ulykke. Nu slap Nielsen med skrækken, men en ophovnet rød stribe tværs over halsen viser, at drengenes påfund meget nemt kunne have fået et livsfarligt forløb.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juli 1942.