1944 – Vestfronten: Slaget om Aachen har nået sit højdepunkt

Amerikansk “Hestesko-front” omkring byen

Slaget om Aachen har nu nået sit hidtidige højdepunkt, og de kampen, der i disse døgn finder sted i byens vestlige og sydvestlige forstæder såvel som i omegnens landsbyer, er de hårdeste og blodigste som de allierede tropper ar deltaget i siden invasionens begyndelse, siger rapporterne fra Vestfronten onsdag morgen.

Den 1. amerikanske armés generalangreb mod Aachen-afsnittet har ført til dannelsen af en “hestesko-front” omkring byen, og stadig større styrker kastes ind på frontens flanker ved Geilenkirchen og Stolberg, hvorved general Hodge tilstræber at lukke “hesteskoen” sammen om den tyske garnison i Aachen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1944.

1944 – Churchill og Eden i Moskva

Roosevelt kommer ikke til mødet med Stalin

Moskva Radio meddeler ifølge D.N.B., at premierminister Churchill og udenrigsminister Eden er ankommet til Moskva. Moskva Radio meddeler ifølge D.N.B. i forbindelse med Churchills og Edens ankomst til Moskva, at også chefen for den britiske generalstab, feltmarskal sir Allan Brooke og general, sir Hastings Ismay ligeledes er ankommet dertil. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. oktober 1944.

1944 – Hitlers chef-adjudant død efter attentatet

General Schmundt bisat ved højtidelighed i Tannenberg
Chefadjudant hos Føreren og chef for hærens personalekontor, infanterigeneral Rudolf Schmundt afgik den 1. oktober ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrog dig ved attentatet mod Føreren den 20. juli. Til ære for den afdøde, som i mange år har hørt til Hitlers snævre militære medarbejdere, havde Føreren givet ordre til begravelse på statens bekostning.

Højtideligheden fandt sted i går eftermiddag i Rigsæresmindesmærket ved Tannenberg, hvor generalfeltmarskal Busch på Førerens vegne gav udtryk for hele det tyske folks sorg. Talrige fremtrædende repræsentanter for værnemagt, parti og stat overværede højtideligheden.

Kilde: Nationaltidende, 8. oktober 1944.

1944 – Fuldstændig evakuering af Warszawa

Før den polske øverstkommanderende, general Bor, kapitulerede med sine styrker i Warszawa, skaffede han sig ved udsendelse af en officers-kommission vished om den behandling, som de polske krigsfanger får i de tyske krigsfangelejre. Kommissionen blev af tyske officerer ført til Bruschkow-lejren, som polakkerne fik forevist. De vendte derefter tilbage til Warszawa, og først derefter overgav general Komowski sig. Da general Bor af en tysk officer som fange blev ført til den tyske øverstkommanderende, SS-overgruppefører og politigeneral von dem Bach’s hovedkvarter var han ledsaget af fire generaler i spidsen for hele den polske stab. De poliske officerer var i civil, men bar alle rødhvide armbind. Inden fangerne blev ført videre, udtalte general Bor overfor von dem Bach, at udfaldet af slaget om Warszawa skyldtes de nye våben, som tyskerne har indført i gadekampene.
Efter kapitulationen er polske afdelinger under opsigt af tyske soldater nu i færd med at fjerne barrikaderne i den fuldstøndig ødelagte polske hovedstad. Af militære hensyn, og da byen ikke længere byder nogen livsmulighed i de udstrakte ruinhobe, vil Warszawa nu blive fuldstændig evakueret for resterne af den polske civilbefolkning.

Kilde: Social-Demokraten, 7. oktober 1944

1944 – Skal russerne i Tyskland mobiliseres?

Forhandlinger mellem rigsminister Himmler og general Vlassov
Berlin, Torsdag (STB)
Chefen for SS, rigsminister Himmler, har i de sidste dage – i sin egenskab af øverstbefalende for den tyske hjemmehær – ført forhandlinger med general Vlassov, lederen af den eksil-russiske frihedsbevægelse i Tyskland. Om hovedemnet for disse drøftelser oplyses det nu i Berlin, at det drejer sig om en plan til mobilisering af brede lag den russiske befolkning i Tyskland til indsats på Østfronten. I militære kredse har forhandlingerne herom vakt den største interesse, og man påpeger, at planen bortset fra de militære synspunkter fortjener opmærksomhed som et politisk symptum.

Kilde: Hejmdal, 21. september 1944.

1944 – Nærmere omstændigheder angående komplottet

Forbindelse med en fjendtlig magt påvist

Internationale Information meddeler:

Det tyske officerskorps står, trofast over for sin faneed, sluttet bag Føreren Adolf Hitler. Dette er det fremherskende udtryk, man i dag modtager i alle militære kredse i det tyske rige. Fra disse kredse forlyder der i dag bemærkelsesværdige enkeltheder om de sammensvornes forsøg på ved sprængstofattentant mod Føreren og hans nærmeste militære medarbejderstab at bemægtige sig hele regeringsmagten. Herefter fungerede den torsdag eftermiddag skudte 37-årige greve Claus von Stauffenberg, der alene har udført attentatet ved at anbringe en tidsindstillet bombe i Førerens umiddelbare nærhed, som mellemmand for en lille ærgerrig klike, hvis snævre forbindelse med en fjendtlige magt nogle få timer efter det mislykkede attentant kunne bevises ved fundne papirer og andet materiale. Under hoveddeltagernes afhøring kort før de blev skudt blev denne kendsgerning yderligere klarlagt ved meget oplysende erklæringer fra de pågældende personers side.

Hæren havde ingen forbindelse med komplottet

De sammensvornes klike bestod af nogle afdankede generaler, der havde sluttet sig sammen med en snes officerer på vigtige positioner inden for hjemmehæren, og som må betragtes som inspiratorer for hele aktionen. Disse generaler, der ikke længere indtog nogen som helst position, og som allerede flere år før krigens udbrud ikke spillede den mindste rolle inden for den tyske hær, var dem med hvem den fjendtlige magt havde indledet forbindelse allerede i længere tid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1944.

1944 – Kupforsøg i Tyskland slået ned

Efter attentat i går mod Hitler og hærledelsen. Føreren fik kun lettere sår.

Det tyske efterretningsbureau offentliggjorde i går følgende meddelelse:

Mod Føreren blev der i dag forøvet et sprængstofattentat. Bland hans omgivelser blev herved hårdt sårede: generalløjtnant Schmundt, oberst Brandt, oberstløjtnant Borgmann, medarbejder Berger. Lettere sårede blev generaloberst Jodl, generalerne Korten, Buhle. Bodenschatz, Heusinger, Scherif og admiralerne Voss samt von Puttkamer.

Føreren selv er, bortset fra lettere brandsår og hudafskrabninger, ikke blevet såret. Han har derefter ufortøvet genoptaget sit arbejde og – som forudbestemt – modtage Il Duce til en længere samtale. Kort tid efter attentatet ankom rigsmarskallen hos Føreren.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. juli 1944

1944 – Krig på 6 fronter

Allieret offensiv mod de tyske positioner fra alle fire verdenshjørner

Berlin, lørdag, STB

Slaget om ‘Fæstningen Europa’ er nu i fuld gang under den form, det var ventet. Efter at russerne på 3-årsdagen for den tysk-russiske krigs begyndelse har åbnet deres offensiv ved Vitebsk, finder allierede offensiver sted mod de tyske positioner fra nord, øst, vest og syd.

Mod nord har russerne udvidet deres offensiv mod Finland fra det karelske næs til de to andre finske fronter, Aunus- og Maaselkae-nlsset. På Østfronten angriber russerne i det centrale afsnit, mens lokale kampe af større omfang er i gang i sydafsnittet, ligesom den russiske generaloffensiv også ventes udvidet til Narva og Skov-afsnittene. Vestfra fortsætter englænderne og amerikanerne deres landsætninger på invasionsfronten, hvis altdominerende brændpunkt er fæstningen Cherbourg, samtidig med, at general Eisenhower forbereder en udvidelse af brohovedet mod nord, øst for Orne-mundingen.

På Sydfronten endelig fortsættes general Alexanders nye store angreb på en linje nord for Grosseto-Perugia nu på andet døgn under hårde kampe, mens partisanvirksomheden på Balkan for øjeblikket ikke går ud over de lokale sammenstøds rammer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1944.