1944 – Bomberamt gård truet af brand

Drengen tog en håndfuld brændende halm og smed det hen på halmstakken

Da man i formiddags hos gdr. Hans Hvid i Stubdrup var i færd med at brænde noget gammelt halm af i betryggende afstand fra gårdens bygninger, så gårdejerens lille søn sit snit til at gribe en tot brændende halm, og inden man var klar over, hvad han egentlig ville foretage sig, løb han hen til en stak halm, der stod ca. 20 meter fra en af gårdens udlænger, og smed den ved foden af stakken. En af gårdens karle opdagede imidlertid drengens forehavende, men ikke tidligt nok til at forhindre det, og da han nåede hen til stakken, var ilden i den kraftige blæst allerede sprunget rundt om hele stakken. Drengen forlod skyndsomt skuepladsen.

Da stakken som nævnt kun lå 20 meter fra udlængen, nærede man stor ængstelse for, at ilden skulle springe over og antænde bygningen, men faren var dog ikke særlig overhængende, idet vinden bar på langs ad bygningen, der var nyopført og tækket med asbestplader. Alligevel tilkaldte man Falck i Kolding, som i løbet af en timestid fik ilden slukket, men halmstakken var naturligvis ødelagt. Gdr. Hvids ejendom blev som bekendt for et årstid siden ødelagt ved et bombenedslag og er helt nyopført.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. marts 1944.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.