1944 – Tyskernes brohoved ved Brügge overmandet

Nye angreb og landinger på Walcheren

Førerhovedkvarteret, fredag (rb.)

Den tapre besætning i vort brohoved nordøst for Brügge blev efter heftige nærkampe om dens kommandants, generalmajor Egerdings kamppost overmandet af fjenden. Idet den ydede opofrende modstand, har besætningen i sidste ugers svære kampe tilintetgjort over 50 fjendtlige tanks i nærkamp.

På øen Walcheren står vore tropper i Vissingens byområde og på øens vestspids i svære afværgekampe mod fortsatte angreb og landinger. Marinebatteriet tilintetgjorde 17 store fjendtlige landgangsbåde og tilføjede fjenden store tab. Sikringsstridskræfter af krigsmarinen sænkede ud for den hollandske kyst to britiske hurtigbåde og beskadigede seks andre stærkt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1944

1944 – Der kæmpes om Breda i Holland

Kun i det sydvestlige Holland har de allierede kunnet vinde terræn
Fra kompetent side noterer man i Berlin, at der i den sidste uge ikke er indtruffet nogen forandring på fronterne. Kun har de allierede i det sydvestlige Holland kunnet vinde terræn. De tyske styrker er gået over til klassisk forsvar, frontforkortning og fanatisk modstand på de væsentlige punkter. Situationen er følgende, skriver den tyske militærskribent Sertorius:

Hovedformatet for den tyske modstand under det store slag i Sydvestholland er Breda på frontens centralsektor, hvorom de tyske bevægelser mod nord og nordvest drejer sig. Tyskerne har afgivet terræn øst og vest for Breda. Mod øst har de passeret Tilburg, hvor canadierne har modtaget amerikanske forstærkninger, og mod vest er 1. canadiske armé rykket mod nord og Bergen og Zoon, og der kæmpes stadig omkring Essehn og Rosendaal. Dermed er den eneste del af Belgien, som endnu er krigsskueplads, blevet frigjort. Tyskerne gør heftig modstand ved Hertogenbosch, hvor briterne angriber med flammekastere. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 29. oktober 1944.

1944 – Tysk militær kommentar til situationen

Den militære situation kan, med undtagelse af Baltikum, karakteriseres ved, at der i øjeblikket ikke finder større kamphandlinger sted, men – som man siger fra tysk militær side – er der ikke grund til at føle sig sikker på, at der ikke i den nærmeste tid kan blusse nye store kampe op. Derom tale bl.a. den omstændighed, at de allierede foretager store omgrupperinger i vest, muligvis vil kampene sætte ind i området Einhofen-Nijmegen, hvor de allierede må skaffe sig større bevægelsesfrihed, og derfor har søgt at skaffe sig luft i retning af Hertagenbusch.

Kampene vest for Vogeserne har sikkert kun lokal betydning, skønt de føres med største heftighed, men nogen nævneværdig ændring i frontstillingen har de ikke ført til.

Det er bemærkelsesværdigt, at værnemagtsberetningen for første gang i længere tid taler om kamphandlinger i Serbien og Kroatien. […]

Kilde: Uddrag, den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 1. oktober 1944.

1944 – De allierede har landsat forstærkninger i Holland

Luftlandingerne foregik under en “jagerparaply” af hidtil uset omfang

Berlin (STB)

Kampsituationen i Sydholland er undergået en vis ændring, idet de allierede har foretaget nye omfattende landsætninger af tropper og materiel fra luften, erklæres det fra kompetent militær side i den tyske hovedstad. Det styrkeforhold, som bestod endnu for 48 timer siden, har atter forandret sig.

Det hårdeste kampe udspilles i Veghel omtrent midtvejs mellem Einhoven og Nijmegen. Ved Veghel og noget længere mod sydvest ved St. Oedenrode har de allierede sat faldskærmsjægere ned med den opgave at genoprette den afbrudte forbindelse mellem Einhoven og Nijmegen. De landsatte tropper blev taget under svær, koncentrisk ild, og det lykkedes det tyske forsvar at forhindre dem i et forene sig med de britiske panserstyrker, som i øjeblikket kæmper om overgangene over Villems-Kanalen. Luftlandingerne foregik under en “jagerparaply” af hidtil uset omfang, meddeles det videre fra tysk militær side. Tyske jagere gik trods det dårlige vejr på vingerne, og der udspandt sig herefter luftkampe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. september 1944

1944 – Voldsom kamp om den hollandske by Arnhem ved Rhinen

De engelske faldskærmssoldater i en farlig situation

Berlin, fredag

Mere end noget andet sted på Vestfronten kæmpes der nu i den hollandske by Arnhem. De britiske luftlandetropper, der i søndags trængte ind i denne by, understøttes nu af hollandske partisaner. Hovedparten af englænderne blev landsat ved flyvepladsen nord for Arnhem. Tyske modstød kastede dog atter englænderne ud af denne indre by, så de mandag morgen kun holdt huse i udkanten besat.

Mandag eftermiddag kom den næste landsætning, der bragte nye våben og ekstra forråd af ammunition. Englænderne trak sig nu tilbage mod vest, så de stod i gaderne mellem byen og forstaden Osterbeck. Om tirsdagen angreb SS-formationer de engelske tropper. Først da de brændende huse styrtede ned over dem, opgav faldskærmsjægerne kampen.

Tirsdag eftermiddag kom atter talrige luftfartøjer ind mod kamppladsen fra vest. Nye faldskærmsjægere sprang ud. Hele onsdagen fortsatte den forbitrede kamp i det disede vejr. Også det lazaret, englænderne havde oprettet, blev erobret af tyskerne. Men de øvrige faldskærmsjægere fortsatte kampen. Fra tagene, trækronerne og kældervinduerne lynede englændernes automatiske våben.

Sent onsdag aften kom nye forstærkninger fra luften, og de tyske tropper gik atter til angreb. I løbet af torsdagen blev yderligere 1.000 mand bragt frem til forstærkning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. september 1944.

1944 – Allieret luftlandetropper nedsat i Sydholland

Tyske styrker har straks optaget kampen
Berlin, søndag (RB)
I middagstimerne i dag har de allierede vest for den hollandsk-tyske grænse ved den nordlige Rhinbred nedsat store formationer i luftlandetropper. Faldskærmsjægerne blev efterfulgt af talrige lastsvæveplaner. De i dette område stående tyske tropper har ufortøvet optaget kampen, omringet de landede styrker og har allerede tilintetgjort betydelige dele af dem. De allieredes tab er store.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 18. september 1944.

1944 – Kolding-chauffør dræbt under luftangreb

Blev ramt i kølebilen nær den hollandske grænse af kugler fra allierede flyvere

Den 28-årige chauffør Asmus Thrane, Kolding, der kørte en af vognmand Terlings store kølevogne, er tirsdag middag på vejen i nærheden af den hollandske grænse blevet så hårdt såret af projektiler fra allierede flyvemaskiner, at han i onsdags døde på et hospitalet i nærheden.

Beskudt af 3 maskiner

Kølevognen, i hvilken desuden befandt sig chauffør Carstensen, Kolding, var på hjemvejen, da tre allierede maskiner dukkede op og beskød vejen. En af maskinerne kredsede tre gange over vognen, hvorefter den dykkede ned over den, stadig skydende. Chauffør Carstensen, der på det tidspunkt førte bilen, mens Thrane lå og sov ved siden af, fik straks vognen standset og løb ud for at kaste sig i vejgrøften. Thrane, der var blevet vækket, rejste sig også for at løbe ud, men Carstensen så ham falde sammen inde i bilen.

Lå hårdt såret i førerhuset

Da maskinerne var fløjet bort, løb Carstensen, der var blevet lettere såret, tilbage, og fandt sin kammerat liggende meget hårdt kvæstet med svære sår i det ene ben. Heldigvis var der kun 10 minutters kørsel til hospitalet – her amputerede man det sårede ben, da der var gået forgiftning i det. Operationen kunne imidlertid ikke rede Thranes liv.

Vognmand Terling tog straks ned til ulykkesstedet, der ligger i nærheden af det sted, hvor chauffør Jegsen for nogle måneder siden forulykkede. Liget kommer hjem en gang i dag med an anden af vognmandens kølevogne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. august 1944.

1944 – Kolding-kølebil forulykket i Tyskland

Den ene chauffør blev dræbt, den anden hårdt kvæstet
En dansk kølebil, tilhørende vognmand P. C. Terling, Kolding, er Kristi Himmelfartsdag forulykket i nærheden af den hollandske grænse på vej hjem fra Holland. Ved ulykken dræbtes den ene chauffør, den 31-årige Erik Jegsen, medens den anden, den 33-årige Ib Nielsen, blev meget hårdt kvæstet. Den store vogn blev så godt som knust. Ulykken menes at være sket ved, at nogle løse kreaturer har spærret vejbanen. Begge chauffører var hjemmehørende i Kolding og havde gennem adskillige år kørt for firmaet. De er begge gift, og fru Nielsen tog straks i går, da meddelelsen om ulykken nåede hertil, sammen med vognmand Terling, af sted pr. bil til hospitalet, hvor Nielsen er indlagt. Det synes af meddelelsen om ulykken at fremgå, at der næppe er håb om, at han kan overleve sine kvæstelser.

Kilde: Hejmdal, 20. maj 1944