1943 – Russisk offensiv i fem måneder

En række nye angreb i den store Dnjepr-bue trods snestorm og frost

Berlin, tirsdag S.T.B.

På 5-måneders-dagen for den russiske sommer offensiv, der under en række forbitrede slag nu gennem en efterårs-offensiv er gået i vinterens kampvirksomhed, har russerne i den store Dnjepr-bue trods snestorm og frost med stærkt overlegne styrker åbnet en række nye angreb, der er sat ind i de tre afsnit, der nu i et par måneder har været hovedbrændpunktet i dette afsnit: Dnjepropetrovsk – området, egne nor for Krivoj Rog og afsnittet syd og sydvest for Krementschug. Sidstnævnte sted har kampene om det hårdt omstridte jernbaneknudepunkt Znamenkt antaget en yderst forbitret karakter med nærkampe mand mod mand, når russerne løber storm mod de tyske forsvarsstillinger og i snetykningen støder mod de tyske afdelinger, der står rede til at møde dem.

Mens også kampene på Krim nordøst for Kertsch i løbet af det sidste døgn har tiltaget yderligere i voldsomhed, er der på den øvrige del af Østfronten – hvor der øjensynlig er indtrådt en vis kamppause på grænsen mellem efterår og vinter – ikke tiltrådt ændringer af større betydning. Kampene på Østfronten frembyder i det helet aget, erklærede en talsmand for den tyske overkommando i dag, stadig det samme billede som for fem måneder siden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. december 1943-

1943 – Østfronten: forbitrede kampe i byen Shitomir

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler søndag:
På Krim foretog Sovjet flere forgæves fremstød fra deres brohoved nordøst for Kertsch og mod vore stillinger ved Perekop. På Dnjepr-fronten blev fjendtlige angreb afvist sydøst for Kherson, nordvest for Krementschung og på begge sider af Tscherkassy og små lokale indbrud indsnævrede ved modstød.

I kampområdet vest for Kiev fortsættes de forbitrede kampe. Sydvest for byen stødte vore styrker ind i flanken på den mod Shitomir fremtrængende fjende og tilføjede ham følelige tab. I Shitomir og nord for byen kæmpes der forbitret. Medens nye heftige fjendtlige gennembrudsangreb sydvest for Gomel og nordvest for Smolensk blev afvist eller opfanget i hårde kampe, der stødvis varede endnu efter mærkets frembrud, kastede vore tropper ved modangreb nord for Gomel fjenden tilbage til hans udgangsstillinger, efter at han forbigående var trængt ind i vore stillinger.

Fra kampområdet ved Nevel meldes om livlig kampvirksomhed og fra de øvrige frontafsnit om ringe lokal virksomhed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. november 1943.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Syd for den nedre Kuban-flod brød tyske og rumænske tropper sej fjendtlig modstand og stødte dem til østkysten af Sortehavet. Byen og havnen Anapa blev indtaget af rumænske tropper. Tyske hurtigbåde angreb i Sortehavet en eskorteret konvoj og sænkede to skibe på tilsammen 4.500 brt., deriblandt en tankdamper.

I Kertsch-strædet beskød vort kystartilleri en styrke fjendtlige motorbåde, af hvilke to blev brændende liggende.

Syd for Stalingraf udvidede infanteridivisioner og hurtige styrker i hårde kampe indbruddet i de fjendtlige befæstningsanlæg og indtog ved hurtigt fremstød i retning af byen et vigtigt højdeterræn. Et fjendtligt pansertog blev tilintetgjort. Stærk indsats af luftvåbenet bidrog til at udmarve den fjendtlige modstand. Der gennemførtes sidste nat svære bombeangreb på flere flyvemaskiner øst for Volga.

Antallet af de siden den 11. august sydvest for Kaluga i svære og resultatrige afværgekampe tilintetgjorde sovjetrussiske tanks er steget til 868. Nordvest for Medyn og ved Rshew strandede nye fjendtlige angreb, der støttedes af tanks. Styrker af bomber- og styrtbombemaskiner aflastede effektivt de i hård afværgekampstående tropper. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Ødelæggelsen af fjendens sidste rester på halvøen Kertsch står foran afslutningen. I området ved Charkow blev yderligere angreb, som fjenden foretog med masseindsats af styrker, slået tilbage. Herunder blev der i går ved skydning ødelagt yderligere 80 fjendtlige panservogne. Endvidere gjorde luftvåbenet 31 panservogne og over 550 køretøjer af forskellig slags ukampdygtige. Fjenden har hermed siden disse kampes begyndelse mistet i alt 447 panservogne.

I det mellemste og nordlige afsnit på Østfronten gav lokale angreb, som vi foretog, gode resultater. I det bag mellemste frontafsnit liggende afsnit blev en stor bolschevikisk bande tilintetgjort. I Lapland opnåede de tyske tropper under forbitrede skovkampe gode fremskridt. Fjendtlige modangreb blev slået tilbage.

I farvandene ved halvøen Kola blev et stort fragtskib beskadiget så stærkt ved bombefuldtræffere, at der kan regnes med, at det er gået tabt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1942

1942 – Mandagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten blev lokale fjendtlige angreb slået tilbage, delvis under hårde kampe. Ved modangreb som vi foretog, opnåedes gode resultater. I Lapland strandede påny angreb fra fjenden. Flyvemaskiner, der var sat ind til bevæbnet sørekognoscering i Sortehavet, sænkede i strædet ved Kertsch et handelsskib på 1.300 BRT. Ved fronten i det høje nord havde fjenden i går i luftkampe særlig store tab. Tyske jagermaskiner nedskød 27 flyvemaskiner, deriblandt 22 Hurricane-maskiner, og mistede selv kun en enkelt maskine. Bombe- og styrtbombestyrker beskadigede ved bombenedkastning et stort handelsskib i Lizzabugten og bombaderede effektivt havnen Murmansk samt Murmansk-banens anlæg.

I Nordafrika har begge parter udfoldet rekognosceringsvirksomhed. I havnen la Valetta på Malta blev et i dok liggende krigsskib angrebet med bomber af svær kaliber. Italienske jagermaskiner, der ledsagede bombemaskinerne, nedskød under denne aktion 8 fjendtlige flyvemaskiner. Tyske jagermaskiner fik under forbitrede luftkampe over øen 9 fjendtlige flyvemaskiner til at styrte ned. Yderligere 2 fjendtlige flyvemaskiner blev nedskudt i Nordafrika, så at der i går i Middelhavsområdet i alt blev ødelagt 19 britiske flyvemaskiner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1942.