1944 – Civil værnepligt for kvinder?

Forslag af folketingsmedlem fru Gerda Mundt på D.K.B.-mødet i Kolding

Danske Kvinders Beredskab i Kolding havde i går besøg af folketingsmedlem fru Gerda Mundt, der talte for et tætfyldt auditorium på biblioteket.

“D.K.B. har”, sagde taleren, “hjulpet kvinderne til at føle, at de har et ansvar også uden for hjemmene. D.K.B. har forstået at få draget sådanne kvinder ind i interessen for det offentlige arbejdet, arbejdet for samfundet, som aldrig nogensinde har skænket dette arbejde en tanke. Andre kvindeforeninger har nok forstået at få mange kvinder samlet til deres møder og samlet om deres arbejde, men D.K.B. har fået en helt ny og en langt større kreds af kvinder med i dette arbejde. Og nu er det bare, vi skal ønske, at disse kvinder, der en gang er blevet vakt, vil blive ved med at interessere sig for kvindens opgaver – også uden for hjemmet.”

Fru Mundt talte om betydninger af samarbejdet og udtalte, at det, vi trænger til i dag, er al den åndelige kraft, vi kan få. i dag må vi samles om det væsentlige og modarbejde det små, og vi må stadig holde på vort danske lune, for det er der brug for. Lunet kan virke som en slags sikkerhedsventil. “Vor konge f.eks. har ikke mistet sit gode humør. Han har det i behold endnu, det véd jeg med sikkerhed.”

Kvindernes civile værnepligt

“Da der var tale om en ny grundlov, sagde fru Mundt, foreslog jeg, at der blev indføjet en paragraf om en civil værnemagt for kvinder – uden våben. Det er min mening, når kvinderne ønsker ligeberettigelse med kanden, at hun så også må påtage sig de samme pligter. Mændene har en militær værnepligt, og kvindernes civile værnepligt skulle bestå i at lære barne- og sygepleje, samfundskundskab, dyrke sport osv. på en skole, og derefter skulle de på arbejdstjeneste, således at enhver kvinde, når fædrelandet krævede det, havde pligt til at tjene sit land.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1944.

1944 – Luftværnsmøde på biblioteket

Luftværnskontorets og Socialtjenestens personale samt distrikts- og hjælpekonsulenterne var i aftes samlet i bibliotekets sal, hvor kaptajnløjtnant Krøyer holdt foredrag om evakuering, besvarede en del spørgsmål og viste Dansk Luftværnsforenings nyeste film ‘Bomber over Danmark’.

Fuldmægtig Castberg gav en kort oversigt over villaluftværn, og direktør Andersen takkede som formand for hjælpekonsulenterne for det interessante foredrag og filmen, der snarest burde vises for så store dele af befolkningen som muligt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. september 1944.

1944 – Den gik ikke!

Den ene af flæsketyvene fra Eksportrøgeriet i Sydbanegade, som efter at være blevet løsladt har begået et nyt tyveri af en overfrakke fra biblioteket og et par handsker fra en døvstum på Kolding Banegård, var blevet sat på fri fod, mod at han daglig holdt politiet underrettet om sit opholdssted. Han var imidlertid ikke rettet sig efter påbuddet og rejste til Aarhus. Aarhus hører imidlertid til sikkerhedszonen, hvilket den unge mand åbenbart ikke har tænkt over, for da han søgte nattelogi og man afkrævede ham hans legitimationskort, var han ikke i stand til at forevise sådant. Han blev anholdt af politiet, som satte sig i forbindelse med Kolding Politi, og i formiddags blev han overført til Kolding og fremstillet i retten, hvor han blev fængslet. Hans kammerat, der havde været ham behjælpelig med at afsætte overfrakken, fremstilledes ligeledes i retten, og for hans vedkommende blev fængslingsfristen forlænget.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. april 1944.

1942 – En smuk kongefest i konservative foreninger

Gribende tale af kaptajn Louis Nielsen, Odense

Der var stuvende fuldt hus til den Kongefest, de tre konservative organisationer, Vælgerforeningen, Kvindekredsen og K.U. i aftes holdt i Bibliotekssalen. Og det blev ligesom festerne i fjor og forfjor en aften med en stemning, som man vil huske langt frem i tiden.

Formanden for Vælgerforeningen, fabrikant Beirholm, bød velkommen på de tre foreningers vegne velkommen og lod udbringe et nifoldigt leve for hans majestæt Kongen, hvorefter forsamlingen sang ‘Kong Christan’. Så holdt aftenens taler, kaptajn Louis Nielsen talen for Kongen. Det var en ganske kort, men særpræget fyndig tale, hvori kaptajnen understregede den forskel, der hos vide kredse blev i synet på Kongen før og efter den 9. april 1940. “Nu indser alle Kongens store betydning”, udtalte kaptajnen – “nu ser de betydningen af, at Kongen blev i sin rede. Og vi kan alle lære ro og rankhed af vor Konge. Gud give Kongen kraft og styrke til at bære folket frelst gennem denne tid.”

Den danske soldat gjorde sin pligt

Så sang man ‘Der rider en Konge’, og kaptajnen holdt derefter foredrag om ‘Den danske soldat den 9. april’. Kaptajn Louis Nielsen, der var i uniform, talte klart og fyndigt om de opgaver, den danske soldat blev stillet over for den 9. april. Kaptajnen havde selv ledelsen af en afdeling ved Kværs, så han var begivenhederne nær inde på livet, og han understregede kraftigt, at den danske soldat gjorde sin pligt, og var villig til at gøre det med livet som indsats. “Således er dansk ungdom”, sluttede kaptajnen – “Gud give, at tvivlere og sortseere nu har indset det, da har ofrene fra den 9. april ikke været forgæves.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. september 1942.

1942 – Alvorlige radiator-sprængninger i Kolding

Vandet sivede i nat ned gennem bibliotekets store forretningsbygning.

Der er i nat sket et par alvorlige vandskader i Kolding som følge af sprængte radiatorer. Således har Falcks Redningskorps været tilkaldt til manufakturhandler Suurballe, Helligkorsgade 7. Her måtte man foretage en omfattende tildækning for at skåne varerne bedst muligt for vandet, der sivede ned ovenfra. Men værst var det dog gået ud over bibliotekets forretningsejendom ud til Jernbanegade. Her sivede vandet det meste af natten ned fra tagetagen i alle de underliggende lokaler og forårsagede ikke ubetydelige skader og navnlig megen ulempe. Som det måske vil være bekendt, er den store forretningsbygning behæftet med den klausul, at lejerne ikke må overnatte i ejendommen. Denne omstændighed gjorde, at skaden først blev opdaget i morges, da kiropraktor Sammy Jensen mødte i sine lokaler. Det var et sørgeligt syn, han så. Overalt flød vandet, og hele klinikken sejlede.

Årsagen til kalamiteten viste sig at være, at en af gæsterne i den vestlige del af tagetagen engang i aftenens løb har lukket for et varmeapprat, der stod opad en ydermyr (men modsat vinduessiden) i det inderste værelse. Resultatet heraf blev, at et af de vandførende rør sprængtes i nattens løb og vandet derefter ganske livligt strømmede ned gennem alle etagerne, først og fremmest til dentist fru Grete Staugaard. Vandet fulgte lampestederne i loftet, så at det så ud, som om det var lamperne, der kraftige og vedvarende vandstråler fra sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Den danske bogs Uge åbnet i Kolding

Interessant udstilling af 12-1300 bind på Centralbiblioteket.

Bogudstillingen ‘Den danske bog’ åbnedes onsdag eftermiddag på Centralbiblioteket i det kommende børnebiblioteks lokaler, hvor 12-1300 bind er stillet til skue, omhyggelig ordnet i 22 forskellige grupper med navneskilt, så man straks kan finde den afdeling, man søger, og gøre sig bekendt med et lille udvalg af den litteratur, man interesserer sig for om dette hint emne. Inden bogudstillingens officielle åbning samledes en indbudt kreds i foredragssalen, hvor bibliotekets formand, kæmner P. Zoffmann, bød velkommen, og man sang ‘I tusind bøger vi våben søger’, skrevet af overbibliotekar E. Ebstrup til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Haderslev 1934.

Boghandler Barkholt sagde derefter et par ord om den danske bog. “Der var en tid”, sagde han bl.a., “da man anså den danske bog for at være grå og hverdagsagtig i sammenligning med den oversatte i stærkere farver og kunstnerisk blændende form. Det er ikke meningen, at vi vil modarbejde den oversatte litteratur, men vi vil gerne drage den danske bog frem i lyset og pege på dens alsidighed og værdi. Nutidens boghandlere hylder de åbner reolers princip. Vi ønsker, at publikum skal komme bøgerne på nærmere hold, ønsker en endnu fastere forbindelse med publikum og at knytte nye forbindelser”. […]

Overbibliotekaren gav sluttelig en kort oversigt over udstillingen, som gæsterne derefter med stor interesse tog i øjesyn. Udstillingen er åben til og med søndag, og der tages ikke entré hverken til udstillingslokalerne eller foredragene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1941.