1945 – Koldings største ejendomskompleks på andre hænder?

Forhandlinger om salg af ‘Solgaarden’. Købesummen andrager ca. 1 million kroner.

Forlydender vil vide, at Kolding største beboelseskompleks, ‘Solgaarden’ i Sdr. Havnegade, skal over på andre hænder. Der skal således have fundet drøftelser sted mellem kompleksets ejer, bygmester Bertel Nielsen, Vejle og brødrene Hede Nielsen, Horsens. Købesummen menes at ville andrage ca. 1 mill. kr. Det er ikke muligt at få nogen bekræftelse på forlydendets rigtighed, men det kan dog betragtes som givet, at muligheden for et ejerskifte drøftes mellem de nævnte parter, omend der endnu ikke er givet håndslag.

‘Solgården’ er som nævnt den største beboelsesejendom i Kolding Kommune. Den rummer foruden en række butikker 80 lejligheder, dels 2 og 2½-vær.s lejligheder og fem 3-vær.s lejligheder. Desuden findes der en snes værelser til enkeltudlejning. ‘Solgaarden’ var klar til indflytning den 1. april 1940.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. januar 1945

1944 – 232 nye lejligheder projekteret i Kolding

Hørfabrikken vil opføre en lille villaby af til funktionærer og arbejdere

I Kolding Byråds møde aftes forelå der 7 andragender om tilskud til projektering af ejendomme med 232 lejligheder. Af disse er de 3 andragender fra Arbejdernes Andels-Boligforening om bebyggele ved Fru Jyttes Vej, ved Kikkenborgvej og i Bellevuegade med henholdsvis 36, 64 og 66 lejligheder. Et andet stort projekt med 32 lejligheder agter Kolding Hørfabrik at lade udføre til funktionærer og arbejdere.

Samtlige projekteringsudgifter udgør 85.100 kr., hvoraf søges om et tilskud på 75 pct. Kasse- og regnskabsudvalget anbefalede bevillingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. december 1944.

1944 – Husvilde ud i de tomme sommerhuse ved Kolding

En indtrængende opfordring fra Boligudvalget i Kolding om at stille sommerhuse til rådighed

Det har efter forhandlingerne mellem Kolding Byråds boligudvalg og håndværksmestrene vist sig, at der kan skaffes de nødvendige materialer til ‘pladehusene’ på den gamle dyrskueplads, oplyser udvalgsmedlem, direktør K. Nørgaard i dag. I morgen bliver der en nærmere forhandling angående tilbuddene, og derefter vil man straks tage fat på opførelsen af de 12 lejligheder.

Folkebladet er blevet spurgt om Byrådet ikke har opmærksomheden henvendt på de tomme sommerhuse i Strandhuse og Rebæk. En mand, som har undersøgt forholdene, mener, at der er mindst 20 lejligheder, som er egnede til vinterbeboelse, da de fleste huse er af sten og kan opvarmes.

“Vi har tidligere i Boligudvalget talt om disse sommerhuse, men der er den ulempe ved dem, at de for folk som skal arbejde i Kolding, og ikke har cykelgummi, ligger vel langt ude.”

Men situationen er nu sådan, at det er nødvendigt at skaffe lejligheder til de husvilde. Mange bor i uopvarmede kældere og på lofter eller et stuvet ind hos venner og familie i små lejligheder.

“Fra Boligudvalget vil der i morgen i bladene blive indrykket en annonce, hvori det meget indtrængende henstilles til ejere af sommerhuse i Kolding og omegn at stille disse midlertidigt til rådighed for husvilde familier.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1944.

1944 – Boligmanglen værre end under sidste krig

Stadig ingen byggetilladelse til de 16 lejligheder på dyrskuepladsen

Vi har vist alle indtrykket af, at det kniber meget hårdt med lejligheder, men er forholdene i den retning lige så vanskelig som under sidste krig?

Vi retter spørgsmålet til boliginspektør Jensen, Kolding, der på første hånd har haft lejlighed til at sammenligne forholdene, da han har haft personlig føling med vanskelighederne i begge krigsperioder. Boliginspektøren svarer:

“Jeg synes næsten, det er værre nu. Dengang var der dog muligheder for at skaffe folk tag over hovedet, enten midlertidigt eller ved at bygge. Men begge disse udveje synes faktisk lukkede i dag. Alt “midlertidig” er optaget, og det er næsten umuligt at få noget bygget. De 16 lejligheder, som Byrådet har vedtaget at opføre på den gamle dyrskueplads ved Østerbro, har vi endnu ikke modtaget Byggenævnets tilladelse til at opføre, skønt de er i højeste grad tiltrængte.”

Er forholdene i Kolding særlig grelle?

“Det kan man vist ikke sige, men det er slemt nok, at man ligefrem skal søge at hindre folk i at komme til byen. Vi ser ofte, at folk kommer ind fra landet, køber en ejendom og siger lejeren op. Så står lejeren og hans familie praktisk talt uden mulighed for at finde et sted at bo.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1943 – Privatmand opfører 25 nye lejligheder i Kolding

Arbejdet er allerede påbegyndt.

Der er af nærliggende grunde ikke mange private, der tør give sig i kast med at bygge lejligheder i disse tider. Men lige så sikkert er det, at de lejligheder, der projekteres uden vanskelighed kan lejes ud “på papiret”, som det hedder – det vil sige endnu inden der er taget fat på byggeriet. At de ikke bliver det, er en anden sag, for naturligt nok vil bygherren godt se tiden lidt an, til byggeriet er afsluttet, så de væsentligste udgifter med nogenlunde sikkerhed kan overses.

I al stilfærdighed har murermester E. Straarup i disse dage på hjørnet af Kongebrogade og Christian den X.s Vej begyndt at grave grunden til en beboelsesejendom, der i alt vil komme til at omfatte 24 lejligheder + en butik. Ganske vist bygges i første omgang kun den første halvdel, men det er hensigten at fortsætte, hvis det kan forudses, at materialerne vil være til stede til det. Materialerne til byggeriets første halvdel er allerede sikret i det omfang, de i vore dage kan fremskaffes – og der foreligger for længst tilladelse til indløb af cement og jern.

Murermester Straarup har tidligere bygget den slags ejendomme – også for egen regning – og kender således tidens krav. Ejendomskomplekset, der er tegnet af arkitekt Rasmus Chr. Christensen, vil komme til at rumme i første afsnit 9 2-værelsers lejligheder og 3 2-værelsers plus børneværelse foruden forretningen. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943

1943 – 89 lejligheder under opførelse i Kolding pr. 1. juli

7 ejendomme med 14 lejligheder taget i brug i første halvår

Boligsituationen i Kolding har jo gennem længere tid været prekær, men der udfoldes nu kraftige bestræbelser for at bøde på forholdet. Det er jo efterhånden således, at så snart en lejer siger op, ja ofte før, melder der sig liebhavere til lejlighederne, så man ofte må undre sig over, hvor de lejlighedssøgende har fået det at vide fra.

Det synes dog, som der nu er en lille lysning i forholdet, men om det bliver mere en øjeblikkelig lettelse er ikke til at se. Efter hvad man oplyser overfor os på bygningsinspektoratet, blev der i 1. halvår 1943 fyldført 7 beboelsesejendomme med i alt 14 lejligheder, hvilket jo ikke kan siges at være overvældende, men samtidig kunne man oplyse, at der pr. 1. juli var 19 beboelsesejendomme med ikke færre end 89 lejligheder under opførelse, og det må jo efter forholdene siges at være helt pænt. Af de 89 lejligheder tager Arbejdernes Andelsboligforening alene de 60 på sin kappe ved byggeriet på Vifdam og Sneppevej, og heraf vil i hvert fald en del være færdige og klar til indflytning til oktober. Foruden de 19 beboelsesejendomme er tillige en forretningsejendom under opførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943

1943 – Det kommunale byggeri i Vifdam færdigt

20 nye lejligheder tages i brug

Pr. 1. april overtager Kolding Kommune ‘Social Boligbyggeris’ ejendomme ved Domhuset. Det er ikke med glæde, at den borgerlige gruppe ser byens “aktiver” blive forøget med denne tilvækst. Man har stridt imod, lige fra ‘Social Boligbyggeri’ var på trapperne. Men så meget betyder én stemme flertal i et kommunalt råd, at 10 medlemmer kan sige og gøre, hvad det skal være. Det er alt sammen forgæves, når 11 andre mener noget andet.

De konservative byrådsmedlemmer har altid været imod det store byggeri, kasernebyggeriet inde i byen, og har uvist hvor mange gange slået til lyd for boligbyggeri i periferien. De har ikke principielt været imod kommunalt boligbyggeri, men erklæret sig villige til at støtte sådant, når det omfattede mindre huse, der var frit og sundt beliggende.

I disse dage indvies i Vifdam et helt nyt boligkvarter, bestående af kommunale huse. Den borgerlige byrådsgruppe skal ikke have patent på disse huse. Der har været enighed om den inden for Kasse- og Regnskabsudvalget, men der kan være grund til at fremhæve, at det er byggeri af den type, de konservative gerne vil være med til at fremme.

Der er i Vifdam bygget huse med i alt 8 2½-værelses lejligheder og 12 2-værelses. De 2½-værelses er beregnet til børnerige familier. Den ordinære husleje er 900 kr. om året, men er der tre børn eller derover, kan familien få huslejetilskud. Tilskuddet stiger med børneantallet og er på 60 pct. af huslejen, hvis der er 6 børn. De 2-værelses koster 750 kr. Alle lejlighederne er med brusebad, w.c., køkken med indbyggede skabe osv. Det er arkitekt Hans Chr. Rasmussen, der har udarbejdet tegningerne. Hver lejlighed er anslået til at ville koste kommunen 13.500 kr., men det menes, at husene vil kunne hvile i sig selv, eller i det mindste give mindre underskud end de gamle kommunale huse. I disse koster en 2-værelses lejlighed kun 400-600 kr., fordi der ikke er moderne bekvemmeligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.