1944 – Luftværn-personalet i Kolding skal atter møde under flyvervarsling

C.B.’erne kommer nu til at hedde L.B.’er?

Den nye luftværnsordning i Kolding er nu udformet og træder i kraft på mandag. Efter Indenrigsministeriets opfordring har borgmester V. Juhl, overtaget hvervet som luftværnschef efter politimesteren. Stedfortrædende luftværnschef og leder af kommandocentralen bliver kaptajn Maahr, der desuden fortsætter som chef for Luftværnskontoret.

I omstående bekendtgørelse meddeler den nye luftværnschef, at alt det luftbeskyttelsespligtige mandskab fra mandag har mødepligt på ny. I stedet for C.B.’ere kommer de fremtidig til at hedder LB.’ere, men funktionerne bliver væsentlig de samme som tidligere. Ligeledes har husvagter, meldevagter og fabriksluftværn atter mødepligt, og alle de bestemmelser vedrørende luftværnet, som blev fulgt indtil den 17. september, er fortsat i kraft og skal følges. Borgmesteren henstiller at alle, som har haft et hverv inden for luftbeskyttelsen, atter opfylder deres pligt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. oktober 1944.

1944 – Sirenevarsling igen

Foreløbig har mandskabet dog ingen mødepligt

Efter bestemmelse fra Statens Civile Luftværn blev distriksværnskommandocentralerne fra i aftes kl. 18 bemandet med det sædvanlige mandskab. Der ventes i de nærmeste dage udsendt instruktioner fra Statens Civile Luftværn vedrørende luftværnsbeskyttelsestjenesten i byerne.

Sydjydsk Distriktskommandocentral i Kolding har været bemandet i nat. På den lokale kommandocentral har der kun været en enkelt vagt, men der vil fremtidig blive blæst alarm med sireneren som sædvanlig. Borgmester V. Juhl gør opmærksom på, at indtil nærmere meddelelse foreligger, har mandskabet ingen mødepligt under sirenevarsling. Man venter dog en ordning snarest.

Kilde: Kolding Folkeblad, 28. september 1944.

1944 – Luftværnsmøde på biblioteket

Luftværnskontorets og Socialtjenestens personale samt distrikts- og hjælpekonsulenterne var i aftes samlet i bibliotekets sal, hvor kaptajnløjtnant Krøyer holdt foredrag om evakuering, besvarede en del spørgsmål og viste Dansk Luftværnsforenings nyeste film ‘Bomber over Danmark’.

Fuldmægtig Castberg gav en kort oversigt over villaluftværn, og direktør Andersen takkede som formand for hjælpekonsulenterne for det interessante foredrag og filmen, der snarest burde vises for så store dele af befolkningen som muligt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. september 1944.

1944 – Luftværnet skal nu være i orden

Så der med meget kort varsel kan etableres højeste alarmberedskab

København, VP.

Chefen for Statens civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har i disse dage tilstillet alle luftværnscheferne i hele landet en indtrængende henvendelse om at gennemprøve de stedlige meldesystemer for at kontrollere, om der findes svagheder eller fejl. Det understreges samtidig, at alle forholdsregler må træffes, så man med kort varsel er i stand til at etablere højeste alarmberedskab og, hvis situationen skulle gøre det nødvendigt, sætte hele civilbeskyttelsesapparatet i funktion på én gang.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1944.

1944 – En hel familie såret af luftskyts-splinter

Faderen livsfarlig kvæstet, moderen får ben amputeret.

Under skydning af antiluftskytset i København i går middags slog en granat ned i haven ved cigarhandler Edvin Robert Flygenrings sommerhus i Maglegaards Allé 121 i Søborg. Herved blev hele familien der opholdt sig i haven, såret af granatsplinter.

Den 45-årige cigarhandler Flygenring blev ramt i brystet, og hans 41-årige hustru, fru Emma Flygenring, blev såret i venstre ben. Endvidere blev deres tre sønner, nemlig den 10-årige Willy, den 16-årige John og den 18-årige Erik, mere eller mindre såret. I ambulancer bragtes forældrene tim Amtssygehuset, medens sønnerne bragte til Bispebjerg Hospital, hvor de straks kom på operationsbordet. Her viste det sig, at den 18-årige Erik kun havde pådraget sig nogle rifter og efter at være forbundet kunne han forlade hospitalet.

Cigarhandler Flygenring er livsfarligt såret, og han måtte i aftes have blodtilførsel. Også hustruen er hårdt kvæstet, og har fået det ene ben amputeret. Den 16-årige John er såret i højre skulder, højre ben og venstre arm. Den 10-årige Willy har et lettere sår i den ene skulder.

Fru Flygenring havde netop advarende kaldt på son mand og sine sønner, og opfordret dem til at komme inden døre, da eksplosionen skete. Granatsplinterne gennemhullede sommerhuset og anrettede store ødelæggelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1944.

1944 – 72 betonbunkers spredt over Kolding

Ved alle udfaldsveje og i anlæg og på åbne pladser

Statens civile Luftværn har nu fra Kolding fået en plan over anbringelsen af de betonbeskyttelsesrum, som skulle være nødvendige efter byens størrelse. Hvis de nødvendige materialer kan skaffes, og hvis situationen ikke hurtigt ændrer sig, må man regne med, at 72 sådanne underjordiske beskyttelsesrum indrettes i byen. Det vil mange steder virke skræmmende og også betyde et anseeligt arbejde. Udgiften er naturligvis også stor, men byen slipper med de 10 pct., idet Staten betaler resten.

Stadsingeniør Lassen oplyser, at der bliver tale om en kuppelformet. Begge typer kan bygges sammen, idet de er indrettede i “enheder”, som hver rummer et halvt hundrede mennesker. Denne sammenbygning skal dog ikke ske således, at en fuldtræffer i én afdeling ikke kan brede sig til de øvrige. De må derfor forskydes lidt for hinanden eller lægges i vinkel. Trods den solide konstruktion er beskyttelsesrummene jo ikke bombesikre, selv om der kommer en meter jord over taget på dem. Rummene udstyres med bænke, toilet, belysning og nødudgang – men opvarmning bliver der ikke tale om. Efter planen er det hensigten først og fremmest at lægge disse beskyttelsesrum ved alle indfaldsvej, således at trafikanter kan anvises tilflugt her. Ligeledes indrettes der bunkers rundt i villakvartererne, men naturligvis også i den indre by. Således skal der efter planen være et beskyttelsesrum i anlægget ved Bergs statue over for banegården, i Slotsbanken med indfang fra Fredericiagade, i anlægget ved Markdanersgade, i Slotshaven bag guldsmed Kysters ejendom, et større anlæg på Kirketorvet osv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.

1944 – Luftværnsforanstaltningerne: Panik må indgås – og undgås kun ved viden

Luftværnsforeningens nye kursus bør alle i de ikke husvagtspligtige områder overvære

Som omtalt har Kolding Luftværnsforening påbegyndt et arbejde for at give beboerne i de områder af byer, hvor der ikke er husvagtspligt, instruktioner i, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af luftangreb. Det første kursus løber af stablen en af de allernærmeste dage, og da man regner med, at der i de ikke husvagtpligtige områder af byen findes et par tusinde mennesker, som man antages at have et ansvar overfor andre personer, vil det jo nok tage nogen tid at komme igennem det hele. Det må dog understreges, at tilslutningen på kursuserne sker alene på frivillighedens grund, man siger politikommissær Kleberg, det har altid vist sigt, at der er stor interesse for dette arbejde, og mange gange har vi efter f.eks. husvagtkursuserne hørt udtalelser om, at deltagerne her havde fået oplysning om ting, som de ikke havde vidst noget som helst om og ikke anet noget om i det hele taget, og som de havde været taknemlig for at få at vide.

Kolding er jo, siger politikommissæren, delt i et husvagtpligtigt område – det indre af byen med den høje bebyggelse – og et område, hvor der ikke er husvagtpligt – de yderste områder i byen. I den indre by kan der blive fare for store brande, idet ilden kan springe fra bygning til bygning, og her er det husvagternes opgave at yde hjælp til beboerne. I de ydre områder er denne fare ikke til stede i samme grad, og det er overladt til befolkningen selv at sørge for beskyttelse. Statens Civile Luftværn har til alle husstande i landet for flere år siden udsendt pjecer og instruktioner om, hvorledes man skal forholde sig under luftangreb. Dansk Luftværnsforening påtog sig derefter uddannelsen af husvagterne, således at beboerne i de husvagtpligtige ejendomme kunne få vejledning af husvagterne, og en hel del af ejendomme i den husvagtpligtige bydel har også fået brugelige tilflugtsrum, så befolkningen har et sted, hvor de kan søge hen under flyvervarsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.