Men det er ikke bourgeoisiet oplyser de handlende
Den kavaler, der forærer sin elskede en flaske parfume, handler klogt. Hver gang den unge dame letter glasproppen på flasken med det gyldne indhold, vil en tanke uvægerligt falde på ham. Men den kavaler, der betænker sin udkårne med en ægte fransk parfume, gør naturligvis en særlig god gerning. Franske parfumer har altid været i høj kurs. Men, vil De sige, hvorfor tale om sådanne ting nu, hvor franske parfumer af krigsmæssige grunde er afgået ved en stille og blid død her i land for snart 5 år siden? Jo! Ganske simpelt af den grund, at det, trods det, at krigen er inde i sit femte år, endnu er muligt i Kolding at få franske parfumer. Men – tro mig. Man må også betale for dem!
En flaske til 500 kr.
Sæbeforretningerne sælger møblementer og haveudstyr, manufakturforretningerne sælger sæbevarer, og tobakshandlerne sælger perlekranse og parfumer. Og jeg måtte til købmanden og tobakshandleren for at finde den dyre franske parfume. Jeg var nærmest rørt, da jeg så den fine flaske med ‘Notre Dame’-mærket på, og læste 5-tallet med de to nuller efter. 5 kr. for den flaske. Det var – selv om 5 kr. er mange penge i disse tider – virkelig meget billigt for en sådan flaske parfume.
Goddag, sagde jeg, jeg vil gerne købe den flaske – ja, den lille gyldne der i vinduet. Ekspedientens ansigt stråled op, og han sendte mig et lille sideblik. Jeg var åbenbart den kunde, han havde ventet på. Jeg tog femmeren frem. Der skete ikke noget. Han tog den ikke, hvorimod jeg hurtigt forsynede mig med flasken. “Ja”, sagde ekspedienten lidt beklemt, “så er det lige 99 gange så mange penge til”. Hva’be’har’? “Ja, flasken koster 500 kr. Den er ægte fransk – førkrigsvare”. I stedet for at besvime, pakkede jeg flasken pænt ud igen – og tog blok og blyant frem.
Solgt mange flasker til flere hundrede kroner
Hvad vil De egentlig sige, spurgte jeg over disken. Findes der stadig franske parfumer i handlen fra før krigens tid?
“Ja, lidt gør der stadig”, lød svaret. “Det er jo sådan, at det er de dyreste varer, der går til sidst”.
Er der overhovedet nogen mulighed for at få solgt en flaske parfume, der koster 500 kr. – selv om den kan dufte nok så dejligt?
“Ja, det kan De stole på. Vi har flaskerne hjemme i konsignation. Det vil altså sige, får vi dem ikke solgt, kan vi levere dem tilbage igen. Men vi tager de flasker parfume, vi kan få – så kan de være så dyre de vil være.”
Hvad koster de franske parfumer ellers, De sæger?
“De koster fra 125 kr. til 500 kr. Vi kan sælge mange til 250 og 275 kroner”.
Hvad er det så for folk, der kan sætte flere hundrede korner i en flaske parfume?
“Det ligger lige for at svare: gullasch-folk. Folk, vi ikke ser mere end denne ene gang, de kommer og køber sådan en flaske. Det er ikke bourgeoisiet.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1944