Hele fiskeriet på Lillebælt er så godt som muligt
Marineministeriets meddelelse i går om de nye danske minespærringer i farvandene syd for Lillebælt har vakt den største uro så at sige i alle fiskeridistrikter såvel i selve distrikterne i afspærringsområderne mellem Als og Ærø som i distrikterne langs med Lillebæltet, hvis sydlige indgang nu så godt som er lukket, og dagen i går bragte en lang række henvendelser fra fiskere, som beklagede sig over den nye afspærring og de følger, som den utvivlsomt vil få for de fiskere, som hidtil – trods den tyske minespærring mod syd – alligevel har kunnet øve deres gerning i selve Lillebælt, selv om deres sædvanlige fiskefelter mod syd er lukket.
Vi kan oplyse, at udlægningen af de nye danske minefelter i farvandene syd for Lillebælt på de danske territorialfelter ikke vil betyde nogen forøgelse af faren for sejlads på Lillebælt, forsåvidt som sejladsen finder sted uden for minefelterne. I Marnieministeriet hævder man med stor bestemthed, at eventuelle danske drivminer ikke vil kunne gøre nogen skade, bortset fra, at fiskernes garn og redskaber naturligvis kan blive ødelagt, såfremt en drivende mine kommer i garnene, men om nogen eksplosionsfare er der ikke tale. […]
Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. november 1939