1944 – 9. april 1944

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.

1944 – Hvis der kommer invasion

i Danmark vil hele landets befolkning hilse de allierede tropper velkommen i forståelse af, at det er befrielsens time, der slår for vort land. Talrige mennesker ønsker at yde de allierede al mulig hjælp for derigennem at gøre en indsats for Danmarks frihed. Imidlertid ønsker Danmarks Frihedsråd på forhånd at advare imod overilede og tankeløse handlinger

Vær på vagt over for falsk alarm!
Den mulighed foreligger, at tyskerne ved at give falsk alarm vil søge at
afsløre de kræfter, der er beredt til at hjælpe invasionstropperne. Det kan også ske, at der i rekognoscerings- eller afledningsøjemed foretages landsætning af mindre allierede styrker på dansk territorium – såkaldte “commando-raids” – der ikke er led i nogen invasion. I begge tilfælde er det ikke blot unyttigt, men direkte skadeligt at iværksætte modstandshandlinger fra befolkningens side. Derfor opfordrer Frihedsrådet indstændigt enhver landsmand til ikke på egen hånd
at påbegynde nogen aktion, men afvente det signal, der vil blive givet af Frihedsrådet
eller gennem Londonradioen. […]

Hvad enhver kan udføre
er at yde direkte og indirekte hjælp til invasionstropperne, hvor de trænger frem.
Meget vigtigt er det under under ingen omstændigheder at flygte. Folkemængder på vejene vil hindre
de allierede luftstyrker i deres angreb på tyske kommunikationslinjer og risikerer i øvrigt
hensynsløs beskydning fra tysk side.

Bliv i Deres hjem! Søger under kamphandlinger dækning i kælderene eller grav forud smalle, dybe zig-zig-grave i haven eller på marken overdækket med et splintsikkert 50 cm. tykt jorddækket tag. Det vil beskytte mod granatsplinter, infanteri- og maskingeværild.

Stil dem i øvrigt til rådighed for invasionstropperne med vejvisning og oplysninger. Hold dem derfor så vidt muligt underrettet om tyske troppebevægelser, befæstningsanlæg og vejspærringer på Deres egn. Vildledende oplysninger til de tyske tropper er også nyttigt; de skal ikke kunne stole på nogen dansk!

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 2. årg. februar 1944

1944 – Vær beredt!

“Hvordan forebereder jeg mig bedst til at blive en god soldat i Frihedshæren, når dagen kommer?” – Vi opstiller 5 punkter.

[…]

  1. Hold din krop i orden! Driv gymnastik eller sport, så du kan udholde soldaterlivets anstrengelser! Dette gælder ikke mindst de helt unge.
  2. Hold din udrustning parat! Våben har foreløbig kun de allerfærreste, men sørg altid for at have det rigtige tøj liggende parat: tykt undertøj, tykke sokker, solide sko eller støvler og regnfrakke.
  3. Hold cyklen i så god stand, at du hurtigt kan komme til mødestedet. Muligvis får du brug for den som melderytter, og da kan mange menneskelig afhænge af at den er brugbar.
  4. Kan du få fat i en forbindingspakke eller lignende skal den anbringes i pakken sammen med “soldaterklæderne”.
  5. Bered dit sin på den tjeneste, der venter dig! De gamle grækere forberedte sig til livets store opgaver ved at træne deres hjerne i logik, i tænkning. Den art af forberedelse har også vi brug for.
    Man tjener nu engang ikke blot sit land med legemet, men også med hjerne og sjæl. Indstil dine tanker på de opgaver, der venter dig! Øv dig i at bedømme afstande, i at gå efter kort, i at kunne orientere dig i et fremmed landskab osv. Saml oplysninger om fjenden og om de “danske landsforrædere”, der findes på din egn! […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, nr. 5. 3. årgang. Februar 1944

1943 – 23 danske soldater faldt 29. august

Tabslisten fra hær og flåde

København, RB.

Ved begivenhederne den 29. august 1943 er følgende medlemmer af den danske hær og danske flåde falden:

  • Kaptajn C. L. Wesenberg, kompagnichef ved 20. bataljon, falden i Nyborg.
  • Kaptajnløjtnant S. Snerding, adjudant ved Livgarden, falden i København.
  • Premierløjtnant P. A. Hansen-Nord ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Overofficiant O. K. Karbo ved 21. bataljon, falden i København.
  • Oversergent K. O. Norvin ved 1. Livgardebataljon, falden i København.
  • Sergent S. A. J. Andersen ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Kornet K. B. Madsen ved 3. regiment, falden i Nyborg.
  • Korporal S. H. Michelsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 554, R. V. Isbo ved 21. Bataljon, falden i København.
  • Menig nr. 336 I Jacobsen ved 20. Bataljon, falden i Nyborg.
  • Menig nr. 145 A. P. Christensen ved 4. bataljon, falden i Odense.
  • Menig nr. 882 P. V. Olsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 840 A. E. Hansen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 20 H. K. Jørgensen ved felttøjmesterkvarteret, falden i København
  • Vægter C. C. Hansen ved Hærens Våbenarsenal, falden i København.
  • Søløjtnant af 1. grad i reserven A. R. Jørgensen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Artilleri-kvartermester af 3. grad H. E. Andreasen, artilleriskibet NIELS JUEL, falden på Isefjorden.
  • Torpedo-underkvartermester af 2. grad Chr. Thomsen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Overkonstabel K. B. Jensby, Middelgrundsfortet, falden ved Middelgrundsfortet.
  • Mathelev O. K. Rasmussen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 5805 E. B. Christensen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 4942 N. B. Olsen, patruljeskibet P.7, falden i Nyborg.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1943.

1943 – Kongens tale

Kongen opfordrer alle danske til at betænke deres ansvar. Måske har vi den vanskeligste tid tilbage.

Hans Majestæt Kongen talte lørdag aften kl. 19 i statsradiofonien:

Efter at jeg atter har overtaget regeringens førelse, føler jeg trang til at sige Dem alle min varmeste tak for de utallige beviser på hengivenhed og trofasthed, som jeg har modtaget under min lange sygdomsperiode. Tak for al forbøn og for alle gode ønsker for min helbredelse.

Dernæst har jeg i dag ønsket at tale til alle danske under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder rundt om i landet. Fra den første dag, da den tyske besættelse af Danmark fandt sted har jeg opfordret alle i by og på land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig optræden. De forløbne tre år har da også vist, at det danske folk som helhed har forstået, at det under de alvorlige forhold, vi gennemlever, er af afgørende betydning, at ro og orden hersker i landet. Visse begivenheder i den senere tid viser imidlertid, at der findes personer, som ved udøvelsen af forkastelige handlinger tilsidesætter de hensyn, som ansvarsbevidste danske skylder deres fædreland, om vi skal komme gennem disse alvorlige tider efter den linje, som regering og rigsdag i fuld enighed har fastlagt. Disse handlinger af ansvarsløse personer kan have de alvorligste følger for såvel enkeltpersoner som for samfundet som helhed.

Vanskelige og alvorlige tider har vi oplevet, siden den store krigs virkninger brød ind over vort fædreland, vanskelige for vort lands ledende mænd såvel for den enkelte borger. Måske har vi dog den vanskeligsted tid tilbage. Jeg opfordrer alle, gamle som unge, hver på sin plads, til at betænke det ansvar, enhver dansk har […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. maj 1943.

1942 – En tysk erklæring om situationen i Danmark

Hændelser, der er egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde

Berlin (RB).

Med hensyn til de i udlandet udbredte rygter, som vil vide, at der er sket en tilspidsning af situationen i Danmark, viser man i kompetente tyske kredse den største tilbageholdenhed, men lader dog skinne igennem, at faktisk forløber i Danmark ikke alt således, som man skulle have ventet på baggrund af den yderst korrekt holdning, som alle tyske instanser i Danmark viser – en holdning, som endog gentagne gange er blevet anerkendt af den fjendtlige presse.

I Wilhelmsstrasse giver man udtryk for den opfattelse, at den i enhver henseende mønsterværdige optræden af de i Danmark stående tyske tropper såvelsom af alle derværende tyske militærinstanser og myndigheder ikke har kunnet give anledning til nogen som helst klage, men at visse danske kredse åbenbart har misforstået denne indstilling og troet, at de kan tillade sig en hel del. I denne forbindelse antydes hændelser, som er bekræftet af øjenvidner, og som tillader at drage slutninger om, at visse danske kredse har en bedømmelse af situationen, som må forekomme mærkeligt indskrænket. Fremfor alt har det, efter hvad man her erklærer, gjort et meget dårligt indtryk, at de danskere, der mod øst har sat deres liv ind som frivillige i kampen mod bolshevismen, ved deres hjemkomst er blevet mødt uden agtelse, men ringeagt og endog med spot. Sådanne hændelser er, fremhæver man her, egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde. I øvrigt afholder man sig i kompetente tyske kredse fra at beskæftige sig nærmere med de mange gisninger, som er udbredt i udlandet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.

1942 – Vilhelm la Cours afskedigelse

Undervisningsministeriet meddeler:

Ved kgl. resolution af 16. juni er der i henhold til Statstjenestemandslovens paragraf 18, jfr. paragraf 61, meddelt lektor ved Birkerød Statsskole, dr. phil. Vilhelm la Cour, afsked fra nævnte embede.

Vilhelm la Cour er født 1883. I 1909 blev han mag. art. og virkede forskellige steder som lærer, indtil han i 1918 knyttedes til Birkerød Kostskole, hvor han 1931 blev udnævnt til lektor. I 1927 blev Vilh. la Cour dr. phil. og underviste nogle år ved universitetet som privatdocent.

I 1936 deltog la Cour i professorkonkurrencen ved Københavns Universitet om det ledige professorat i historie, men fik én stemme mindre end professor Albert Olsen. I en årrække indtil 1940 var la Cour redaktør af ‘Grænsevagten’ og medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse. Han har skrevet en lang række historiske arbejder, bl.a. den for et par år siden afsluttede Danmarkshistorie.

Baggrunden for afskedigelsen

I paragraf 18 i Statstjenestemandsloven hedder det:

Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse vil der af vedkommende styrelse kunne anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige en halv måneds løn. Forsættelse til anden tjeneste, forflyttelse, degradation eller afskedigelsem jfr. dog Grundlovens paragraf 17 og 71 forflyttelse, degradation eller afsked for de i paragraf 60 og 61 nævnte forhold eller i øvrigt som straf for tjenestemandsforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter forgående tjenstlig forhør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942

1942 – Christmas Møllers tale

Indholdet af Christmas Møllers tale fra London den 14. maj 1942

Jeg er taget til England på eget ansvar og af egen fri vilje uden nogen som helst hjælp derhjemmefra i håb om og tro på at kunne gøre mit fædreland nytte ved mit virke i England.

Jeg er glad ved nu at befinde mig i den verden, der ikke er undertrykt af tyskerne. Mange vil misbillige min handling, andre måske ikke. Jeg ved dog, at min hustru og jeg har handlet som vor samvittighed bød os og som verden er i dag, kan enhver kun handle, som samvittigheden byder det. […]

Jeg har læst ‘De Frie Danskes’ ugeblad med stor interesse lige fra det begyndte at udkomme og jeg har med beundring fulgt den forholdsvis snævre kreds, der står bag det. Der er stor forståelse for vor sag her i England. Denne krig er for England og dets allierede idéernes krig – eller snarere idéens krig. Det er Hitlerismen, vi kæmper imod – ikke det tyske folk, ligesom det er tilfældet derhjemme. Hvert enkelt folk skal have ret til at føre sit eget liv.
Hitlers idé med et herrefolk passer ikke for vort sindelag. Vi derhjemme er jo afskåret fra at deltage i det store verdensopgør, men jeg har allerede fortalt mange om danskernes indstilling og skal i tiden, der kommer, se det som min opgave ustandseligt at fremhæve, at danskerne anser England og dets allieredes sag for deres, da vor ide om en lykkelig styreform er den samme. […]

Tyskerne er ikke kommet ét skridt længere med os, end de var den 9. april 1940. Men Danmark længes mere end nogensinde efter at få sin frihed tilbage. Vi følger os som i fængsel. Tyskerne kan måske bøje os, men ikke knække os. Vi kan vel give efter, men vil føre vore kamp ligesom Norge.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, maj 1942, nr. 7, 1. årgang.