Tag: Pastor Tobiassen

1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

Jacob Krause Leave a comment

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Bisættelsen af eksplosionskatastrofens ofre

Jacob Krause Leave a comment

Gribende højtidelighed i krematoriet og ved Sygehuset.

Onsdag formiddag kl. 10 blev Kolding Folkeblads flag atter hejst på halv stang – for fjerde gang i disse sorgtunge dage. Efter fru Therkildsens ønske var tidspunktet for bisættelsen af redaktør Therkilsen og hans unge datter ændret fra torsdag eftermiddag til onsdag, og højtideligheden fandt sted i krematoriet under ganske stilfærdige former. Kun de nærmeste pårørende og nærtstående venner overværede højtideligheden i krematoriet, hvor de hvide, blomstersmykkede kister stod side om side i koret. Dørene til kirkegården var lukket op, og en stor menneskeskare kunne herfra følge højtideligheden.

Højtideligheden indledtes med salmen ‘Nu falmer skoven trindt om land’, og derefter holdt sognepræst pastor Tobiasen en stærk personlig tale ud fra ordene fra den gamle pagt “Salige I, som sår ved alle vande” (Esajas 32):


Er er tale om mennesker, der gerne vil gøre godt på alle måder og over for alle mennesker. Der har fra mange sider i disse dage lydt gode ord om redaktør Therkildsen og hans datter. Vi vil gerne her, når det er kirkens røst, der lyder, mindes ham som den forkynder, han var, og vi vil gerne her sige Gud tak for, hvad han gav ham at være som forkynder iblandt os. Han såede ved alle vande, og vi véd ikke få eksempler på, hvordan han var mange ramte til stor personlig hjælp. Lørdagen før sin død skrev han fra sin talerstol om betydningen af at finde ind i kirken for dér at søge det bedste: “Der henter vi mod for tunge savn og styrke til dagens møje”. Dagen efter sad han sammen med os i menigheden og sang den salme, vi nu begyndte med. Redaktør Therkilsen gik frimodig gennem livet, fordi han havde fundet ind til det bedste, fordi han havde sit liv forankret i det, som aldrig glipper. Sådan er det også når vi tænker på ham og Danmarks fremtid. […]

Derefter foretog pastor Tobiasen jordpåkastelsen på de to kister. Man sang ‘Alt står i Guds faderhånd’ og redaktør Therkilsens søn, Kjeld Rask Therkilsen, takkede på sin moders og egne vegne for al deltagelse og medfølelse. […]

Portner Gejlagers bisættelse
fandt sted kl. 17 fra Kolding Sygehus’ kapel. Her var samlet en stor skare fra alle kredse i byen for at bevidne familien og de pårørende deres deltagelse. I kapellet stod den hvide blomstersmykkede kiste, og op imod den lå alle de mange kranse, der var nået frem. Man sang ‘Guds fred er mere end englevagt’ og efter bøn og trosbekendelse samt fadervor sang man ‘Til Himlen trækker din miskundhed Gud’. Medarbejdere fra Folkebladets tekniske afdeling bar kisten ud til rustvognen, og det store følge fulgte vognen gennem byen, overalt hilst med ærbødighed og blottede hoveder. Flagene vajede på halv, og fra sit sygeleje kunne fru Gejlager gennem vinduet se processionen dreje ud af sygehusets gård. Mange steder i gaderne var der strøet grønt og blomster på ligtogets vej. Ved Seest Bakke gjorde bilen holdt, og mens følget gik foran og dannede spalier, gled bilen langsomt frem med kisten og de nærmeste pårørende til Vamdrup, hvor den hensattes i kapellet. Her finder begravelsen sted fredag eftermiddag.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1944.

1944 – Glade gamle i Marielund

Jacob Krause Leave a comment

Den traditionelle sommerudflugt fik et udmærket forløb.

500-600 gamle mennesker fra Kolding deltog i ‘Ensomme gamles Vel’s traditionelle sommerudflugt, der i år ikke var henlagt ret langt fra de hjemlige kødgryder på grund af de forhåndværende trafikforhold.

Det var Marielund, turen gjaldt, og lad det være sagt straks, at det blev en helt igennem vellykket eftermiddag, der vist næppe på noget punkt skuffede de gamles glade forventning, thi det er jo sådan, at de gamle hvert eneste år glæder sig grumme meget til denne tur. En sådan udflugt kaster lidt venlige farver ind i den tilværelse, der på så mange måder kan være trist og ensom.

Da det anselige selskab var blevet bænket om de mange lange kaffeborde, bød pastor Tobiassen velkommen. Stemningen var fra starten i højeste gear, og det fri samvær udfoldede sig storartet. Skrædder Jens Sørensen læste under bragende bifald Anton Berntsen-digte, og fru Tullesen Lund fortalte gennem højtaleranlægget nogle muntre vittigheder, der fik latteren til at skylle ud over søens stille vande og helt op under de ranke træers kroner.

Efter kaffen gik selskabet rundt og så på de skønne lokaliteter, hvorefter pastor Sølling talte. Præstens ord gjaldt fremtiden. Fremtiden er os ganske uvis på så mange måder; men kun den kristne fremtid, livet efter døden og graven, er os sikker, dersom vi lever Gud til velbehag. Til sidst læste pastor Tobiassen nogle fortællinger, og efter en sang gik turen hjem igen. Forinden havde fru Tullesen Lund dog på deltagernes vegne sagt tak for dagen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. august 1944.

1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Jacob Krause Leave a comment

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i morgen eftm.

Jacob Krause Leave a comment

Det er i morgen eftermiddag kl. 14, der er julekoncert i Sct. Nicolai Kirke i Kolding. Den blinde organist Skov vil indlede med et pompøst orgelværk af Johan Sebastian Bach. Kristkirkens organist Hj. Jacobsen, vil dirigere Kolding Mandskor. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved Aage Lund og Kaj Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg. Kolding Mandskor medvirker og synger bl.a. den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved Pastor Tobiasen.

Der bliver lejlighed til at give en gave til byens trængende, og forhåbentlig bliver der lagt godt i bøsserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. december 1943.

1943 – Julekoncerterne i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

til fordel for menighedsplejen afholdes søndag den 12. december kl. 14 i Sct. Nicolai Kirke og søndag den 19. december kl. 14 i Kristkirken.

I Sct. Nicolai Kirke bliver der orgelmusik ved organist Skov og kordegn Frandsen. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved hr. Aage Lund. Aage Lund og Kai Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg, og endelig medvirker Kolding Mandskor, som bl.a. synger den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved pastor Tobiasen.

I Kristkirken opføres under organist Jacobsens ledelse Weyses julekantate for soli, kor og orkester. Denne kandate, som Weyse skrev i 1818 til tekst af Th. Thaarup, er et af hans skønneste værker. Solister bliver bibliotekar Mogens Iversen (tenor) og adjunkt Knud Olrik, Haderslev (Bas). Korsatserne synges af Kristkirkens kor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. november 1943.

1943 – Pligten – Nordens enhed – Sønderjylland – Gud

Jacob Krause Leave a comment

En flagdag i sol og bygevejr i Kolding i går

Flagdagen – den 15. juni – blev en typisk dansk dag. Fra de tidlige morgentimer styrtede regnen ned og fik flagalléerne og de mange private flag til at hænge slagt på stangen. Men heldigvis klarede det op, og ved middagstid skinnede solen, og de mange flag smældede friskt i vinden. Over alt på gaden så man de små spejdere, der gik omkring og solgte Danmarkssamfundets lille flag, der fandt god afsætning.

Børnenes fest i Nicolai Kirke

Om eftermiddagen fyldte børnene, deriblandt 100 små pigespejdere, den store smukke Nicolai Kirke, der var dobbelt smuk med de mange flag, der paraderede ad midtergangen. Der var vel i alt nogle og tredive skoler og foreninger, der havde givet møde med flag. Efter salmen ‘Befal du dine veje’, sang fru Karen Holm meget smukt ‘Hil dig vor fane’, og man sang H. A. Brorsons gamle salme ‘Her vil ties, her vil bies’, salmen, der blev sunget så meget af sønderjyderne. Derefter tog pastor Tobiasens ordet og talte til børnene ud fra et ord fra det gamle testamente: ‘Derfor skal I opleve nat uden syner’. “Vi ældre”, sagde pastor Tobiasen, bl.a., “har et syn, det er jer børn. Vi har måske udført meget dårligt, men vi håber og beder om, at I må føre Danmark ind i en ny tid. Jeg vil gerne, at I skal få lov til at se syner og jeg vil være glad, hvis jeg kan få lov til at åbne vinduerne for jer”.

Vinduet mod øst: Vort land, vor konge

“Jeg vil allerførst åbne vinduet mod øst. Der ser vi vort dejlige danske land, vi ser vor hovedstad og vi ser vor konge. Hvor er der meget at sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for vore gode konge, for at vi har ham endnu, og vi skal sige tak for vort gudgivne flag, og så skal I huske, at korset i flaget skal minde os om, at der er noget, der hedder kamp, lidelse og offer. Det er et stort kraft til jer. Derefter vil jeg åbne vinduet mod nord”, og henvendt til alle børnene spurgte pastor Tobiassen: “Hvad ser I mod nord?” I begyndelsen gik det lidt trægt, børnene var øjensynligt lidt forstemte ved at blive opfordret til at sige noget i kirken. Men efterhånden gik det, og de mange børnestemmer råbte: “Norge, Sverige, Island og Finland”. “Ja”, fortsatte pastor Tobiassen, “det er netop Norden, vi skal huske. Engang var der en Kolding-dreng, der så et syn om Nordens enhed, det var Carl Ploug, da han skrev: Atter det skilte bøjer sig sammen. I lever i en tid, hvor der er mulighed for, at det skal lykkes, og I skal gøre jeres yderste for, at det sker. Endelig skal I se mod syd, til Sønderjylland, hvor ‘mindets blomst gror på heltegrave’, der bliver vi mindet om dem, der stred og faldt for Danmarks ære. Det sidste sted, vi skal se hen, er opad, mod Gud. Vi må bøje os for Gud og blive klar over, at han alene kan føre os frelst gennem alle vanskeligheder.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. juni 1943.

1943 – Pastor Tobiassens indsættelse som sognepræst på søndag

Jacob Krause Leave a comment

I Sct. Nicolai Kirkes sakristi hænger to tavler med navnene på de præster, som har virket ved kirken siden 1536, den ene bærer sognepræsternes og den anden de residerende kapellaners navne. Af disse fremgår det, at siden reformationen er hidtil 5 residerende kapellaner blevet indsat i sognepræstembedet her, nemlig:

  • Jens Sørensen Harthe, 1591
  • Poul Poulsen Paludan, 1612
  • Jens Johan Garnæs, 1813
  • Jens Severin Hvistendahl Galskjøl, 1837
  • Harald Lunddahl, 1894

Når på søndag pastor Tobiassen indsættes i sognepræstembedet, bliver han altså nr. 6 i denne række, og det er et halvt århundrede siden, en residerende kapellan sidste gang blev indsat som sognepræst ved gamle Sct. Nicolai. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1943.