1944 – Tyskerne vil konfiskere vore radioapparater, når invasionen sætter ind

Forholdsregler, som de danske lyttere bør træffe for at kunne imødegå denne situation

Tyskerne forbereder en konfiskering af samtlige danske radioapparater, og konfiskeringen vil finde sted i samme øjeblik, at invasionen finder sted – enten så Danmark direkte bliver berørt af krigsbegivenhederne – eller invasionen sætter ind på de nordtyske kyster, i Holland, Belgien eller Frankrig. Dette er en uomtvistelig kendsgerning, og det er derfor af overordentlig stor vigtighed, at de danske radiolyttere straks går i gang med at træffe forholdsregler, der kan imødegå denne situation.
Vi skal give en række råd:

  1. Når tyskerne forlanger apparaterne udleveret, må de, for hvem det kan lade sig gøre, finde et gammelt apparat, som de så kan aflevere. Husk: plankeværkslyttere kan roligt beholde deres apparater. Dem har tyskerne ingen kontrol over.
  2. Man bør straks gå i gang med at organisere lyttergrupper, og hver gruppe må have et eller flere apparater på et sikkert sted. Man inddeler sig så i vagthold, således, at der bogstaveligt talt konstant lyttes til London. Lad ingen, som De ikke er 100% sikker på, kommer med.
  3. Sørg for, at Deres radio er i god stand. Er det længe siden, at den har været til eftersyn, så lad det ske snarest. Slid ikke for meget på den nu, men hold den i fin stand til den dag, at den er fuldstændig uundværlig.
  4. Fjern i tide al, som kan bringe stikkerne på sporet af, at De har radio. Nedtag antennen, og hvad der kan vise, at De har haft en sådan. Opsæt i stedet en stueantenne. Byg selv – eller køb underhånden en rammeantenne; den udelukker støj på bølgelænge 1.500 m. kl. 12.15 og 18.15.
  5. Prøve at skaffe Dem reservedel. De dele, som bliver hurtigst udslidt er rørene, kondensatorerne og volumenkontrollen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.

1944 – Lytterhæren nær millionen

Klapjagten på radiolyttere er nu begyndt

I dag foreligger Statsradiofoniens oversigt over antallet af indregistrede radiolyttere pr. 31. marts 1944. Det samlede lyttertal er nu opgjort til 993.130 mod 959.259 for et år siden. Det er en fremgang på 33.871 lyttere. Heraf er 95.882 fritaget for at betale afgift, medens 1.996 er bevilliget henstand. I øvrigt er klapjagten på uefterrettelige lyttere nu begyndt, og da der i det forløbne finansår er indkommet 110.000 kr. i bøder, vil man forstår, at det er billigere at betale afgift uden politiets mellemkomst.

Antallet af indregistrede radiolyttere i Kolding Politikreds er nu opgjort til 15.328 mod 14.951 for et år siden. I Fredericia Politikreds er antallet at lyttere vokset fra 8.740 til 9.668, i Vejle Politikreds fra 14.801 til 15.143, i Haderslev Politikreds fra 10.104 til 10.451 og i Ribe Politikreds er antallet af lyttere steget fra 8.602 til 8.835.

Kilde: Kolding Folkeblad, 28. april 1944.

1943 – Tyskvenligt foredrag i Statsradiofonien

Den 26. september 1943 blev der afholdt et tyskvenligt foredrag i Statsradiofonien af overretssagfører Ejnar Krenchel (1891-1965). Krenchel var en af de mest ihærdige kritikere af den danske modstandsbevægelse, og han agiterede under hele besættelsen for samarbejdspolitikken. Fra 1943 intensiverede han sine retoriske angreb på modstandsbevægelsen i radioen, der helt var kontrolleret af værnemagten.

Foredraget d. 26. september omhandlede sabotagen, de unge mennesker, der ønsker sig en revolver og ser sig som helte i amerikanske gangsterfilm, om besøg på saboteret fabrik, der slet ikke arbejdede for tyskerne, om ejendommen overfor, hvor en gammel arbejderkone havde fået ødelagt et øje.

Du kan lytte til foredraget på Dr.dk Bonanza: https://www.dr.dk/bonanza/serie/268/1940erne/57755/tyskvenligt-foredrag-i-statsradiofonien

1943 – Radioen nedskæres ca. 4 timer daglig

Udsendelserne afkortes med en times tid om morgenen, om formiddagen, om eftermiddagen og om aftenen.

I går eftermiddags forelå de nærmere enkeltheder om, i hvilken udstrækning Statsradiofoniens udsendelser vil blive nedskåret, og ordningen træder i kraft fra og med førstkommende mandag.

Statsradiofoniens pressechef, redaktør Harald Rud, oplyser overfor os, at udsendelserne vil blive afkortet såvel søn- og helligdage som hverdage med op imod 4 timer pr. dag, og afkortningen sker således, at udsendelserne gennemgående afkortes en times tid om morgenen, en times tid om formiddagen og endelig skæres den sidste time fra kl. godt 22 til 23 bort om aftenen.

I store træk vil afkortningen finde sted på følgende punkter: Grammofonudsendelsen om morgenen fra kl. 7.35 til 8.25 forsvinder, men morgenandagten derefter bibeholdes, og heller ikke gudstjenesterne om søndagen røres der ved. De tidligere formiddags-skoleudsendelser falder ligeledes bort, og først kl. 11.15 udsender der på ny. I tidsrummet mellem dette klokkeslæt og middag vil så følge skoleudsendelser og evt. andre ting. Der bliver som sædvanlig koncert fra kl. 12, somme tider helt til kl. 14, men ofte vil denne middagskoncert blive afbrudt kl. 13.40 for at give plads for oplæsning eller andre ting, der plejer at ligge noget senere på eftermiddagen. Udsendelserne vil derefter være afbrudt mellem kl. 14 og 15.

Fra kl. 15 og til radioen slutter af sker der ikke væsentlige ændringer, dog må det på ny nævnes, at radioen vil slutte en times tid tidligere end nu. Udsendelserne vil være tilendebragt kl. 22, og derefter bliver der en meget kort udsendelse af radioavisen; det bliver kun en kort oversigt, der skal være 5 minutter. Fra kl. 22.04 vil alle udsendelserne være standset. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1943.

1942 – Tyskerne marcherer i dag ind i det ubesatte Frankrig

Tyske og franske tropper vil side om side forsvare fransk territorium

Paris Radio meddeler, at tyske tropper har fået ordre til at rykke ind i det ubesatte Frankrig, og at tyske troppestyrker nu er på vej til Marseille, Rigskansler Hitler har sendt marskal Pétain et budskab, i hvilket det hedder, at de tyske soldater nu side om side med det franske folk og de franske soldater vil forsvare fransk territorium.

Formålet er at forhindre en gentagelse af Nordafrika i Sydfrankrig. Allieret plan om angreb på Korsika og den sydfranske kyst.

Føreren har tilstillet den franske statschef følgende brev, der tidligt i dag blev oplæst i den franske radio:

Hr. marskal! Siden den dag, da mit folks skæbne kaldte mig, har jeg ærligt bestræbt mig for at tilvejebringe et bedre forhold til Frankrig, selv med store ofre fra Tysklands side. når disse forsøg forblev uden resultat, var det ikke min skyld. De krigserklæringer, som England og Frankrig den 8. september tilstillede Tyskland, har derfor berørt mig og det tyske folk så meget dybere, som der hverken for England eller Frankrig fandtes nogen blot gyldig grund herfor. Det hurtige felttog, der endte så ulykkeligt for Frankrig, har trods alt ikke kunne befri mig for den tanke, at lade spørgsmålet om tilvejebringelsen af en bedre europæisk solidaritet stå åbent i hvert fald for fremtiden. jeg har derfor ikke i våbentilstandsbetingelserne indføjet noget, der ville havet i modstrid med de i præamblen bebudede mål eller ikke ville have været ubetinget nødvendig i denne forstand.

Det tyske rige har derfor heller ikke udnyttet Frankrigs daværende svaghed for at foretage afpresninger, men kun krævet, hvad en sejrherre i et sådant tilfælde er nødt til at kræve, nemlig sikring af resultatet, dvs. garanti for, at våbentilstanden ikke betyder en forbigående episode, men krigens faktiske afslutning og endelig, at denne våbentilstand som følge af sin mildhed medføre en forværring af det tyske riges militære situation i tilfælde af, at krigen skulle blive forlænget ved Frankrigs tidligere allieredes uforsonlighed. Tyskland rejste dengang intet krav om den franske krigsflåde, og det har heller ikke på mindste måde grebet ind i den franske regerings suverænitet og dets kolonirige. […]

Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – Regeringserklæring om Christmas Møllers Englandsrejse

Regeringen meddeler fredag:

Onsdag den 13. ds. modtog justitsministeren et fra København afsendt og den 12. ds. her poststemplet brev fra fhv. handelsminister og fhv. folketingsmand Christmas Møller, indeholdende meddelelse om, ar hr. Christmas Møller for nogle dage siden sammen med sin hustru og søn havde forladt landet.

Fælles sag med de ‘Frie Danske’

Torsdag den 14. ds. holdt hr. Christmas Møller i den engelske radio en tale, hvoraf fremgik, at han har begivet sig til England for at gøre fælles sag med de ‘Frie Danske’, der i strid med den danske regerings politik har stillet sig til rådighed for og udfoldet forskellig virksomhed til fordel for den ene af de krigsførende parter.

Kun én dansk politik

Regeringen har tidligere givet udtryk for, at der kun findes én dansk politik, nemlig den, der føres af landets ansvarlige regering i overensstemmelse med landets rigsdag, og at det er enhver borgers pligt, at indordne sig under denne politik, idet anden handlemåde kan volde landet vanskeligheder. Regeringen må derfor beklage, at et tidligere medlem af regeringen og den danske rigsdag uden tilladelse har forladt landet og stillet sig til rådighed for kræfter, der ikke følger de retningslinjer, som af de ansvarlige danske myndigheder på grundlag af disses kendskab til alle i betragtning kommende forhold er fastlagt som den for landets vel rigtige politik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. maj 1942

1942 – Solar-Kobbersagen for retten i Kolding

I formiddags afgav konsul Jørgensen forklaring.

Kl. 9½ i formiddags tog den store Solar-sag sin begyndelse i Kolding Kriminalret. Tilstede i retten var for anklagemyndigheden politifuldmægtig Arenbrandt, der ved sin side havde revisor Frandsen og kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen gennem de måneder, undersøgelserne har stået på. Som privat engageret forsvarer var ORS. Johnsen, Viborg, mødt og desuden firmaets herværende sagfører, LRS. Jørgen Wolf. De i sagen tiltalte mødte først frem og fik deres navne indført i retsbogen. Det var sagens hovedtiltalte, direktør Jacob Laurids Jørgensen, f. 1891 i Sønderborg, samt firmaets forskellige filialbestyrere, Søren Chr. Petersen, Georg Henrik Koch Petersen, Ejler Langaa Jensen og Ejler Sørensen Præstø, der er firmaets prokurist.

Konsul Jørgensen redegjorde for de to firmaer ‘Nordisk Solar’, der driver handel med – elektriske artikler, og ‘Audiola’, der driver fabrikation af radio og elektriske artikler, for hvilke han er administrerende direktør. Anklageskriftet fylder en halv snes foliosider, og de forskellige sigtelser, som dommeren forudsatte tiltalte bekendt med, kom først frem efterhånden. Konsulen oplyste, udspurgt af politifuldmægtigen, at normalt er ‘Nordisk Kabel- og Traadfabrik’ og ‘Bergsøe’ hans leverandører af kobbertråd, tin fik han fra ‘Bergsøe’. Bly anvendtes ikke meget, derimod aluminium og messing.

Da kabelfabrikken begyndte at kræve kompensation

Om årsagen til opkøbene af kobber oplyste konsul Jørgensen, at det skyldtes krav fra kabelfabrikkerne om kompensation. Kobber var det, det kneb mest med – nogle fabrikker forlangte for længe siden kompensaion, andre er først nu begyndte på det, og ‘Nordisk Kabel’ forlangte allerede for et par år siden kompensation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1942 – Et halvt tusind skolebørn fra Kolding til en radioudsendelse

Statsradiofonien har tidligere bebudet en udsendelse i Børnetimen fra Kolding, og for at forberede denne udsendelse, der skal finde sted om 8 dage, lørdag den 18. april, var speaker Jens Fr. Lawaetz i går i Kolding på et kort besøg. Udsendelsen vil også forme sig som en belærende halv times tid for de 5-600 børn, man har tænkt sig som – nærmest passivt – medvirkende, idet det store antal børn samles i Teatersalen en halv times tid før den egentlig udsendelses begyndelse. Kl. 15½ skal de møde, og teatrets scene vil da være omdannet til et radiostudie, og her vil Lawaetz og regissør Bendtsen da forklare, hvordan en transmission foregår.

Regissøren medfører et pladsafspilningsapparat og alle mulige rekvisitter til lydeffekter, så han kan forlyste børnene med både torden, regn og stormvejr, og i et lille hørespil, kaldet ‘Den forsigtige indbrudstyv’ vil han få lejlighed til at demonstrere de forskellige lydtricks. Når denne afdeling er forbi, vil der blive lukket rigtigt op for mikrofonen, og så begynder udsendelsen, der hedder ‘En eftermiddag i Kolding’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. april 1942.