1944 – Stor skade i Over Jersdal

10-11- familier er bleven husvilde
Haderslev, 24.7. (RB)
Ved den allierede maskines bombenedkastning i Over Jersdal er skaden meget omfattende, og flere huse er så stærkt ødelagt, at de næppe kan repareres. Sognerådsformand Midtgaard i Jersdal udtaler, at 10-11 familier er blevet husbilde, og mange steder er indboet stærkt beskadiget. Ved branden hos gårdejer M. Nielsen indebrændte 5 køer, 5 kalve og 4 svin. Redningsarbejdet blev stærkt hæmmet ved, at der manglede vand. Den Sønderjyske Udrykningskolonne deltager i oprydningsarbejdet. Nogle steder i byen måtte beboerne hjælpes ud fra de sammenstyrtede huse. Rundt om i byen ligger glasskår og tagsten. Blandt de beskadigede bygninger er også forsamlingshuset.

Kilde: Hejmdal, 25. juli 1944.

1944 – Nye metoder for redningsarbejdet i bomberamte bygninger

De sidste erfaringer fra de store luftangreb har vist, at rydningstjenesten kræver et meget betydeligt personel. Vore offentlige rydningskolonner vil heller ikke være tilstrækkelige, hvis vi kommer ud for svære luftangreb, derfor må der oprette frivillige rydningskolonner i stort tal. Luftværnsforeningerne søger nu landet over at oprette frivillige rydningskolonner, der dog først træder i funktion, når de offentlige rydningskolonner ikke kan klare opgaven. De frivillige kolonner sammensættes så vidt muligt at praktiske folk, f.eks. bygningshåndværkere. Hver frivillig kolonne består af 15 mand. I adskillige byer findes der allerede op til en halv snes frivillige rydningskolonner, sammensat af specialuddannede folk.

Af særlig betydning for rydningskolonnernes arbejde er de rids over de enkelte bygningers tilflugtsrum, som nu findes både hos luftværnsenhederne og husvagterne. Ved hjælp af disse rids kan rydningstjenesten hurtigt danne sig et overblik over, hvor tilflugtsrummene ligger under det sammenstyrtede hus, og omgående skride til redningsarbejdet. De frivillige kolonner har foreløbig kun været i funktion ved forskellige større by-øvelser, hvor de har gjort sig stærkt gældende, fordi de fleste i kolonnen er praktisk uddannede og erfarne folk. […]

Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 25. maj 1944

1944 – Kolding-Falck kørte 38.190 km. i fjor

Der foretoges i Kolding i alt 2.709 udrykninger

Falcks Redningskorps har udsendt beretning om virksomheden i 1943. Det fremgår heraf, at korpset i alt har haft lige ved en kvart million udrykninger og gennemkørt en strækning på ikke mindre end 3.546.929 km., hvilket gennemsnitlig giver 16,2 km. pr. tur mod 21,9 km. pr tur i 1938. Havde gennemsnitstallet fra dengang været bibeholdt, ville der været brugt 1½ mill. liter benzin mere. Ved udgangen af 1942 rådede korpset over i alt 60 generatordrevne vogne, men denne vognpark er i 1943 blevet yderligere udvidet, således at der nu er ca. 150 generatorvogne inden for korpset, hvilket jo også sparer på benzinbeholdningerne.

Krigsforholdene har naturligvis på mange måder berørt selve korpsets arbejde, og beretningen omtaler nærmere fjernelse af bomber, ikke mindst arbejdet efter angrebet på København. Endvidere omtales eksplosionen på Storebæltsfærgen.

Som sædvanlig indeholder beretningen en oversigt over de enkelte stationers virksomhed. Stationen her har kørt 38.190 km. under i alt 2.709 udrykninger, der fordeler sig med 4 til redningsarbejder under brand i byen, 55 til brande på landet, 36 til vand- og stormskader, 404 til dyreredninger, 1.044 til assistance ved kørselsuheld, 385 til ambulanceudrykninger, 321 sygetransporter, 127 angående udlejning af redningsmateriel m.v., 1 til entreprenørarbejder og 332 under kategorien diverse. Koldingstationen bliver herved nr. 21 af de 42 stationer, der findes i Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1944.