1944 – Mannerheim som Finlands præsident

På grund af de vanskelige og alvorlige forhold

Helsingfors, RB.

Præsident Ryti er gået af. Til hans efterfølger er marksal Mannerheim designeret. Den fungerende præsident, statsminister Linkomies, ar overfor Rigsdagen fremsat et forslag om, at marskal Mannerheim, der har erklæret sig villige, ved lov udpeges til præsident. Når hans embedsperiode udløber, eller hvis han får forfald, skal en ny præsident vælges på sædvanlig måde. Rigsdagen har i to møder behandlet forslaget, som derefter blev udsendt i udvalg. Grundlovsudvalget har indstillet forslaget til hurtig vedtagelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. august 1944.

1944 – Den tyske regering har lovet Finland våbenhjælp

von Ribbentrop har forhandlet med den finske regering.

Rigsudenrigsminister von Ribbentrop har aflagt den finske regering et besøg. Under dette besøg drøftedes de spørgsmål, der interesserer Tyskland og Finland, og især det ønske, der er fremsat af den finske regering om våbenhjælp. Den tyske regering har erklæret sig rede til at imødekomme dette ønske fra den finske regerings side.

Forhandlingerne, der fandt sted mellem rigsudenrigsminister von Ribbentrop på den ene side og præsident Ryti og den finske udenrigsminister på den anden side, var båret af våbenbroderskabsbåndet mellem hærene og venskabet mellem de to folk. Der opnåedes på alle punkter fuld enighed i rigsregeringens og den finske regerings opfattelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juni 1944.