Tag: Sårede

1944 – Tyske forholdsregler mod jernbanesabotage

Jacob Krause Leave a comment

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

Gentagne gange er i den sidste tid jernbanetog, hvori der befandt sig medlemmer af den tyske værnemagt, bleven bragt til afsporing ved sprængning. Herved er i flere tilfælde medlemmer af den tyske værnemagt bleven dræbt eller såret. Et særligt alvorligt tilfælde skete en af de sidste dage, hvorved 7 soldater blev dræbt og 42 såret. Til afværgelse af disse sabotagehandlinger vil der fremtidig i de tog, hvori der befinder sig medlemmer af den tyske værnemagt, medføres fangne danske sabotører.

Kilde: Fyns Venstreblad, 8. oktober 1944

1944 – Fundet 144 dræbte i ruinerne i Bergen

Jacob Krause Leave a comment

Endnu ligger mange børn under sammenstyrtet skolebygning

Der er hidtil fremdraget 144 lig fra ruinerne efter bombeangrebet i Bergen onsdag morgen. Endnu ligger der dog mange døde børn under de sammenstyrtede mure på Holen Skole. Ca. 100 personer er såret.

Det viser sig, at de 37 huse er totalt ødelagt, og 91 er helt ubeboelige. Desuden har en del huse fået mindre skader. Antallet af husvilde opgives til ca. 500.

Overlæreren på Holen Skolen oplyser, at der var ca. 300 børn på skolen, og da flyvervarslingen lød, strømmede de alle ned i tilflugtsrummene. Vægge og mure styrtede sammen. Flammer slog op omkring bygningen, og røgen udviklede sig itl en kvælende gas, som sikker har været årsag til, at mange mennesker blev kvalt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1944.

1944 – Bombeeksplosioner under eksprestoget

Jacob Krause Leave a comment

Syv passagerer såret af knuste ruder. 10 bomber eksploderede under toget mellem Randers og Bjerregrav

Da ekspressen nordpå i går ved godt 19-tiden befandt sig mellem Bjerregrav og Randers, eksploderede en bombe under lokomotivet. Toget stoppede straks op, og efterhånden eksploderede ni andre bomber, anbragt under toget. Bomberne var ikke særlig kraftige, og da toget bestod af stålwaggoner, tog det ikke videre skade, men ruderne knustes, hvorved syv personer såredes. De blev i ambulancer ført til sygehuset i Randers. Der er ikke fare for nogen af dem. Det varede på grund af flyvervarsel længe inden man kom i forbindelse med omverdenen og fik tilkaldt hjælp.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. oktober 1944.

1944 – 4 mennesker dræbt ved bombeeksplosion i Aarhushallen i nat

Jacob Krause Leave a comment

Dræbte og sårede i ejendommen Sct. Knudsgade 3, der var sammenbygget med Aarhushallen. Den materille skader andrager 2-3 mill. kroner.

I nat ved 2-tiden eksploderede tre bomber i Aarhushallens restaurant. Ved eksplosionen blev ejendommen Sankt Knudsgade 3, der var sammenbygget med restauranten, delvis ødelagt, og 4 af dens beboere blev dræbt, og 3 såret, deraf den ene så alvorligt, at det er tvivlsomt, om han kan leve. Ved eksplosionen udbrød der en voldsom brand, der fuldstændigt ødelagde Aarhushallens restaurant, og som bredte sig til selve Aarhushallen. Det lykkedes dog Aarhus Brandvæsen at redde det indre af hallen, medens foyer og garderober ud mod Sankt Knudsgade, samt det store scenerum fuldstændigt blev ødelagt. Ved eksplosionen blev Aarhus Reklametrykkeri og Bogbinderi ødelagt. En overgang truede ilden med at brede sig til at andet af Aarhus’ store etablissementer, det nye Casino i Rosenkrantzgade, men det lykkedes brandvæsenet at redde denne bygning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1944.

1944 – Bombeattentatet mod Kolding Folkeblad

Jacob Krause Leave a comment

Tre dødsofre for bomben i den tekniske afdeling.

Tre sagesløse mennesker dræbt – et bladhus lagt i ruiner. Vi, der står tilbage, kan endnu knap fatte, hvad der er sket, endsige hvorfor det skulle ske. Og jo mere vi lader tankeren tumle med det ufattelige, des mere knuger meningsløsheden os. Denne nat vil stedse i Folkebladets historie stå som det mørkeste kapitel. I dag kan vi kun mindes vore døde og søge trøsten i, at de døde under opfyldelsen af det, der for dem var mere end en pligt. De satte livet til under forsøget på at værge det blad, der betød så meget for dem. De faldt som ofre for en udåd, som tidens råhed har skyllet ind over Danmark.

Vi mindes de døde, bladets redaktør, hvis manddomsværk det blev at skabe det blad, vi alle kender, hans unge datter, der ængsteligt spejdede stod ved vinduet i den mørke nat, og bladets samvittighedsfulde portner, der sammen med sin chef uforfærdet gik ind i den bygning, som sekunder efter begravede dem begge. Den dybeste medfølelse samler sig om de ramte familier og alle de pårørende. Her er sket det uoprettelige, det, der aldrig kan heles. Vi andre, deres medarbejdere, står stumme over for dette, men i dag, da vi atter søger at bygge op på resterne af det, der var, må vi tale om det, som bladet, den store læsekreds og vi har mistet.

Redaktør N. E. Therkildsen kom som redaktør til Kolding Folkeblad med en alsidig uddannelse bag sig, og det viste sig hurtigt, at han prægede sit blad, fordi han elskede sit arbejde. Trods alle de mange andre hverv og interesser, han havde at varetage, gik bladet frem for alt. Derfor voksede det under hans hænder. Han gav det hele sin rige arbejdskraft, han forstod at gå foran, både i det rent faglige og som chef. Stilfærdigt og uden store ord skete det, men det skete hver dag, og hver time på dagen var bladet i hans tanker. Han lærte os, at et blad ikke blot er en nyhedsbringer, men et instrument, hvorpå der kan spilles på mange strenge. Han indprentede os nøjagtighed i stort som i småt, han forstod at skære gennem mange af tidens snørkler og nå ind til det, der for enhver, som har med offentlig virksomhed at gøre er selve sagen: at skille avne fra kærne, at få det væsentlige frem i enhver sag, stor som liden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1944 – Da den voldsomme eksplosion skete

Jacob Krause Leave a comment

En voldsom bombeeksplosion lagde kl. 1.48 natten til lørdag Kolding Folkeblad tekniske afdeling i ruiner. Eksplosionen skete midt under flyvervarslingen, og den krævede tre menneskeliv: Kolding Folkeblads ansvarshavende redaktør, N. E. Therkilsen, redaktørens 17-årige datter Kirsten Therkilsen og bladets portner, den 32-årige Carl Gejlager.

Redaktør Therkildsen havde privatlejlighed i bygningskomplekset, Jernbanegade 35, og i kvistlejligheden i samme bygning boede portneren. Lejligheden på 2. sal var lejet ud til læge Karl Fuhrmann, der dog for tiden ikke beboer denne, så her var ingen hjemme. Om begivenheden har man kun den sårede fru Gejlagers forklaringer, og de går ud på følgende:

Kirsten hørte en rude klirre
Kirsten Therkilsen havde hørt en mistænkelig lyd, det må antagelig havde været ved 1.30-tiden. Det lød, som om en rude klirrede eller knustes. Hun kaldte på sin fader, der stop op, klædte sig på og derefter gik op til portneren på kvisten. Sammen gik de over gården for at komme ned i trykkeriet, og Kirsten Therkilsen og fru Gejlager stillede sig ved vinduet i trappeopgangen mellem 2. og 3. sal.

Den frygtelige eksplosion
Kort tid efter at redaktøren og portneren var gået ned i kældernedgangen for derfra at komme ind i trykkerilokalet, blev Kirsten Therkildsen og fru Gejlager vidne til den voldsomme eksplosion. Ruden, de stod ved, sprængtes, og Kirsten Therkildsen blev slynget nedad trappen til næste afsats, medens fru Gejlager blev slynget op ad trappen mod ægteparrets lejlighed. Fru Gejlager kom straks efter på benene, skønt hun var alvorligt såret, og hun havde kræfter til at bære den unge pige ned til foden af trappen, hvor hun lagde hende ved hovedindgangen til bygningen. Fru Gejlager løb derefter ud i porten for at skaffe hjælp. Kirsten Therkildsen var frygtelig tilredt af de flyvende glassplinter. Porten ind til bladets bygning er om natten lukket med en meget svær jerngitterlåge, og det var ikke muligt for fru Gejlager at åbne den, idet hendes mand og redaktøren havde taget nøglerne med.

Hjælp, hjælp, det brænder!
Fortvivlet løb hun frem og tilbage i porten og råbte: “Hjælp, hjælp, det brænder! Og min mand og redaktøren er dernede”. En telefonmontør og en nattevagt kom til, og nattevagten åbnede med sin nøgle porten. De måtte med magt forhindre fru Gejlager i at styrte gennem gården for at komme ind i bygningerne.

Styrtet stammen som et korthus
Selv måtte de også opgive at yde nogen som helst hjælp her. Den store bygning, der i kælder og stueetage var optaget af den store trykkerihal, og som på 2. sal rummede sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, fotografens afdeling, garderober m.m. var ved eksplosionen sunket sammen som et korthus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.

1944 – Portnerens hue fundet

Jacob Krause Leave a comment

Under oprydningsarbejdet i formiddag på eksplosionsstedet har man fundet den forsvundne portner Geilagers hue. Den unge frøken Therkildsens tilstand er uforandret. Fru Geilager, der også er indlagt på sygehuset, har fået en række skrammer, men ingen af dem er dog farlige. Fru Geilager har forklaret, at hun sammen med frk. Therkildsen stod ved et vindue og så over mod trykkeribygningen, mens redaktøren og portneren gik derover. I samme øjeblik, de nåede døren, skete eksplosionen.

Kilde: Bornholms Social-Demokrat, 16. september 1944

1944 – Kolding Folkeblad ødelagt i nat ved bombeeksplosion

Jacob Krause Leave a comment

Bladets redaktør og portneren savnes begge efter eksplosionen. Redaktørens datter hårdt såret og portnerens hustru lettere kvæstet.

Lidt før kl. 2 i nat eksploderede en bombe i trykkeribygningen til Kolding Folkeblad, Jernbanegade 35. Ved eksplosionen opstod der en voldsom brand, og hele trykkeriet er fuldstændig ødelagt. Også forbygningen, hvor bladet har redaktionslokaler og hver der var indrettet enkelte lejligheder, led skade, og en mængde ruder i nærheden knustes.
Redaktør N. E. Therkilsen og portner Geilager, der begge bor i bladets bygning, og som var oppe på grund af flyvervarsel, hørte lidt før kl. 2 en rude klirre og gik ned for at se efter, men i det samme skete eksplosionen, og de savnes begge. Redaktør Therkilsens 17-årige datter, der stod på trappeopgangen, blev hårdt såret, medens portner Geilagers hustru slap med lettere kvæstelser.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. september 1944