1944 – Børnene fra Riis Toft går i skole på 10 forskellige steder!

Riis Toft Skoles elever, der først blev husvilde i deres egen skole og forleden også i Teknisk Skole, skal møde i morgen på Almenskolen for at få besked om de fremtidige skoleforhold. 1. og 2. klasserne møder kl. 14.30, de øvrige kl. 15.30

Der skal fremtidig gås i skole 10 forskellige steder i byen, nemlig på Købmandsskolen, i Missionshuset Bethel, på Almenskolen, på Rådhuset, i Kvindernes Bygning, i KFUM’s bygning, i Immanuelskirkens krypt, Fru Steffensens spisestue i Dalbygade, Sdr. Vang Skole og endelig et par klasser i Teknisk Skole.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1944.

1944 – Børnene i folkeskolen er i nogen måde krigsprægede

Nogle betragtninger af lokal interesse fremsat i et interview med skoleinspektør Hølund

Departementschef Barfod klarlagde for nogen tid siden situationen i folkeskolen i skoleåret 1943. Departementschefens redegørelse, der fremkom som indledning til de ministerielle meddelelser, bygges over de indberetninger, der fra landets forskellige folkeskoler er indgået til Undervisningsministeriet. Det fremgår heraf, at krigen har gjort vore børn mere splittede af sind, og det fremgik endvidere, at tilfældene af skulkeri og rapserig er i stigning.

Folkebladet forelagde i dag departementschefens redegørelse for skoleinspektør Hølund, Kolding, idet vi bad ham fremsætte sine synspunkter vedrørende problemet.

Der er noget om det

De nævnte konstateringer kan formodentlig for så vidt også gælde for Kolding-skolernes vedkommende?

“Det er jo – som det også fremgår – bygget over indberetninger fra hele landet, og her fra Kolding er der selvfølgelig også indgået rapporter om skolelivet. Jeg tror, man også i Kolding kan sige, at skolebørnene er bleven mere splittede af sind, end de er under normale forhold; men jeg véd egentlig ikke, om man kan sige, det er krigen i sig selv, der er årsagen. Naturligvis optager krigen børnenes tankeverden, som den optager de voksnes, men det er dog sikkert i højere grad de med krigen særlig knyttede omstændigheder, der er den virkelige forklaring på splittelsen”.

Hvilke omstændigheder tænker skoleinspektøren særlig på?

“F.eks. på de for vort vedkommende vanskelige skoleforhold, der idelig har givet anledning til afbrydelser, omflytninger – kort sagt på forstyrrelse af den arbejdsro, der er så betydningsfuld for børnenes følelse af regelmæssighed”.

Hjemmenes indflydelse ikke at forglemme

Hjemmenes indflydelse – har den svigtet?

“Man må ikke generalisere, men det er til ingen nytte at skjule, at mange hjem i disse krigens år har svigtet deres pligter over for børnene i nogen grad., og også det har haft uheldige virkninger.”

Hvor findes disse svigtende hjem i Kolding?

“Det er forståeligt nok hovedsagelig hjem, hvor forholdende har fået slagside, f.eks. fordi husfaderen arbejder andre steder. Det siger sig selv, at den opløsning af hjemmene, der desværre har fundet sted i mange tilfælde i disse år måtte virke amoralsk på disse hjems børn.

Kan der noteres en stigning i skulkning og rapseri?

Der var betydeligt flere tilfælde af skulkeri i det sidste halve års tid, end der almindeligvis er. Skulkeri er nemlig noget, der smitter. Faretruende er tallet dog ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. august 1944.

1943 – Den nye undervisningsplan for Kolding Kommune

Der bliver en temmelig kraftig nedskæring i undervisningstiden for alle skolerne

Lederne af det kommunale skolevæsen i Kolding var, som omtalt, i går eftermiddags samlet for at udarbejde en ny plan for undervisningen i de kommunale skole, en plan, der skal gennemføres i den allernærmeste fremtid. Planen vil betyde en meget mærkbar nedsættelse af undervisningstiden. “Det er lykkedes os at nå frem til en plan”, siger skoleinspektør Hølund i dag, “men foreløbig eksisterer den kun på papiret, og vi må så se, om det kan lade sig gøre at gennemføre den i praksis. Det er muligt, at den ikke kan gennemføres helt.”

“Planen går ud på at skaffe plads til endnu 24 klasser: 16 drengeklasser og 8 pigeklasser på skolerne i Riis Toft og Sdr. Vang samt i Almenskolen. Dette vil ganske naturligt medføre, at der sker en reduktion af undervisningstiden for samtlige kommunale skoler. Imidlertid er vore bestræbelser gået ud på at gøre planen ensartet, således at alle eleverne bliver ligestillede med hensyn til undervisningstid.

De små klasseer – 1., 2. og 3. klasse – har hidtil ikke været berørt af ordningerne, men nu kommer vi ikke udenom det. Deres undervisningstid bliver efter den nye plan nedskåret med en tredjedel, og for de øvrige klasser, kommer det til at dreje sig om 20-25 pct. af den normale undervisning, således vil f.eks. 5. og 6. klasserne, der nu har 34-36 timers undervisning, komme ned på 30 timer.

At reduktionerne ikke er blevet større, skyldes, at Almenskolen har vist sig så elskværdig yderligere at stille 6 klasseværelser til vore rådighed. Det betyder faktisk, at vi kommer til a tråde over hele den fløj, hvor Mellemskolen ellers er, og hvor vi i øjeblikket har 6 pigeklasse gående det meste af tiden. Dertil kommer, at vi har fået rådighed over 2 kælderlokaler mere på Købmandsskolen, hvor vi i forvejen råder over 7 klasseværelser, men det er jo ikke let at placere 24 klasser i 8 klasseværelser.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943.

1943 – 8 drenge og unge mænd idømt fængselsstraffe for sabotage mod værnemagten

En række sabotagehandlinger mod den tyske værnemagt i Aalborg. En nødvendighed for landet og befolkningen, at sabotage undgås.

Officielt meddeles:

I juni måned 1942 meddeltes det, at nogle unge mennesker fra Aalborg var idømt streng fængselsstraffe for i en række tilfælde at have forøvet alvorlige sabotagehandlinger mod den tyske værnemagt. Trods den advarsel, disse domme indeholdt, har i tiden fra august til slutningen af november måned børn og unge mennesker i Aalborg begået en række sabotagehandlinger af lignende art. Ved to domme afsagt af Københavns Byret den 27. februar 1943 er otte drenge og unge mennesker idømt fængselsstraffe fra 1½ til 4 år.

Fem drenge dømt for seks tilfælde af sabotage

Den ene dom angår fem drenge der i slutningen af august stiftede en forening, som de kaldte ‘Danmarks Fredsliga’, og som derefter i tiden indtil slutningen af november i seks tilfælde har forsøgt ildspåsættelse på materiel eller ejendom, der tilhørte eller benyttedes af den tyske værnemagt eller personer, der arbejdede for værnemagten. De har endvidere i nogle tilfælde foretaget rudeknusning og endelig i en række tilfælde tilegnet sig tyske soldaters uniformshuer m.v. Selv om “foreningen” og dens virksomhed har været tydeligt præget af medlemmernes umodenhed, er de begåede handlinger og deres følger for de pågældende og deres pårørende alvorlige nok.

Fængselsstraffe fra 1½ til 4 år

Ved dommen blev for overtrædelse af paragraf 3 nr. 2 i Lov nr. 14 af 18. januar 1941, straffelovens paragraf 291 stk. 1. og bekg. nr. 254 af 9. juni 1941 den 19-årige kontorelev Asger Lorentsen idømt fængsel i fire år, den 15-årige skoleelev Jørgen Rahbek fik fængsel i et år og seks mdr. og den 17-årige kontorist Hans Jørgen Jul Laursen, den 15-prige skoleelv Vagn Jensen og den 17-årige bud Henning Jensen fængsel hver i to år.

Ved de anden samtidig afsagte byretsdom blev den 19-årige maskinsmedelærling Erik Børge Nielsen anset med fængsel i tre år, den 20-årige mekaniker Svend Erik Normann Petersen med fængsel i tre år og tre mdr. og den 20-årige maskinlærling John Albert Andersen med fængsel i to år for overtrædelse af paragraf 3, nr. 2 og 3 i Lov nr. 14 af 18. januar 1941. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.

1942 – Kolding-kvinder til møde

Overlærer fru Tørsleff hævder, at vore børn er forkælede, og at forældrene er helt tossede efter af få børnene i eksamensskole.

Det tredje møde i foredragsrækken ‘Ved vi, hvad vi bør vide?’ som Danske Kvinders Samfundstjeneste arrangerer, holdtes i går eftermiddags på biblioteket, hvor formanden fru ørelæge Hvidt, kunne byde velkommen til et hundrede damer.

Forældrene er helt tossede efter eksamensskolen

Først talte overlærer fru Tørsleff, Haderslev om skole og hjem, idet hun gik ud fra Grundtvigs og Kolds kristelige og nationale skoletanker, hvori lægges mere vægt på oplysning om livet, end på udelukkende kundskaber.

“Skolen skulle gerne være som et fyrtårn i folket, et sted, hvor man udvikler børnenes evner, styrker deres karakter og giver dem nyttige og værdifulde kundskaber. At styrke deres karakter kan skolen ikke selv gøre, det må forældrene hjælpe til med. Det bebrejdes ofte os skolefolk, at vi lægger for megen vægt på kundskaber alene, men hvor finder man et samfund, der som det danske hænger sig i eksaminer? Forældrene er helt tossede efter at få deres børn i eksamensskole. De spørger aldrig lærerne, om deres søn er en standhaftig og hjælpsom lille en, men; Kan han komme i Mellemskolen? I vor tid, med skolepaladser og eksamensskoler, kan man så spørge: Er der noget tilbage af Grundtvig og Kold? Ja, det er der. Hele den danske skolelovgivning er præget af hjemmenes indflydelse. Man kan f.eks. få Forældreråd alle steder, bare man gider. Når forældrene ikke er så begejstrede, er det vel, fordi disse råd fik for ringe magt. Men det er vemodigt, at forældrene ikke er mere med.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – 7 skoleelever i fængsel for sabotage

Fra 1½ til 3 år – Tre ældre deltagere fik 4½ og 5 års fængsel.

Københavns Byret har pådømt en straffesag mod 10 mennesker, hvoraf 7 skoleelever fra Aalborg i alderen fra 15-17 år, en 20-årig kontorassistent, en 20-årig lagerekspedient og en 26-årig ingeniør, der var tiltalt for overtrædelse af paragraf 3 i lov nr. 18 af 114. Januar 1941 om midlertidig tillæg til borgerlig straffelov.

Sabotage i Aalborg, Brønderslev og Odense

De pågældende har i tiden fra 20. februar 1942 til 7. maj 1942 i Aalborg og Brønderslev, for enkelte tidligere bågåede forholds vedkommende i Odense, i indbyrdes forståelse gjort sig skyldig i en række alvorlige sabotagehandlinger rettet mod den tyske værnemagt, omfattende tyveri af våben og ammunition, hærværk og ildspåsættelse.

Der idømtes dem følgende straffe:

Skoleelev Knud Pedersen fængslet i 3 år, skoleelev Helge Milo fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelever Jens Bue Pedersen fængsel i 3 år, skoleelev Eigil Astrup Frederiksen fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Fjellerup fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Mikael Thomsen fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelev Uffe Darkett fængsel i 2 år og 6 måneder, lagerekspedient Alf Houlberg fængsel i 4 år 6 måneder, kontorassistent Kaj Houlberg fængsel i 5 år, ingeniør Knud Andersen Hornbo fængsel i 5 år.

Af domspræmisserne fremgår, at retten ved strafudmålingen særlig har taget hensyn, dels for flertallet af de tiltages vedkommende til deres unge alder, umodenhed og åbenbare ungdommelige uforstand, dels til forbrydelsernes overordentlige grovhed og farlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Skøjteinstruktionen druknede i vand!

Den skøjteinstruktion, der i dag skulle begynde for alle byens skoleelever på Slotssøen, var alt andet end begunstiget af vejret. Der var af skolemyndighederne og byen gjort et stort forarbejde for denne instruktion, og der var i går blevet fejet en større bane til anvendelse for undervisningen – og endnu i aftes ved midnatstid så vejret ud til at skulle blive ganske udmærket for sådan en undervisning. Men i dag vågnede man atter op til et af de bratte og voldsomme vejromslag, som man åbenbart i denne vinter i særlig grad skal indstille sig på. Banen på Slotssøen var føget til med et tykt og klæbrigt lag tøsne, men mange mand var gået i gang med at feje banen ren, for at undervisningen kunne blive gennemført.

Imidlertid sneede og regnede det med stadig større voldsomhed. Opholdet på isen blev for eleverne en plage i stedet for at det skulle være en fornøjelse. For ved 9-tiden var der mødt flere klasser fra byens forskellige skoler med overlærer H. A. Hansen og et halvt dusin lærere i spidsen. Efter at de mange elever havde overværet den første times undervisning af instruktricen fru Netta Hansen, måtte eleverne, lærerne og instruktøren opgive ævret. Eleverne var gennemblødte til skindet – og det er ikke heldigt, når de bagefter skal sidde på skolebænken. Lærerne og skøjteinstruktricen, der var den mest gennemblødte af dem alle, måtte derefter opgive den videre undervisning. For eleveres helbreds skyld var det uforsvarligt at fortsætte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. februar 1942.

1942 – Skole-gymnastikken ombyttes med skøjteundervisning på Slotssøen

Alle Koldings skolebørn vil få instruktion i at løbe på skøjter.

Førstkommende torsdag, fredag og lørdag vil den tidligere omtalte skøjteinstruktør fru Netta Hansen komme til Kolding for at undervise medlemmer af Kolding Vinteridrætsforening på banen på Marielundssøen. For at udbrede kendskabet til rigtigt skøjteløb og for at fremme interessen for skøjteløbet i det og vide kredse, har formanden for Kolding Vinteridrætsforening henvendt sig til overlærer H. A. Hansen for at tilbyde en ordning, hvorefter alle byens skoleelever i skolernes gymnastiktimer vil kunne få undervisning i skøjteløb af en virkelig kvalificeret lærerkraft på dette område. Overlærer Hansen var straks begejstret for tanken og forelagde den for Skolekommissionens formand, togfører Larsen, hvorefter forslaget har været behandlet i et udvalgsmøde, og her besluttede man at modtage tilbuddet. Herefter vil alle de skoleelever, der løber på skøjter – og det gør vel næsten de fleste – kunne glæde sig til friske og lærerige gymnastiktimer på isen sidst i denne uge. For at skoleeleverne ikke skal have for langt at gå på skøjtebanerne, vil der blive fejet en passende bane på Slotssøen til brug for undervisning af eleverne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1942.