De sidste somres varmeste dag
Lørdag var de sidste to års varmeste dag. I Vamdrup måltes lørdag eftermiddag 29,3 grader, og de er en hel grad mere end man målte på sidste sommers varmeste dag, hvor temperaturen ikke oversteg 28,3 grader. Gårsdagens var knap så hedt; den nåede kun op på 26,5 grader. Og i dag er det jo ligefrem svalt igen.
Kilde: Kolding Folkeblad, 10. juli 1944.
I går havde vi årets varmeste dag – 27 grader i skyggen
Det var det, man kalder smeltende varmt i går, men det var faktisk også årets hidtil varmeste dag. 27 grader blev der målt i skyggen, og på tidligere varme dage har vi højst været oppe på 25 grader. Nu har vi gået og sukket efter varme i hele juni måned, og så kommer den pludselig over os, så i hvert fald vi, der ikke har ferie, men må holde os i byen og passe vort arbejde, synes det er lige rigeligt nok. Men landliggerne er naturligvis henrykte. I et sådant vejr drømmer man jo om en hvid strand ved et bøgende hav, hvor en svalende brise leger let om ens solopvarmede krop.
Men vi byboere klarer os endda. Vi har det jo så dejligt her i Kolding, at vi har fjorden “lige ved hånden”. Det er vel de færreste af os, der har tid til at cykle uden for byen før om aftenen – men så gør vi det det også. I disse sommerlyse aftener, hvor ikke en vind rører sig, har der hver aften været en stime af cyklister og gågængere ud af byen – tykkest i retning af Strandhuse for at nyde turen langs med fjorden. Men også ud til Søbadeanstalten – til den modsatte side – har folk valfartet. I går havde man et besøg, der var fem gange større end det samlede badegæst-besøg i hele juni måned. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1944.
Det er småt med øl, is og sodavand. Måske ikke mere is om en måned
Mens termometret fra dag til dag kravler højere op, og strømmen til fjord og strand bliver større og større, stiger efterspøgslen efter øl, sodavand og is i tilsvarende grad, og forhandlerne af disse ædle produkter får næsten samme værdi mand og mand imellem som en cigarhandler under de nuværende forhold. For varerne er jo, som det er enhver bekendt, rationeret, og de handlende må gøre sig de hæderligste anstrengelser for at få tingene til at række længst muligt.
Vi havde i går en lille varmesamtale med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre, hvordan man på Slotsmøllen og Dana-Is klare sagerne:
Vore forhandlere af øl får stadigvæk de 70-72 pct. af den normale tildeling af pilsner- og lagerøl, 70-80 pct. af hvidtøllet og 60 pct. af sodavandet, altså en rationering, der såmænd slet ikke er allerværst endda, men alligevel kan forhandlerne langt fra få det til at slå til. Men vi kan ikke, hvor gerne vi end ville, hjælpe med ekstratildelinger. Det er der ikke byg til for ølles vedkommende og ikke sukker til for sodavandets vedkommende.
Hvordan med urationerede mineralvande?
Ja, dem har folk sandelig lært at drikke. Det er jo også en dejlig drik, der slukker tørsten udmærket, og vi kan mærke, at salget er blevet flere gange fordoblet.
Kunne behovet for sodavand ikke dækkes, hvis der kom lidt mindre sukker i produktet?
Muligvis, men det ville kun betyde en forringelse af kvaliteterne. Og jeg ser sådan på det, at det er blevet bedre at sælge lidt mindre og bevare det gode renommé, end sælge mere af en dårligere kvalitet. Det vil i så fald komme til at svide til virksomheden selv, når disse unormale ting er ovre. OG det mener jeg med hensyn til øl. Stadigvæk førkrigskvalitet. […]
Hvordan med ispindene. De er vel også kraftigt rationerede?
Også her har vi måtte begrænse salget betydeligt. Vore forhandlere får dagligt en bestemt portion is, som de så må holde hus med. Men det, vi kan fremstille fra dag til dag, dækker jo ikke så nær behovet. Det er der slet ikke sukker til.
Og fløden?
Indtil nu har vi fået den fløde, vi skal bruge, men også denne tildeling har i øvrigt været stærkt truet i den sidste tid, og jeg tror, Koldingenserne må belave sig på, at produktionen af ispinde må indstilles i løbet af en månedstid takket være forbud mod anvendelse af fløde til sådan produktion. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1943.
Det er ikke for dyrt at være vandrer
Med sommerens indtog dukkede et kendt billede op i byens liv: Det brogede træk af vandrefugle, som kommer drivende ind fra landevejen i dag og forsvinder igen i morgen på vej mod nye mål og nye oplevelser. Vandrebevægelsen er blevet en anerkendt folkeidræt, og dens betydning for samfundets trivsel lader sig næppe underkende. Hele den del af befolkningen, som ikke i almindelighed har råd til at feriere, nemlig ungdommen, henter på en nem og billig måde sundhed og glæde, og lærer samtidig deres land at kende på en mere intim måde, end det kunne gøres igennem skolens geografibøger.
Men tiden har bragt mange vanskeligheder. Priserne er overalt steget, selv på vandrehjemmene, cyklerne mangler det så nødvendige gummi, og der kan være mange besværligheder med rationeringskortene. Alligevel viser det sig, at vandrerne ikke svigter i år heller.
Besøget har nok været lidt ringere hos os”, siger vandrehjemsbestyrer, ‘herbergsfatter’, Jensen på Kolding Vandrehjem, “men det er sikkert, fordi vi åbnede noget senere end sædvanligt. Vi har indtil nu haft 1.500 vandrere til overnatning mod 2.000 på samme tid sidste år, og der er jo grund til at håbe, at sæsonen vil vare ved et godt stykke tid endnu. Den plejer først at slutte hen imod september.”
De lokale handlende kan ikke fuldt ud dække sommer-gæsternes forbrug, navnlig kniber det med kød, finbrød, øl og tobak […]
For de mange mennesker, der i denne tid er landliggere ved et badested eller skal være det i løbet af sommeren, rejser det sig det store og vanskelige problem: Hvordan med maden og tobakken i ferietiden? Man er på forhånd klar over, at badestedernes lokale handlende kun meget vanskeligt kan klare den kolossale efterspørgsel, sommermånederne bringer, i hvert fald vil det blive forfærdeligt svært at fordele de små lagre retfærdigt mellem de mange gæster. Vi har foretaget en rundspørge hos lokale handlende ved kysten for at få at vide, hvorledes man klarer sig. Der blev fremsat udtalelser af en købmand, en bager og en slagter, som hver især leverer varer til badegæsterne. På nogle områder går det efter omstændighederne uden større vanskeligheder, men man kommer også ud for det svar at landliggerne delvis er henvist til at forsyne sig fra deres faste leverandører i byen.
Ikke værst med kolonialvarer
Vi valgte tre handlende i Hejls. Den første vi talte med, var købmand Johs. Holmgaard, der sagde:
“Der bliver ikke gjort nogen som helst forskel på vor daglige kunder og badegæsterne. De sidste blive ekspederet som alle andre, og de får, hvad hvad de skal bruge, forudset naturligvis, at vi har de pågældende varer. Det kan knibe med enkelte rationerede levnedsmidler, men i sin helhed går det hele ganske gnidningsløst Vi får vore forsyninger for en måned ad gangen, slår det ikke fuldt ud til, rekvirerer vi omgående varer til at supplere med”.
Hvordan går det med øl og tobak?
“Når vi har noget øl, ja, så bliver det fordelt så ligeligt som muligt, rationerne er jo ikke store, men det er meget værre med tobak. Det eksisterer faktisk ikke herude mere, så på det område må folk ganske klare sig med hvad de kan få hos deres købmænd eller cigarhandler i byen.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. juli 1943.
Hvor mødre fra børnerige familier kan tilbringe en halv snes dage
Mødrehjælpen i Sønderborg, der om kort tid kan indvie et nyt svangrehjem i Møllegade, ser sig i disse dage om efter et sommerhus eller en sommerlejr, som man vil leje for nogle måneder i løbet af sommeren.
Lederen af Mødrehjælpen, frk. Siri Jensen, fortæller, at det for så vidt drejer sig om en ny gren af arbejdet, idet man tænker på at oprette en sommerkoloni, hvor mødre fra børnerige hjem, som har stået i forbindelse med Mødrehjælpen, kan tilbringe en halv snes dage sammen med to eller tre af deres børn. Man håber, at den indsamling, der foretages på Morsdag – den 9. maj – skal bringe midlerne til dette arbejde, som man finder ganske påkrævet. “Der er utallige hjem inden for institutionens område, hvor der findes mødre, der oven på en fødsel trænger til et par solskinsdage i gode og sunde omgivelser. Man regner med at kunne give en mor med f.eks. to børn et sådant ophold for 100 kr. Det er således ikke noget ringe beløb, der skal skaffes til veje, men” – udtaler frk. Siri Jensen – “forhåbentlig vil man forstå betydningen af arbejdet og yde et smukt bidrag på Morsdag.”
Hvor skal lejren helst ligge?
“Så vidt muligt på et centralt sted inden for vort område, der strækker sig helt op til Vejle. Måske kan der også findes en lejr, som vi f.eks. kan være fælles om med vor afdeling i Esbjerg. Det er ikke utænkeligt. Når bare det lykkes at finde et sted, hvor vi kan gå i gang med arbejdet.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. maj 1943.
Efter Stalingrads fald en “tørlægning” af Rusland for kaukasisk olie
I forbindelse med afslutningen af kampen om Stalingrad, der kan ventes i overskuelig tid, betegner man i militære kredse i Berlin målet for dette års tyske sommeroffensiv på den måde, at man på en gang har haft til formål at erobre hele Don-området og resten af Ukraine, hvis frugtbare sorte jord er af en ganske særlig betydning for Sovjetrussernes ernæring. Det har også været planen at tilrive sig hele det industrielle råstofområde og bringe rustningsindustrien i dette værdifulde område over på tyske hænder, deriblandt også Stalingrad.
Som et yderligere mål for den tyske sommeroffensiv nævner man i herværende militærkredse Sovjetunionens “tørlægning” for kaukasisk olie. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1942.
Der faldt 60 mm. regn i Kolding. Korntraverne på marken fuldstændig gennemblødte. Mange skader på ledningsnettene.
Den sidste uges myldrende badeliv ved Kolding Fjord fik en brat afslutning. Den lummervarme lørdag sluttede med en meget grumset rød-blå-grå solnedgang, som ikke lovede godt for søndagsvejret. Luften var ladet med indestængt uro, som i løbet af natten kom til udbrud i et voldsomt tordenvejr med stærke regnskyl. Uvejret brød løs hen på morgenstunden, og de, der havde belavet sig på søndagsudflugt, vågnede op til en grim skuffelse. Regnen skyllede ned, tordenen rullede, og lynene knitrede ustandselig uvejret. Uvejret holdt sig over Kolding det meste af dagen. Ved middagstid var det særlig heftigt.
Meget sorte og lavthængende skyer gjorde dagen mulm som under aften. Et skærende lyn badede pludselig alt i et lyshav, efterfulgt af dagens rekord-tordenbrag, som rystede byen. Lynet kunne ikke have været ret langt borte, og mange ventede at se en brand flamme op et eller andet sted i nærheden, men lynet må være slået ned i jorden eller på markerne, for på Koldingegnen anstiftede lynene heldigvis ikke en eneste brand under uvejret. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1942.