1944 – Mobilisering af hele det tyske folk og alle dets reserver

Hitlers sidste forordning den tredje fase i den totale krigsindsats
Berlin, torsdag
Rigskansler Hitlers forordning af 25. juli om den totale krigsindsats kan betegnes som den tredje fase i mobiliseringen af alle de kræfter, der står den tyske regering til rådighed.
Det første skridt i denne henseende var den forordning, der blev udstedt i slutningen af januar 1943, og som omfattede alle mænd i Tyskland fra 16 til 65 år, og alle kvinder fra 17 til 45 år. Det næste skridt blev gennemført af den generalbefuldmægtigede for arbejdsindustrien med indrulleringen af endnu flere udenlandske arbejdere i den rustningsindustri, der står under tysk kontrol. Og som den tredje aktion kommer nu de planer, som den nyudnævnte generalbefuldmægtigede for den totale arbejdsindsats dr. Goebbels, har redegjort for i sin radiotale i aftes.
Den arbejdskraft, der indspares i Tyskland, skal tjene til frontens forstærkning, og de besatte lande må dernæst udfylde de tomme række i krigsproduktionens store og komplicerede apparat, oplyses det i de officiøse kommentarer til den nye aktion, men der foreligger endnu ikke beregninger over, hvor store tal, der skal regnes med i denne forbindelse. I den tyske presse betegnes de forestående nye foranstaltninger imidlertid som en mobilisering af hele folket og alle dets reserver, og det fremhæves, at de nye aktioner er blevet nødnvedige nu, da alt står på spil.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 27. juli 1944.

1944 – Goebbels redegør for de dramatiske oprørsplaner

Kupmændene blev henrettet på gerningsstedet

Berlin, onsdag (RB)

Rigsminister dr. Goebbels gav onsdag aften i en radiotale det tyske folk en redegørelse for begivenhederne den 20. juli og de slutninger, som kan drages heraf.

“Jeg har ment, udtalte han bl.a., at det var rigtigt at vente med at fremkomme med denne redegørelse, til også de sidste baggrunde for disse beskæmmende begivenheder var afsløret. Dette er nu tilfældet. Ellers kunne jeg have talt et par dage før. Vedrørende disse begivenheder er der nu intet mere at fortie eller besmykke. Begivenhederne taler et så tydeligt og umiskendeligt sprog, at man roligt selv kan lade dem tale. Det vil jeg gøre ved at give et nøgternt og usminket referat af kendsgerningerne. Det tyske folk har al grund til heraf at udlede den forstærkede vished om den kommende sejr for vor retfærdige, under Guds beskyttelses stående sag, og vore fjender vil næppe kunne smigre sig med det håb, at dette gemene og lumske kup, som blev foretaget mod Føreren og hans stab, skulle have bragt deres sag den mindste nytte”.

Goebbels blev telefonisk underrettet fra Førerhovedkvarteret

“Da jeg sidste torsdag om middagen ved en telefonopringning fra Førerhovedkvarteret blev underrettet om den afskyelige forbrydelse, der kort tid forinden var blevet forøvet mod Føreren og hans snævreste militære medarbejdere, gik det mig som det vel er gået alle tyskere, da efterretningen nogle timere senere fremkom i radioen. Jeg havde et øjeblik en følelse af, at jordbunden var ved at vige under mig. Jeg så i ånden apokalyptiske billeder af en historisk mulighed, der ville være resulteret for vort folk, ja for hele Europa, dersom dette feje og nederdrægtige attentat var lykkedes. Men derefter fyldtes mit hjerte af en næsten religiøs, andægtig taknemlighed. Jeg havde allerede ofte, men ingensinde tidligere så tydeligt og klart som nu, oplevet, at Føreren varetager sit værk under forsynets beskyttelse, at ingen gemenhed og nederdrægtighed formår at hindre eller standse ham heri. Deri ligger imidlertid også, at en guddommelig skæbne, der råder over alle menneskenes handlinger, giver os et fingerpeg om, at dette værk, selv om det møder nok så store vanskeligheder, må fuldbyrdes, kan fyldbyrdes og vil blive fuldbyrdet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juli 1944.

1944 – Hitlers tale efter attentatet

“En forbrydelse, der søger sin lige i tysk historie”

Førerhovedkvarteret, RB

Føreren holdt i nat følgende tale til det tyske folk:

Tyske landsmænd og landsmandinder: Jeg ved ikke for hvilken gang det er, der nu var planlagt og udført et attentat mod mig. Når jeg i dag tale til Dem, sker det imidlertid af to grunde: 1) For at De kan høre min stemme og vide, at jeg selv er usåret og rask. 2) For at De imidlertid også skal høre nærmere om en forbrydelse, der søger sin lige i den tyske historie. En ganske lille klike ærgerrige samvittighedsløse og samtidig forbryderisk dumme officerer har smedet et komplot for at fjerne mig og sammen med mig udrydde den tyske værnemagts ledelsesstab.

En bekræftelse på forsynets bud til mig

Den bombe, der blev lagt tilrette af oberst, grev von Stauffenberg, eksploderede to meter fra min højre side. Den har svært såret en hel række af mine dyrebare medarbejdere. En af dem er død. Jeg er selv fuldstændig usåret, bortset fra ganske små hudafskrabninger, stød eller forbrændinger. Det betragter jeg som en bekræftelse på forsynets bud til mig om at fortsætte bestræbelserne for mit livsmål på samme måde, som jeg hidtil har gjort det, for jeg tør højtidelig tilstå overfor hele nationen, at jeg siden den dag, da jeg drog ind i Wilhelmstraße, kun har haft én tanke, efter bedste viden og samvittighed at opfylde min pligt, og at jeg, efter at det var blevet mig klart, at krigen var uundgåelig og ikke kunne udskydes længere, egentlig kun har kendt bekymring og arbejde i utallige dage og vågne nætter kun har levet for mit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1944.

1944 – Det tyske folk er stærkt nok til at høre sandheden

Tale af dr. Goebbels ved massemøde
Berlin, mandag (RB)
Dr. Goebbels har holdt en tale på en massemøde i en distriktshovedstad i den østlige del af det tyske rige. han udtalte bl.a.:
“På dette stadium af udviklingen, da fjenden har påbegyndt sin generaloffensiv på Europa, er timens krav en total krigsindsats af hver enkelt og af hele nationen med alle materille og sjælelige reserver, der står til dens rådighed, det tyske folk er i fare.” Dr. Goebbels kom ind på udførlige forklaringer, om den nuværende politiske situation og erklærede, at han kunne tale ganske åbent, da han anså det tyske folk for stærkt nok til at kunne tåle at høre sandheden. Tyskland havde ventet sin fjenders generaloffensiv fra vest og øst i denne sommer og gjort regning på deres materielle overlegenhed på forskellige områder.
“Vi var derfor også klar over”, sagde han, at “sommeren ikke ville gå hen uden svære belastninger og tunge prøvelser. I de store historiske kampe har det altid foruden kvantiteten også været kvaliteten og foruden de materielle hjælpemidler også været den bedre idé og den højere politiske moral, der gjorde udsalget. Et folks politiske tro på sin jordiske mission og dets ubøjelige vilje til, koste hvad det vil, kun at ville slutte en krig med en sejr, er af lige så stor betydning for sådanne kampe, som antallet af våben eller mennesker.”

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 11. juli 1944.

1944 – Hitler om at lægge krigens ror om

En tale til rustningsindustrien – den tekniske ligevægt skal genoprettes

Berlin, RB.

På et møde, som rigsminister Speer havde indkaldt til for at give de ansvarlige mænd inden for den tyske rustningsproduktion yderligere retningslinjer for deres arbejde, gav ministeren et overblik over den tyske rustnings- og krigsproduktion.

Han fastslog, at takket være industriens ansvarsfølelse, den tyske arbejders mønsterværdige indsats og den intensive rationalisering af arbejdet, var der opnået en yderligere stigning i den tyske rustningsproduktion trods den fjendtlige bombeterror. Ministeren bebudede en række foranstaltninger til sikring af en fortsat stigning i rustningsproduktionen. I krigens mest afgørende tid ville rustningen sætte alt ind på at give den tyske soldat de ti opnåelse af sejren nødvendige overlegne våben i stadig større mængde. På mødet overrakte ministeren udmærkelser til en række særligt fortjente mænd inden for ledelsen af rustningsindustrien. Disse mænd blev senere modtaget af Føreren i hovedkvarrette.

Krigen kan ikke måles efter den enkelte dags begivenheder

Føreren gav over for dem en oversigt over den tyske økonomis opgaver i krig og fred. Denne krig, udtaler Føreren, kunne ikke måles efter den enkelte dags begivenheder. I en så uhyre verdenshistorisk kamp spillede et forbigående held eller uheld ikke nogen afgørende rolle. I denne det tyske folks største skæbneskamp om dets væren eller ikke-væren havde hver en enkelt kun den ene pligt at kæmpe og arbejde uafladeligt for sejren. Jeg véd, udtalte Føreren, at der kræves en uhørt nervestyrke og en uhørt viljekraft til at stå tider som de nuværende igennem, men over os står urokkeligt som ledestjerne for vor handlen det ene princip, at der ikke vil blive kapituleret over for nogen som helst vanskelighed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1944.

1944 – Faldet som Danmarks trofaste søn

Kaptajn Mackeprangs gribende jordefærd

København, fredag, VP.

Kaptajn Gustav Blom Mackeprang jordfæstedes i går under stor deltagelse fra Messiaskirken i København. I store følge bemærkedes formanden for Det Frie Nord, Erik With, professor Vilhelm Grønbech, fhv. museumsdirektør Mackeprang, oberst Permin og mange andre.

Pastor L. P. Fabricius talte smukt over afdøde og fremhævede hvorledes han i denne tid havde øvet en opbyggende gerning. Midt i nedbrydningen stod han som repræsentant for dem, der ville bygget vort folk op igen. Han er faldet som Danmarks trofaste søn og med ære svøbt i vort gamle flag. Til slut læste pastor Fabricius en sidste hilsen fra fru Mackeprang, som udtrykte håbet om, at tusinder ude i landet af ham vil lære uforfærdet at tjene og værne.

Ved graven bragte general With en varm tak fra Det Frie Nord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. marts 1944.

1944 – Festlig indvielse af roklubbens fane

Manede ord til dansk ungdom om at søge ind til kernen i livet

Et mangeårigt ønske blev i søndags opfyldt for Kolding Roklub, klubben fik sin egen fane, som blev indviet ved en højtidelighed på Hotel Kolding. Det var Danmarkssamfundet, der havde skænket fanen og den blev derfor overrakt klubben af ingeniør Konstantin-Hansen som repræsentant for samfundet.

Efter at formanden Hans V. Ottesen havde budt velkommen og man havde sunget ‘Vift stolt på Codans bølge’ fik ingeniør Konstantin-Hansen ordet:

Når man ser de lange, slanke kaproningsbåde skyde gennem vandet med dannebrog i agterstavnen, så glædes man over den raske og sunde ungdom, der energisk arbejder med idrætten. Vi må ønske for denne ungdom, at den ikke må få nok i sporten alene, men at den også får en åndelig ballast ombord. Vi har tit i de senere år hørt, at vi havde glemt, der er noget helligt. Vi havde levet på overfladen, og handlet letsindigt med den lykke, der var givet os. Skal vi bære vort land videre, så må vi nu søge ind til den kerne, der er i tilværelsen – og så er der intet, der taler tydeligere til os end netop flaget. Det taler og minder os om, at vi har en arv at løfte. […]

Efter højtideligheden vistes to tonefilm, hvorefter roerne festede i et par timer.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.

1944 – Da Kolding KFUM fejrede 60-årsdagen

En smuk og stemningsfuld fødselsdagsfest i Bethel i aftes

Ved en smuk og stilfuld festlighed i ‘Bethel’ fejrede Kolding KFUM i aftes sin 60 års fødselsdag. Det var en både stor og repræsentativ skare, der mødet op for at overvære jubilæet, og selv om der var plads til ca. 300 omkring kaffebordene, så er det dog ikke tallet på alle dem, der gerne ville have været med; man havde simpelthen måttet standse salget af billetter, for at der ikke skulle blive aldeles overfyldt i salen.

Den meget store forsamling blev budt velkommen af antikvarboghandler Svarre, da landinspektør Johansen var forhindret i at deltage i festligheden og selve jubilæumsfesten indlededes med, at foreningen udnævnte to nye æresmedlemmer, nemlig malermester Jens Ingversen og fabrikant Thøgersen, der begge har været med i arbejdet gennem en lang årrække.

Ingen tvinger dig

En rask og frisk dreng læse derpå en smuk prolog, forfattet af Konstantin-Hansen, og derefter talte foreningens første sekretær, pastor E. Frederiksen, Klampenborg.

Pastoren gik i sin tale ud fra ordet: “Saglige er de, som ikke ser, og som dog tror. Det er lykkelige mennesker, der kan bygge deres tro på noget, de ikke har set, og som de ikke kan tage og føle på med hænderne” sagde pastoren bl.a. “Det er modige ord, der blev sagt, og han har ovenikøbet mod til at sige det til os mennesker. Vi behøver jo blot et par dage at lade være at spise noget, så skriger kroppen af sult, vi kan en vinterdag gå ud utilstrækkeligt påklædt, og kroppen skriger på varme. Hvorfor har vi fået en sådan krop, hvis krav vi må stønne under? At Jesus turde føre denne dristige tale, skyldtes udelukkende, at vi har en sjæl, og den skal vi være gode ved.” […]

“Vi har frihed til at drøfte spørgsmålene, men vi løser dem ikke. Jesus derimod skærer lige igennem diskussionerne; det er ikke med piskesmæld, og han er heller ingen diktator; det er en sagtmodig stemme, der kalder. Og du kan sige sige, om du vil, og du kan blive ved med det, for der ingen, der tvinger dig; men det gælder dit livs lykke, om du kan sige ja til Jesus.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1944.