Efterretningen herom modtaget med interesse i Berlin
Berlin, onsdag, RB.
I Wilhelmsstrasse noterer man med interesse informationer fra Sverige om, at alle våbenduelige nordmænd Sverige skal indkaldes til en flere måneders uddannelse i brugen af forskellige våben.
Kilde: Nationaltidende, 2. november 1944
Tyskland tænker hverken på fredsfølere eller fred, men kun på at blive situationens herre
Berlin, lørdag
Alle meddelelser og rygter om tyske fredsfølere og om tyske diplomaters rejser i sådanne ærinder dementeres i dag kategorisk i Wihelmstrasse.
Rygterne betegnes som tåbelige og grebet ud af luften, idet man tilføjer, at Tyskland hverken tænker på fredsfølere eller overhovedet på fred, men kun på at det under alle omstændigheder må se at blive situationens herre. Alle andre spørgsmål har man i Tyskland i øjeblikket hverken tid til eller interesse for erklæres det. I denne sammenhæng betegner man det som fuldstændig uforståeligt, at en falsk melding om Tysklands kapitulation har kunnet udsendes over en af modstandernes radiostationer og også har kunnet gengives i en del af den neutrale presse. Det kan kun være ren og skær sensationslyst, der har ført til udsendelse af denne falske meddelelse, erklæres det.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 9. september 1944.
“En forbrydelse, der søger sin lige i tysk historie”
Førerhovedkvarteret, RB
Føreren holdt i nat følgende tale til det tyske folk:
Tyske landsmænd og landsmandinder: Jeg ved ikke for hvilken gang det er, der nu var planlagt og udført et attentat mod mig. Når jeg i dag tale til Dem, sker det imidlertid af to grunde: 1) For at De kan høre min stemme og vide, at jeg selv er usåret og rask. 2) For at De imidlertid også skal høre nærmere om en forbrydelse, der søger sin lige i den tyske historie. En ganske lille klike ærgerrige samvittighedsløse og samtidig forbryderisk dumme officerer har smedet et komplot for at fjerne mig og sammen med mig udrydde den tyske værnemagts ledelsesstab.
En bekræftelse på forsynets bud til mig
Den bombe, der blev lagt tilrette af oberst, grev von Stauffenberg, eksploderede to meter fra min højre side. Den har svært såret en hel række af mine dyrebare medarbejdere. En af dem er død. Jeg er selv fuldstændig usåret, bortset fra ganske små hudafskrabninger, stød eller forbrændinger. Det betragter jeg som en bekræftelse på forsynets bud til mig om at fortsætte bestræbelserne for mit livsmål på samme måde, som jeg hidtil har gjort det, for jeg tør højtidelig tilstå overfor hele nationen, at jeg siden den dag, da jeg drog ind i Wilhelmstraße, kun har haft én tanke, efter bedste viden og samvittighed at opfylde min pligt, og at jeg, efter at det var blevet mig klart, at krigen var uundgåelig og ikke kunne udskydes længere, egentlig kun har kendt bekymring og arbejde i utallige dage og vågne nætter kun har levet for mit folk. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1944.