Nogle mænd brød mandag mellem kl. 22 og 23 ind på kommunekontoret i Egtved, fjernede folkeregistret og brændte det bag kommunekontorets bygning. Sognets vagtværn har lokale i bygningen, og da vagtmændene mødte til tjeneste kl. 23, opdagede de, hvad der var sket. Hele bygningen var gennemrodet, og der var stjålet noget tobak.
Kilde: Kolding Folkeblad, 2. maj 1945.