I Kolding Kriminalret er afsagt fængslingskendelse over en chauffør ved navn Willian Bautzum, der tilstod, at han havde været behjælpelig med at transportere lig af danske statsborgere fra Kolding til Skydstrup Flyveplads, hvor de i hemmelighed blev begravet. Derimod nægtede han at have været med til at tortere danske fanger på Staldgården. Fængslede havde godt nok set adskillige fanger med “blål” øjene, men hvor de havde dem fra, vidste han intet om.
Kilde: Hejmdal, 30. juni 1945
Forbud fra de sydjyske politimestre Politimestrene i Aabenraa, Esbjerg, Fredericia, Graasten, Haderslev, Kolding, Ribe, Sønderborg, Toftlund, Tønder, Varde og Vejle bekendtgør i dag i landsdelens presse, at alt samkvem med internerede tyske flygtninge og sammenstimlen foran flygtningelejrene er forbudt. Henvendelse til lejrene kan kun ske gennem de ansvarlige lejrmyndigheder. Forbuddet er udstedt i henhold til Lov af 4. feburar 1871.
Kilde: Nationaltidende, 30. juni 1945.
Udstillingen på Centralbiblioteket åbnet
Fotoudstilling på Centralbiblioteket åbnede fredag, og der var straks fra starten godt besøg.
Udstillingne ‘Kolding under besættelsen’ tæller ca. 500 billeder i alle størrelser. Det er dels optagelser af byens professionelle fotografer, dels af stedlige amatørfotografer. Udstillernes antal er med andre ord på relativt få hænder.
Der er billeder fra hin tunge 9. april 1940, og videre frem til den dag, da Montys gæve ørkenrotter kom og befriede os.
Selvfølgelig er billederne fra besættelsesårene fotograferet illegalt.
Der er mange interessante optagelser og mange situationer, som man genkalder i hukommelsen, men de helt rigtige situations-sensationer er udstillinge nforuden. Intet af billederne får besøgeren til at gispe af overraskelse; ikke en eneste knaldperle sensastionsmæssigt er for hånden.
Og alligevel går en helv time let, når man gæster udstillingen. Mange gæster den.
Kilde: Kolding Folkeblad, 30. juni 1945.
Syv sigtede fremstillet i Kolding Kriminalret
Ved kriminalretten i Kolding behandledes fredag eftermiddag en sag angående klipning af en pige i de bvægede dage umiddelbart efter kapitulationen. Retsmødet fik i øvrigt et ret dramatisk forløb. Den klippede unge pige havde efter oplevelsen fået et chok, hun endnu ikke havde forvundet, og dette medførte, at da hun i forværelset fik øje på gerningsmanden, Mathelev Carl Petersen, styrtede bevistløs om. Efter et par timers forløb mente hun, at hun var stærk nok til at afgive vidnedforklaring i sagen, men umiddelbart efter brød hun på ny sammen.
Om begivenheden forklarede Carl Petersen, at han den 4. maj om aftenen var kommet forbi den unge pige på Haderslevvej, og han havde, idet han sammen med nogle kammerater passerede, bemærket, at der er nigen, der trænger til at klippes. Den 6. maj var han gået hjemmefra med en saks i lommen i den hensigt at foretage en klipning, og han havde da mødt den unge pige på Vesterbrogade, hvor hun kom cyklende. Han var gået ud på gaden og havde sagt, at hun skulle stå af, og medens en anden holdt hende, havde han klippet håret af. Han havde gjort det grundigt. Den unge pige var senere fortsat med flere hundrede mennesker efter sig, og senere var hun så anbragt i beskyttelsesarrest, hvorfra hun blev løsladt om mandagen. Sikkerhedspolitiet havde ikke noget på hende.
Landsretssagfører Lynæs, der var offentlig ankalger, fandt anledning til at bemærje, at det var et ordnet samfund, Petersen levede i, og at man ikke kunne finde sig i den slags metoder, der minder for meget om dem, vi lige har forladt.
Dommerfuldmægtig Valentiner-Brandt tilføjede: “Det er det – lov og ret – vi har kæmpet for, og det er det, De har svinet til. Det er kedeligt, at vi skal straffe en mand, for hans gode vilje, men den slags kan vi ikke have. Viljen har jeg i øvrigt ikke noget imod, men det er udslaget, jeg ikke kan lide”.
Derefter afhørtes en række andre implicerede, hvoragf to unge piger indrømmede, at de havde råbt “Øuv, øuv” sammen med et par hundrede andre mennesker. En ung mand nægede at have sagt, at hun skulle ned forbi Domhuset, og en anden, at hun skulle have tøjet revet af. Det bemærkedes også, at den unge pige skulle have simuleret besvimet. En tredje ung mand var tiltalt for at have fotograferet den unge pige, da hun blev løsladt fra beskyttelsesarresten, og ladet billedet udstille med underskriften “en stikker anholdt”, skønt der overhovedet ikke var tale om stikkeri under nogen form. Endelig var en forretningsmand sigtet for at have givet udstillingsplad for det famøse billede.
TIl sidst afhørte den unge pige som vidne, og hendes forklaring fladt i store træk sammen med de sigtedes, omend den på væsentligste punkter afveg derfra. Hun oplyste bl.a., at man havde forsøgt at rive tøjet af hende, andre havde rykket hende i benene, to mindreårige piger havde spyttet hende i ansigtet, og en ældre dame havde slået hende i hovedet med en paraply.
Om sit forhold til tyskerne oplyste hun, at hun havde været forlovet med en tysk soldat, men han var faldet sidste sommer under et luftangreb på Hamborg.
Sagen blev derefter udsat til yderlgiere undersøgelse.
Kilde: Kolding Folkeblad, 30. juni 1945.
Bankfuldmægtig Svend Thærøe, Nationalbankens Koldingafdeling, blev den 7. juni interneret og indsat i Kolding Arrest. Siden da har man ikke set noget til hans hustru. Ejendommens beboere regnede med, at hun var rejst bort, men i formiddag blev man klar over, at der var noget galt. Politiet blev tilkaldt og sprængte døren til lejligheden. På gulvet i en af stuerne fandt man fruen liggende død. Hun var død for egen hånd samme dag som hendes mand blev interneret, altså for 3 uger siden.
Kilde: Hejmdal, 29. juni 1945
Opført befæstningsanlæg til 3,3 millioner kroner
Den 29-årige ingeniør og teglværksejer Vagner Laugesen, Seest, er anholdt, sigtet for sammen med sin fader, murermester N. K. Laugesen, Herning, at have opført befæstningsanlæg omkring Herning og betonstillinger mod Vesterhavet omkring Lemvig for den tyske værnemagt. Laugesen blev efter anholdelsen overført til Herning, hvor han blev fremstillet i retten.
Vagner Laugesen formodede, at firmaets omsætning ved arbejdet i de ca. 16 måneder havde andraget omkring 3,3 millioner kroner, og han ville mene, at fortjenesten i alt havde været ca. 258.000 kr. Heraf havde firmaet dog måttet give afkald på ca. 100.000 kr.
Retsmødet sluttede med, at han foreløbig blev fængslet til 9. august. Faderen blev i onsdags fængslet for 6 uger.
Kilde: Kolding Folkeblad, 28. juni 1945.
Retten sammensættes af fem menige medlemmer
De danske forsvarsbrødres Kolding-afdeling har til torsdag den 5. juli indkaldt medlemmerne til en ekstraordinær generalforsamling og på denne generalforsamling skal der udsættes en æresret, bestående af dem menige medlemmer, der derefter modtager klager fra medlemmerne over eventuelle medlemmer, der kan anses for at have uddvist udansk adfærd under den tyske besættelse. Æresretten skal undersøge hvert enkelt forhold og i givet fald meddele de pågældende eksklusion.
Når foreningen anser nedsættelsen af en sådan æresret for betimelig, er det under hensyn til, at man ikke på den ordinære efterårs-generalforsamling ønsker en eventuel hovedrengøring for åbent tæppe.
Æresretten nedsættes allerede nu for alle eventualiteters skyld, fordi man erkender, at en national forening med et så stort medlemstal næppe helt undgår udrensning, og der findes jo brådne kar i alle lande.
Kilde: Kolding Folkeblad, 28. juni 1945.
Det blev foretaget af tre unge Koldingensere, der fik held til at undslippe
Thomas Eli Pedersen, Runddelen 39, Kolding, oplyser i dag, at bombeattentatet på Højskolehjemmet, som nu afdøde Gustav Lumbye var sigtet for, blev foretaget af tre unge Koldingensere: Harry Jensen, Tøndervej, Aksel Ehrenreichsen, Kongebrogade og Holger Iversen, Langelinie. De lavede en bombe af et metalrør, tilloddet i enderne, fyldet med lynsats og med anboret fængshul og lunte. Attentatet blev planlagt til en dag, da højere tyske instanser var på højskolehjemmet, og på tidspunktet for aftenspisningen, idet man regnede med, at bombens slagkraft havde været større.
Forsøget blev foretaget fra Gråbrødregade. En af deltagerne blev posteret ved døren for at spærre denne, medens de to andre fik til opgave at antænde bomben. Efter at lunten var antændt og havde hvæset lidt, gik ilden ud, og man overvejede nu om man skulle afmontere den og bruge en nu og bedre fængsnor; men tiden var kostbar, og der blev atter sat ild til den nu kun korte væge. Da denne havde fænget, lød signalet: “Væk, væk!”. Manden ved døren nåede et lille stykke ned ad gaden. De to andre løb på to spadserende på hjørnet af Jernbanegade og råbte: “væk, væk!”, og i samme øjeblik skte eksplosionen. Det lykkedes alle tre attentatmlnd at forsvinde i mængden.
Kilde: Kolding Folkeblad, 26. juni 1945.