Kranse på de faldnes grave
I anledning af den 9. april vil der i dag af soldaterforeningerne landet over blive nedlagt blomster og kranse på de faldnes grave. Således nedlagde en deputation fra de københavnske soldaterforeninger i formiddags blomster på Vestre Kirkegård ved mindesmærket for de faldne fra den 9. april. Ved dette mindesmærke lå allerede tidligt i morges en mængde buketter.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1945.
I den beskudte personvogn fra Hee – den første efter lokomotivet – mødte der, som omtalt, lægerne et frygtligt syn. Det unge dræbte ægtepar fra Kolding lå ovenpå hinanden, mens ægteparrets lille barn på 4 måneder sad uskadt i et hjørne af kupéen med sin sutteflaske. De sårede jamrede sig, men fik hurtigt en smertestillende indsprøjtning. I lokomotivet sad den sårede lokomotivfyrbøder, men han ville ikke forbindes, før man havde fundet lokomotivføreren. Denne havde imidlertid nået at springe af toget og var kun lettere såret.
Et af ofrene fra Hee var med ved Søgaard den 9. april
Et af ofrene for beskydningen af persontoget ved Hee i søndags, ekspedient Peter Pryds Nielsen var fra Vestfyn. Ifølge Berlingske Aftenavis var han med i træfningen ved Søgaard den 9. april 1940, hvor en kammerat faldt ved hans side, men han slap selv uskadt. Han kom ind i statsbanerne og havde nu bestået prøven som ekspedient. Han var på vej til Hee for at tiltræde en plads dér, da døden indhentede ham.
Havde egentlig fridag
Overalt i Struer hejstes flagene i går på halv stang til ære for de jernbanemænd, der satte livet til ved de tragiske begivenheder i Vestjylland i søndags. Lokomotivfører Anker Jensen, Søndergade 28, Struer, der døde på sygehuset om aftenen, havde egentlig fridag i søndags, men blev på grund af personalemangel beordret til at føre et særtog til Vemb. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1944.
Til fordel for finsk fadderskab
Aalborg, tirsdag
I Oue Sogn ved Hobro har man siden Vinterkrigen i Finland haft et fadderskab for et finnebarn, hvis fader er faldet. Dette fadderskab er nu ved at udløbe, og for at sikre dets fornyelse, har sognepræsten, pastor Bundgaard, foretaget et usædvanligt skrift. Han har truffet forberedelser til at udgive en af sine prædikener, nemlig den, han holdt den tredje søndag efter Påske 1940 – den første søndag efter den 9. april. Prædiken vil om kort tid komme i handlen til en pris af 1,25 kr., og bliver oplaget solgt, er fadderskabet sikret.
Kilde: Demokraten, 16. august 1944.
Gravene blev smykket med kranse og blomster
Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.
I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.
I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.
Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.
Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.
Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.
Den 9. april – årstallet behøves ikke. Enhver god dansk mand og kvinde gribes og græmmelse ved tanken om den dags begivenheder og tre år siden. Vort lille fredelige land, der ikke nærede onde hensigter mod nogen, blev uden varsel og uden hensyn til alle foreliggende aftaler og traktater brutalt overfaldet af de tyske voldsmænd!
I tiden, der siden da er forløbet, har disse ufredens folk kun haft ét eneste for øje – at udnytte det danske folk og dets land til egen fordel, men luften omkring dem er blevet koldere fra dag til dag. Den altovervejende del af befolkningen vil intet have med disse bødler at gøre. Tyskerne kender stemningen i det danske folk, og når de ingen vegne kommer med deres hykleriske venlighed, anvender de vold og brutalitet.
Tusinder af vore landsmænd er bragt i ulykke, fordi de ikke ville adlyde det tyske “herrefolk”. Det største offer bragte de danske soldater, der faldt den 9. april, fordi de gjorde deres pligt mod konge og fædreland. Senere er bølge efter bølge af arrestationer og domfældelser af danske patrioter gået over landet. De danske fængsler er overfyldte med mennesker, hvis eneste brøde er, at de har søgt at hjælpe deres land i denne nedværdigelsens tid.
DE FRIE DANSKE beder det danske folk mindes disse patrioter den 9. april ved ET MINUTS STILHED. Når sirenerne lyder kl. 12 middag, bør hele det danske folk iagttage et minuts stilhed og tænke på disse gode danske, der ikke godvilligt ville underkaste sig en slavetilværelse.
[…]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. april 1943, nr. 6, 2. årgang.
“I den skæbnetunge tid er sikringen af Danmarks selvstændighed og bevarelsen af folkets frihed det mål, vi fremfor alt må holde os for øje”
Ved Rigsdagens åbning i dag fremsatte statsminister Buhl følgende udtalelse:
“I overensstemmelse ved §40 i Danmarks Riges Grundlov har Hans Majestæt Kongen ved åbent brev af 11. i forrige måned indkaldt til en ordentlig Rigsdagsforsamling, der i henhold til Kongens bestemmelse skal åbnes i dag ved reskript af 3. denne måned har Hans Majestæt Kongen dernæst overdraget mig at åbne denne i dag sammentrædende Rigsdag og at foranledige det i så henseende videre fornødne. Dette sker herved. I Kongens navn erklærer jeg den ordentlige Rigsdagssamling for åbnet.”
Under dyb alvor
“Det er under dyb alvor, at Rigsdagen atter samles til udøvelsen af den gerning, som ved Grundloven er den betroet. Vi er nu inde i det fjerde krigsår, og endnu står det usikkert hen, hvornår fredelige tilstande vender tilbage. Verden over kæmpes der med stigende voldsomhed, og krigens virkninger griber stærkere og stærkere ind i folkenes tilværelse.”
Danmarks stilling som ikke-krigsførende land vil fortsat blive opretholdt
– udtalte Statsministeren.
“Vor politik ligger fast, således som den har fundet udtryk i regeringens opråb af 9. april 1940 og senere regeringserklæringer og beslutninger. Når tiden for genopbygning er inde, vil vi i forstående samvirke med andre nationer efter evne yde vor medvirken til løsningen af de store fælles opgaver, og vi ønsker et nært og godt samarbejde mellem Danmark og Tyskland i det kommende nye Europa.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1942.
Gribende tale af kaptajn Louis Nielsen, Odense
Der var stuvende fuldt hus til den Kongefest, de tre konservative organisationer, Vælgerforeningen, Kvindekredsen og K.U. i aftes holdt i Bibliotekssalen. Og det blev ligesom festerne i fjor og forfjor en aften med en stemning, som man vil huske langt frem i tiden.
Formanden for Vælgerforeningen, fabrikant Beirholm, bød velkommen på de tre foreningers vegne velkommen og lod udbringe et nifoldigt leve for hans majestæt Kongen, hvorefter forsamlingen sang ‘Kong Christan’. Så holdt aftenens taler, kaptajn Louis Nielsen talen for Kongen. Det var en ganske kort, men særpræget fyndig tale, hvori kaptajnen understregede den forskel, der hos vide kredse blev i synet på Kongen før og efter den 9. april 1940. “Nu indser alle Kongens store betydning”, udtalte kaptajnen – “nu ser de betydningen af, at Kongen blev i sin rede. Og vi kan alle lære ro og rankhed af vor Konge. Gud give Kongen kraft og styrke til at bære folket frelst gennem denne tid.”
Den danske soldat gjorde sin pligt
Så sang man ‘Der rider en Konge’, og kaptajnen holdt derefter foredrag om ‘Den danske soldat den 9. april’. Kaptajn Louis Nielsen, der var i uniform, talte klart og fyndigt om de opgaver, den danske soldat blev stillet over for den 9. april. Kaptajnen havde selv ledelsen af en afdeling ved Kværs, så han var begivenhederne nær inde på livet, og han understregede kraftigt, at den danske soldat gjorde sin pligt, og var villig til at gøre det med livet som indsats. “Således er dansk ungdom”, sluttede kaptajnen – “Gud give, at tvivlere og sortseere nu har indset det, da har ofrene fra den 9. april ikke været forgæves.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. september 1942.