1942 – Jylland besejrede Fyn med 2-1

Sejren var retfærdig. Det jyske forsvar spillede en stor kamp med Børge Jepsen og Orla Poulsen som banens bedste spillere.

Det lykkedes i går Jylland at få revanche over Fyn i Landsdelsfodboldkampen på Aalborg Stadion, efter at Fynboerne de to foregående år har vundet begge gange. Den jyske sejr blev på 2-1, hvilket må siges at være et retfærdigt resultat efter de to holds spil. Sejren han imidlertid i en tråd, idet Fynboerne i de sidste minutter af kampen, ikke mindre en tre gange var på vippet til at få uafgjort, efter at de 5 minutter før time havde scoret deres eneste mål. Kampen blev overværet af ca. 8.000 tilskuere, hvilket er publikumsrekord i Aalborg, og den blev spillet i det skønneste sommervejr.

To stærke forsvar

Æren for den jyske sejr har først og fremmest forsvaret, der spillede en glimrende kamp og næsten var uigennemtrængeligt for Fynboerne. Bedst var AA.B.s v.h. Orla Poulsen og den jyske anfører Børge Jepsen, Vejen, der ligeligt må dele prædikatet som banens bedste spiller. Børge Jepsen, der i går var sat på venstre bach-pladsen, spillede et dejligt rent spil og holdt fuldstændig den fynske højre wing Jørgen Leschly helt nede. Hans makker i højre side, Frederik Bentzen, AA.B. spillede ligeledes en god kamp, og bag ved havde de i Sv. Egon Christensen, Aa. B., en glimrende målmand. Foruden Orla Poulsen i halfbackkæden spillede også fløjhalfen i højre side, Viggo Jensen fra Esbjerg, en fortrinlig kamp, og navnlig imponerede han ved et glimrende hovespil. Landsholdsspilleren Egon Johansen, Aa.B., holdt helt den fynske centralforward nede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. september 1942.

1939 – Aab vandt den jydske cup

Kolding IF tabte 1-4 til det stærkeste Aalborg-hold
Efter mange besværligheder nåede den udvidede pokalturnering endelige til en afgørelse, idet AaB havde sin ære som divisionshold ved at vinde over Kolding IF med 4-1. Det er en turnering, der har stået på siden sommerens dage, og en gentagelse kan næppe tænkes. Der vil sikkert til næste år blive gjort udvej for nogle frie søndage til gennemførelse af turneringen.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 4. december 1939

1939 – Kolding og AaB. i Pokalfinalen

Kolding slog Holstebro efter omkamp – sejsmål på straffespark i sidste minut
Semifinalen i den jydske pokalturnering mellem Holstebro Boldklub og Kolding IF på Holstebro Stadion blev som ventet en spændende holmgang, der resulterede i en sejr til Kolding-holdet på 4 mål mod 3. Efter den ordinære tid stod det 2-2, og i omkampen blev det ved at være lige (3-3) til ét minut før tid. Kolding fik da tilkendt et straffespark, som v-inner Emil Henriksen omsatte i sejrsmålet, som skaffede Kolding til finalen mod Aa.B. på søndag, hvilken kamp antagelig spilles i Aalborg.

Kilde: Uddrag, Horsens Avis, 27. november 1939.