1944 – Tordenvejret i går voldte mange skader

Kolding-egnen synes at være gået fri, men mange andre steder i Jylland berettes der om nedslag

Bortset fra, at torden-uvejret i går eftermiddags molestrede højspændingsværket i Aabenraa, således at følgerne – som andet steds i bladet omtalt – kunne spores i betydelig grad også her på Koldingegnen, synes Koldingegnen i øvrigt stort set at være sluppet uden nævneværdige skader.

Der berettes imidlertid om nedslag og brande fra en række egne – hovedsagelig øst- og nordjyske – og der er ingen tvivl om, at uvejret målt i penge kommer til at koste samfundet adskillige tusinder kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1944.

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1944 – Dramatisk ildkamp i Aabenraa under dobbelt sabotage

Sabotør dræbt, to såret og tre arresteret af det tyske politi

Aabenraa, R.B.

Natten til søndag ved godt 2-tiden er maskinfabrikken ‘Hamag’ her i byen, tilhørende ingeniør Harnhorn, fhv. automobilforhandler Claus Mølleg, ødelagt ved en eksplosion, ved hvilken talrige ruder i nabolaget blev knust. Der var ingen sabotagevagt, og ingen mennesker kom noget til. Fabrikken, der kun var nogle få år gammel, beskæftigede 18 mennesker.

Kort før denne eksplosion fandt sted overmandede henved en snes sabotører sabotagevagten i den få hundrede meter fra ‘Hamag’ liggende Aabenraa Motorfabrik, tilhørende fabrikant P. Callesen. Ved hjælp af maskinpistoler blev sabotagevagterne her holdt op, medens sabotørerne anbragt i alt 22 bomber ved fabrikkens drejebænke. Inden sabotørerne var trængt ind i fabrikken havde sabotagevagten nået at få ringet til politiet. Fem betjente blev sendt afsted, men på et gadehjørne, før de nåede fabrikken, blev de standset og holdt op af revolverbevæbnede sabotører. Da de på fabrikken arbejdende sabotører af deres kammerater blev underrettet om, at politiet var undervejs, tog de flugten, inden de udlagte bombers eksplosionsanordning var bragt i stand. […]

Ildkampen

Angående bombeattentatet i Aabenraa meddeles yderligere, at medens det danske politi tog sig af undersøgelserne på gerningsstederne, eftersøgte tysk sikkerhedspoliti sabotørerne. Man havde i forvejen haft mistanke om, at disse havde tagget ophold i et hus lige syd for Aabenraa. Her foretoges en undersøgelse kl. 11 søndag formiddag. Under efterforskningen kom det til ene heftig ildkamp, under hvilken en af sabotørerne blev dræbt og to andre såret. Endvidere blev en kvinde, der opholdt sig i huset, ramt af nogle skud. Tre andre sabotører blev arresteret af det tyske sikkerhedspoliti. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1944.

1943 – Civil dansker skudt, da han anden gang forsøgte at flygte

Anholdt af en tysk militærpatrulje på gaden i Aabenraa

Fra kompetent tysk militær side meddeles:

Natten til fredag den 17. september blev den danske statsborger Rasmus Lund anholdt af en tysk militærpatrulje i nærheden af Callesens Maskinfabrik i Aabenraa, fordi han færdedes på gaden i spærretiden uden at være i besiddelse af passerseddel. På vejen derfra til vagtlokalet standsede patruljen en anden person, der ligeledes færdes på gaden, og undersøgte hans papirer. Lund benyttede denne lejlighed til at foretage et flugtforsøg, men blev straks igen pågrebet og underrettet om, at der ville blive skudt, hvis han foretog yderligere flugtforsøg. Da man lidt efter passerede et gadehjørne, forsøgte Lund på ny at undfly. Den tyske patruljefører forfulgte ham på cykel, opfordrede ham til at standse, og affyrede, da Lund løb videre, et skud efter ham, dog uden at træffe ham. Da den anholdte stadig vedblev at købe, afgaves yderligere tre skud efter ham. Rasmus Lund blev ramt, og styrtede om. Han blev af patruljen bragt til et lokale i Callesens Maskinfabrik, hvorfra han senere blev afhentet i en ambulance. Under kørslen til sygehuset afgik han ved døden som følge af sine sår.

Denne begivenhed viser, at det er overordentligt farligt ikke at rette sig efter de anvisninger, der gives af vagtposter eller patruljer af den tyske værnemagt: De har ordre til at gøre bryg af deres skydevåben, såfremt, mistænkelige personer forsøger at flygte og ikke standser på anråb.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. september 1943.

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Mange danske dræbt i Flensborg

Femten danske børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem.

Luftangrebet onsdag middag, som omtaltes i den tyske overkommandos rapport, slog hårdt blandt danske landsmænd i Flensborg. I en af børnehaverne omkom 15 små drenge og piger, meddeler Jyllandspostens korrespondent. Angrebet begyndte ved middagstid, og disse børn befandt sig i den nordlige del af byen. Det er foreløbig konstateret, at 15 børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem. Endvidere har, som meddelt, redaktør Tage Jessens hustru, fru Eli Jessen, fundet døden under angrebet. På mandag kl. 13.30 vil de danske børn blive begravet fra kapellet på den nye kirkegård ved en særlig dansk højtidelighed, mens fru redaktør Jessens begravelse foregår i dybeste stilhed.

Sønderjylland flager mandag på halv i anledning af Flensborgofrenes begravelse

Meddelesen om de frygtelige begivenheder i Flensborg, der bl.a. har ramt den danske børnehave og krævet 15 ofre blandt dens børn, har gjort det dybeste indtryk i Nordslesvig. Ved et delegeretmøde i gård i Aabenraa for Venstre i den sønderjyske storkreds mindedes formanden, Mads Gram, Københoved, de danske sydslesvigere i denne prøvelsernes tid. “Vi kan”, udtalte han, “heller ikke lade være med at tænke på vore nabobyer mod syd, der er ramt så hårdt, at det også gør ondt i danske sind. Dansk Samråd har gennem pressen udsendt en opfordring til den sønderjyske befolkning om at flage på halv stang på mandag, når begravelsen finder sted som tegn på, at vi heroppe deler sorgen med vore landsmænd”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943

1943 – Luftkamp over Haderslev-egnen under onsdagens dag-luftalarm

Tre formationer af store bombemaskiner

Der var luftalarm i Haderslev i går fra kl. 13.15 til 14.13 eftermiddag. Ved alarmens begyndelse så man tre formationer af store bombemaskiner over egnen. De kom i stor højde fra nordvest og fortsatte mod syd. Maskinerne kunne ses meget tydeligt med det blotte øje. Der var luftkamp over egnen. […]

Brandbomber lægger en gård i aske. Flyverne vækkede ejeren af middagssøvnen!

Aabenraa havde i går luftalarm fra kl. 13.30 til 14.15. Straks efter alarmeringen kunne man iagttage et stort antal maskiner, der i meget stor højde fløj sydpå. På en gård i Hostrup Skov syd for Aabenraa Fjord vågnede ejeren, gdr. Meyer af sin middagssøvn. Han løb ud på gårdspladsen, og mens han så efter flyverne, opdagede han, at det brændte på ejendommens loft. Den vinkelbyggede ejendom, der formentligt er blevet antændt af brandbomber, gik fuldstændig op i luer.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1943.

1943 – Der er nu i alt faldet 55 danske Sydslesvigere

Listen over 21, der faldt i 1942

Grænseforeningen udsendt for nogen tid siden en liste over de 34 danske Sydslesvigere, der er faldet på tyske side i den første krigsår. I dag foreligger der en ny liste med 21 navne, alle faldet i 1942, og det samlede antal danske Sydslesvigere er dermed nået op på 55.

Vi bringer nedenstående de 21 navne:

  • Hans Lass, f. 8. april 1921. Elev fra Duborgskolen. Faldet 21. marts på Østfronten.
  • Heinrich Fritzel, f. 10. april 1922. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland i marts.
  • Stanislaus Madratzek, f. 4. april 1921. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland i marts.
  • Johan Chr. Moshage, f. 9. septbr. 1919. Elev fra Kobbermølle Skolen. Faldet i Rusland i maj.
  • Maler Marius Andersen, f. 3. maj 1918 i Aventoft. Blev udlært som maler i Bredebro og kom senere på Haslev Håndværkerskole. Tog virksomt del i det danske ungdomsarbejde, efter at han havde bosat sig i Sønderløgum. Faldet 17. juli på Østfronten.
  • Nikolaus Matthiesen, f. 12. februar 1914 i Rødekro som søn af arbejdre Peter Matthiesen, der senere flyttede til Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet den 12. august i Rusland.
  • Murer Christian Stadsholt, f. 8. april i Bollerup. Flyttede senere til Flensborg. Faldet om sommeren på Østfronten.
  • Thomas Feddersen, født den 3. juni 1920. Elev fra den danske kommuneskole i Flensborg. Faldet i maj 1941 (underretning først indløbet 1942).
  • Landmand Marius Mikkelsen, født den 18. september 1917 på Bramsted Mark i Sydslesvig. Elev på Nordborg Slots Eftersk. og Rødding Højskole. Blev derefter uddannet ved landbruget i Jylland og Sydslesvig. Såredes 1. februar 1942 i Rusland, men kom efter et lazaretophold til fronten igen, hvor han faldt den 23. august.
  • Hans Kellner, født den 18. april 1914 i Harreslev Mark. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland den 8. september.
  • Walther Bøhme, født i Flensborg. Faldet i Rusland 2. september.
  • Landmand Marius Lorenzen, født 1911 på Østerby Mark i Mellemslesvig. Deltog stærkt i det danske foreningsliv i Valsbøl og på Østerby Mark. Blev indkaldt i maj 1941 og kom først til Danmark. Faldet den 17. september.
  • Sven Christian Boysen, født den 2. januar 1922 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen og senere lærling hos vinhandler Petersen i Flensborg. Fladet 24. september ved indtagelsen af Lusaga-bjerget i Kaukasus.
  • Smed Paul Johannes Pfaffenbach, født 1922 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet 24. september i Kaukasus.
  • Aksel Jepsen, født i Fredericia den 28. maj 1921. Blev opdraget hos bedsteforældrene i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet den 21. september på nordfronten i Rusland.
  • Gustav Koos, født den 17. juni 1904 i Aabenraa. Død under krigstjenesten den 19. oktober.
  • Maler August Petersen, født 1911 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Bosatte sig derefter på Harreslev Mark. Faldet den 26. oktober under et stormangreb i kampene ved Ilmensøen. Han var søn af ‘Slesvigske Forenings’ næstformand, A. Petersen, Adelbykamp ved Flensborg.
  • Frisør Nikolaus Jensen, f. 29. okt. 1917 i Flensborg. Elev fra Duborgsk. Faldet 13. nov. i kampene ved Stalingrad.
  • Robert Brammertz, f. 1. februar 1910. Elev fra Duborgsk. Faldet i Rusland på ukendt dato.
  • Bernhard Jessen, f. 25. aug. 1915. Elev fra Duborgsk. Blev dræbt under et bombeangreb på Bremen 8. okt.
  • Jens Hans Rehder, f. 13. sept. 1921. Elev fra Duborgsk. Faldet på ukendt dato.

Og endelig nævner Grænseforeningen Anna Bothilla Petersen, der var født i Flensborg og kom i lære på Flensborg Avis. Hun kom derefter i tysk arbejdstjeneste og arbejdede herunder på et tysk kontor i Flensborg, hvor hun blev dræbt under et luftangreb den 27. oktober. Hun tog virksomt del i det danske ungdomsarbejde i Flensborg.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.