1944 – Bombardementet af Aarhus Universitet

Tre danske arrestanter omkom

Dansk Røde Kors’ Aarhus-afdeling har fra det tyske sikkerhedspoliti modtaget officiel bekræftelse på, at følgende danske arrestanter er omkommet ved det engelske luftangreb på kolleigerne den 31. oktober:

Pastor Harald Sandbæk, Hersom, frk. Ruth Philipsen, København og snedker Carl Majus Thøgersen, Viborg. De pårørende er i går blevet underrettet.

De kvinder dræbt

Det er endvidere oplyst, meddeler Aarhus Stiftstidende, at frk. Ingrid Andreasen, Rinkenæs i Sønderjylland og Jutte Christensen, Falstergade 36, Aarhus, der begge opholdt sig på universitetets område under luftangrebet, er dræbt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. november 1944.

1944 – Endnu fire dødsofre i Aarhus

Flyverangrebet på Aarhus har nu krævet yderligere 4 dødsofre, idet tømrer Carl Jeppesen, Søndre Ringgade 73, Aarhus, der var indlagt på kommunehospitalet, er afgået ved døden af sine kvæstelser.
Desuden er omkommet: Jenny R. Jensen, Taasingegade 16, Jutta Christensen, Falstersgade 34 og chauffør Hans Friis Jensen, Dannebrogsgade 6.

Kilde: Nationaltidende, 5. november 1944

1944 – De omkomne Aarhusianere

Ofrene for flyver-angrebet i tirsdag

Aarhus, torsdag, RB.

Ved flyverangrebet på Aarhus i tirsdags blev følgende Aarhusianere dræbt på stedet eller er senere afgået ved døden på hospitalet:

  • Else Johanne Johansen, Klostergade 70.
  • Tømrer Hilmer Mikael Ancher, Gertrud Raskvej 4.
  • Murerformand Harald Jørgensen, Stadion Alle 9.
  • Murer Anders Chr. Jørgensen, Peder Skramsgade 42.
  • Knud K. Olesen, Aarhus.
  • Arbejdsmand Søren Marius Sørensen, Høegh Guldbergsgade 41.
  • Elektriker Ivan Severin Sørensen, Borupsgade 18.
  • Ellen Hansen, Møllevangs Alle 39.
  • Elly Jensen, Silkeborgvej 19.
  • Marketenderske på universitetet, frk. Lilli Laursen, Chr. Wærumsgade 5.
  • Fru Paaske Petersen, Palludan Müllersvej.
  • Tømrersvend Jeremias Chr. Laursen, Falstersgade 7.
  • Murer Anton Marius Andersen, Samsøgade 21.
  • Tømrer Svend Jeppesen, Lundbyesggade.
  • Kontorist Palle Sørensen, Balagervej 70, Viby.
  • Repræsentant Poul Helmer Jensen, Solsortevej 6.
  • Murer Chr. Krogh, Falstersgade 5.
  • Ewald Aabenhus, Aarhus.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. november 1944.

1944 – Flyver-angreb på Aarhus

Fra tysk side meddeles:

I dag (den 31. oktober 1944) ved middagstid angreb nogle allierede lavtgående flyvemaskiner Aarhus by. Enkelte bomber faldt i universitetets nybygninger og i det omliggende villakvarter og anrettede skader. Enkelte andre bygninger i byen blev let beskadigede. Foruden nogle tyske politimænd blev 10 danske civilister offer for angrebet, ligesom flere såredes.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. november 1944.

1941 – Arbejdet på Aarhus Universitets hovedbygning begynder straks

Universitetssamvirket skal selv skaffe ½ mill. kr. til udstyr og inventar
Universitets Samvirkes bestyrelse afholdt i går eftermiddags møde på rådhuset – akkurat en måned efter, at Finansudvalget havde bevilliget de 2.667 mill kr. fra Statens side.

Der forelå meddelse om, at Undervisningsministeriet havde endelig besluttet at tage bevillingen på indeværende års tillægsbevillingslov i stedet for, som af Venstre henstillet, at fremsætte et selvstændigt lovforslag, og pengene er derfor nu bevilliget. Der forelå også tilladelse til at man straks gik igang med det arbejde, der skal foretages med grunden og funderingen, og som jo bliver den del af arbejdet, kommunens tilskud skal anvendes til. Universitet-Samvirke vedtog derfor enstemmligt at påbegynde arbejdet med det samme.

½ million til inventar m.m.
Foruden den nye hovedbygning, der koster 3 mill. kr., skal der jo skaffes indvendigt udstyr og inventar, og man skønner, at der hertil vil medgå ca. 500.000 kr. Men disse penge er ikke medregnet de 3 mill. kr., og dem skal Samvirket skaffe ad anden vej. Der er dog Samvirkets håb og tro, at det skal lykkes at skaffe de 500.000 kr., og man venter derfor velvilje, når man nu inden længe går i gang med at indsamle dette beløb. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 5. oktober 1941.