Mandag middag havde Kolding en kortvarig alarmtilstand. Sirenerne satte ind kl. 11.59, altså kun et minut før det almindelige middagshyl, og signalet ”Faren ovre” fulgte kl. 12.12.
Der var sikkert adskillige for hvem signalet ”Faren ovre” kom som en overraskelse, idet de ikke havde regnet det første signal for andet end det sædvanelige middagshyl. I øvrigt havde Ribe, Toftlund, Brande, Haderslev og Vojens alarmtilstand på samme tid …
Kilde: Kolding Folkeblad, uddrag, 2. januar 1945.
Alarm over hele Sydjylland
Fra kl. 22.00 til kl. 2.03 havde Kolding i aftes flyvervarsel. Det er byens hidtil længste. Ribe, Bramming, Lunderskov, Grindsted, Vejle, Fredericia, Oksbøl, Toftlund, Gram, Haderslev og Vojens havde inden for samme tidsrum flyvervarsel. I Esbjerg blæste sirenerene kl. 21.52, afblæsning 23.01. Esbjerg havde endvidere alarmtilstand fra kl. 0.21 til kl. 2.30. Fra kl. 22.25 til 2.03 var der flyvervarsel i Højer, Tønder, Tinglev, Gråsten, Padborg, Sønderborg og Aabenraa.
Flyvervarslingen fik et meget roligt forløb, og der foreligger ingen meddelelser om skader på liv eller ejendom fra området.
Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1944.
Overhovedet ingen meldinger fra overflyvningerne i aftes
Ret uventet lød sirenerne i aftes – efter næsten en måneds pause – over Kolding by. Det var dog til at begynde med kun som signal til den såkaldte alarmtilstand, der jo ikke betyder stort mere end “giv agt”, idet den ikke kræver, at færdslen indstilles. Sirenerne lød første gang kl. 20.46, men et kvarters tid senere, kl. 21.03, lød de klagende toner af det egentlige flyvervarsel eller, som det populært kaldes, luftalarm. Det var Koldings 50. alarm, altså en slags jubilæum. Kl. 21.26 afblæstes flyvervarslet, og vi befandt os igen i alarmtilstand, der først ophævedes ved den lange afblæsningstone kl. 22.30.
Der skete intet her på egnen under alarmen, men der var stærk overflyvning, ikke mindst i den sidste periode. På Luftværnskontoret oplyser man, at der overhovedet ikke blev modtaget rapporter under indflyvningerne i aftes, så der er intet unormalt passeret i Syd- eller Sønderjylland. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1944.
Den varede 2½ time og medførte stor gene for mange mennesker
Flyvervarslingen i aftes var en af de lange. Hele 2½ time varede den, så alene af den grund vil den 49. flyvervarsling, Kolding har haft under krigen, blive huset. Alarmen blev givet kl. 19.44 på et tidspunkt, hvor mange Koldingensere var på vej til møder eller private sammenkomster, og de offentlige beskyttelsesrum blev herved hurtigt fyldt. Dansk Kvindesamfund skulle have haft foredragsmøde, men på grund af alarmen måtte det opgives af den gode grund, at aftenens taler, dommer Strøbech, ikke var nået frem, inden alarmen satte ind. Alligevel ser et morgenblad sig i dag i stand til at bringe et længere referat af dommerens foredrag! De få, der var nået frem til mødet inden alarmen kom, hyggede sig med kaffe og havde i øvrigt en fornøjelig aften sammen.
Både Biografen og Kosmorama var i fuld gang med den første aftenforestilling. Lyset blev tændt, og de, der havde pligter, forlod teatret, men derefter fortsatte man forestillingerne. Da alarmen ikke var afblæst efter den ordinære spilletids udløb, fortsatte man underholdningen med andre film, således at biografgængerne fik dobbelt udbytte af deres billet.
Først kl. 22.25 blæstes faren ovre, og nogen tid efter kom lyset igen i gaderne. Under alarmen havde der af og til været stærk overflyvning, men der er ikke meldt skader, i hvert fald ikke eksplosionsskader inden for Koldings Luftværnsdistrikt. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 2024
Kolding havde såvel som hele Sydjydsk Luftværnsdistrikt flyvervarsel i går eftermiddags. Alarmen kl. 14.25 og varede til kl. 15.15, og med ganske få minutters variationer fulgte de øvrige byer i distriktet efter. Grindsted således kl. 14.30 til kl. 15.18. Der skete dog intet i distriktet, men der var stærk overflyvning.
Forud for flyvervarslingen havde Kolding by forvarsel fra middagstid og den første del af eftermiddagen. Radioen afbrød allerede udsendelserne kl. 11.39 og genoptog dem kl. 15.30.
Vejle havde flyvervarsel natten til søndag fra kl. ca. 2.30 til kl. ca. 3.30. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. februar 1944.
Kolding havde lørdag aften luftalarm, og alarmen, der kom efter omtrent en måneds pause og var nr. 39 i rækken, blev den hidtil længste, idet den varede fra kl. 21.12 til 00.10, altså kun 2 minutter mindre end tre timer. Der skete intet under alarmen.
Kilde: Kolding Folkeblad, 4. oktober 1943
Alarm nr. 33 varede i 3 timer og 2 minutter
Kl. 23.20 i aftes hylede sirenerne for 33. gang i Koldings hidtil længste luftalarm; 3 timer og 2 minutter. Den hidtidige rekord var: 2 timer, 20 minutter. Sidste alarm var tirsdag d. 20. april, altså for kun en uge siden.
Grindsted havde luftalarm samtidig med Kolding, men Lunderskov havde ikke luftalarm. I Esbjerg blev der blæst luftalarm ved 23-tiden – altså lige ved restaurationernes lukketid. Som følge deraf måtte en mængde mennesker tilbringe det meste af natten i restaurationslokaler eller beskyttelsesrum, idet luftalarmen først ophørte lidt før kl. 8. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1943.
Den sidste alarm i hovedstaden sluttede først over midnat. Svensk beskydning af engelske flyvere.
Det gik livligt med luftalarmerne i går. Som meddelt fik København alarm allerede kl. 13.14. Den afblæstes kl. 14.10. samtidig var der alarm i Esbjerg, Helsingør, Kalundborg, Aarhus, Korsør, Vordingborg og Gedser. Esbjerg fik igen alarm fra kl. 14.16-14.42.
I aftes lød sirenerne igen mange steder. Radioen blev afbrudt allerede kl. 19.18, men kom igen 19.30. Kl. 20.16 forsvandt radioen atter og kom ikke igen. Den egentlige luftalarm begyndte dog i København først kl. 21.34, og den varede til kl. 23.01. Samtidig var der luftalarm i Rønne, Korsør og Kalundborg.
Kl. 23.29 blæstes der for tredje gang luftalarm i København. Under alarmen, der varede til kl. 00.20, er der ikke, så lidt som under de tidligere alarmer, rapporteret skader, men som sædvanlig måtte nogle personer bringes til hospitalerne efter mindre ulykker. Ved luftalarmerne om dagen var skolernes beskyttelsesrum for første gang i anvendelse. Såvel sporvognene som S-tog fortsatte kørslen efter den sidste alarms afblæsning og sluttede først ved 2-tiden. […]
Svensk beskydning af de engelske maskiner
Om overflyvningerne meddelte den svenske forsvarsstabs luftforsvarsafdeling i et kommunique umiddelbart før kl. 1: Fremmede flyvemaskiner fløj på forskellige tidspunkter i aftes ind over det sydlige Sverige; bl.a. på Gøteborg-egnen, ved Trelleborg og Malmø, hvor luftværnet trådte i funktion. Flyvemaskinerne havde østlig kurs og passerede forskellige steder i Blekinge og det østlige Skåne. Senere på aftenen overfløj fremmede flyvemaskiner igen svensk område på forskellige steder i det sydvestlige Skåne, hvor de blev afvist af luftværnets ild.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.