1943 – Lykønsknings-telegrammer

Lykønsknings-telegrammer fra J. Stalin sendt i anledning af engelsk-amerikanske troppers sejr i Nordafrika, 8. maj 1943.

Premierminister Churchill, London.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Præsident Roosevelt, Washington.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1942 – Christmas Møller bliver leder af Den Frie Danske Udenlandsbevægelse

Om kort tid vil han aflægge besøg i Amerika

[…]

Danish Council sammentræder på onsdag og ventes da at ville udse Christmas Møller til leder af den frie danske bevægelse. Når dette ikke er sket tidligere, beror det på Christmas Møllers eget ønske om at tage sagen roligt og gøre sig kendt med forholdene, inden han officielt tog ansvaret for bevægelsens ledelse. Inden for bevægelsen hersker der ingen delte meninger om Christmas Møllers selvskrevne plads som leder og overhovedet ingen politiske skillelinjer. Han vælges ganske simpelt som den mest erfarne politiker og diplomat og den mest repræsentative talsmand for Danmark inden for Englandsdanskernes kreds. I øvrigt er han allerede formand for Arbejdsudvalget.

Christmas Møller er fornylig vendt tilbage fra studierejse i det nordlige England, hvorunder han har besøgt fabrikker og talt til de danske sømænd i Newcastle samt holdt møder for danskere andre steder. Om kort tid vil Christmas Møller tage på besøg i De Forende Stater.

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 23. august 1942, nr. 11, 1. årgang.

1942 – Middelfart bliver centrum for dansk tobaks-tørring

Fabrikant Erik Tholstrup, Middelfart, har ifl. ‘Middelfart Venstreblad’ solgt Sneskærmefabrikken på Gl. Banegaard til et ejendomsselskab, repræsenteret ved overretssagfører Hvid Møller og grosserer Møllgaard Christensen, og det er hensigten her at indrette et moderne fermenteringsanstalt for dansk tobak.

Fermenteringsanstalten skal indrettes efter de mest moderne principper. Der skal bl.a. installeres en stor dampkedel og anlægges store dampkanaler, hvor tobakken føres igennem under behandlingen, hvorefter den i særligt indrettede lokaler tørres til tobaksindustrien. Man regner med, at hele fabrikken med køb af bygning og indretning med maskiner osv. vil komme til at stå i ca. 100.000 kr. 40 mand skal i arbejde, og 5-10.000 kg. tobak behandles pr. dag.

Sagkundskaben på tobaksindustriens område repræsenteres af grosseer Møllgaard Christensen, der er medindehaver af International Planters Corporation i U.S.A., et stort firma, som opkøber og fermenterer tobak i Amerika, hvor grossereren i flere år har ledet en af afdelingerne.

Før krigen havde grosseer Møllgaard Christensen en import af tobak for flere millioner kroner om året, og under afspærringsforholdene er det ham, der modtager al indført tobak fra Frankrig og Balkanlandene og fordeler denne til industrien og tobaksgrossisterne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Tysk luftoffensiv mod Amerika til sommer?

Samtidig med japansk fremstød mod Amerika, Canada og de nordvestlige stater.

Washington, I. N. T.

“Jeg er overbevist om, at krisens højdepunkt vil komme i sommeren og efteråret 1942”, erklærede de Forenede Staters vicepræsident H. A. Wallace i aftes i en radiotale. Wallace erklærede videre, at det var meget muligt, at tyskerne i løbet af denne sommer indleder en storstillet luftoffensiv mod de Forenede Stater. Denne luftoffensiv, mente vicepræsidenten, vil rimeligvis blive kombineret med et japansk fremstød mod Alaska og den nordvestlige del af U.S.A., samt mod Canada. Videre udtalte Wallace, at denne offensiv fra Aksemagternes side utvivlsomt ville medføre den hårdeste prøvelse for de Forenede Stater, som disse endnu havde været ude for. “Det er derfor påkrævet”, sluttede han, “at de allierede allerede nu mobiliserer alle kræfter” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. maj 1942.

1942 – Amerikanerne sender store luftstyrker og tropper til England

Kun tonnage-problemet hindrer allieret landgangsforsøg i Vesteuropa.

Det anses nu i almindelighed for givet, at forsendelsen af store, amerikanske luftstyrker og tropper, først og fremmest afdelinger med uddannelse som “commandoes” til England er et af resultaterne af forhandlingerne i London. Om dette i sin videre udvikling betyder indledningen til en engelsk-amerikansk offensiv med åbning af en vestfront allerede i sommer, er et spørgsmål, der ikke kan besvares, før militæret har foretaget sit udspil; men muligheden vil antagelig blive livligt diskuteret, ikke mindst fordi man alene i diskussionen håber at kunne skabe en nervekrig mod Tyskland og usikkerhed omkring de allieredes planer.

Flere blade kommenterer ifølge ‘Stockholm-Tidningen’ de nylig afsluttede forhandlinger ud fra den opfattelse, at man nu må være nået til et punkt, da Englands og Amerikas krigsproblem ikke længere først og fremmest er et produktionsspørgsmål, men mere et rent militært anliggende. Det kan lyde paradoksalt, fortsætter korrespondenten, men netop flådetabene i krigen mod japanerne har i mange kredse skabt den overbevisning, at de allierede må tage initiativet i Europa og Middelhavet og helst i år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1941 – Amerikas krigserklæring til Japan

Roosevelt giver meddelelse om en række alvorlige tab, men erklærer under bifald, at Amerika vil vinde.

En kvinde stemte som eneste kongresmedlem imod krigen.

Den amerikanske kongres var i aftes samlet for formelt at vedtage krigserklæringen mod Japan. Skønt der faktisk kun var at age krigen til efterretning, stemte et medlem af repræsentanternes hus imod, mens 388 stemte for. Senatet vedtog krigserklæringen enstemmigt. Det medlem, der i repræsentanternes hus stemte imod, var en fru Rankin. Hun vakte også i 1917 opmærksomhed ved at stemme imod krigserklæringen til Centralmagterne. Efter vedtagelsen i aftes samledes kongreslederne og ministeriet i Det hvide hus, hvor Roosevelt underskrev krigserklæringen. […]

Foruden USA, England, Canada, Australien, Hollandsk Indien har følgende lande erklæret Japan krig: San Salvador, der var det første land, der efter Japan anerkendte Manchukuo, Cuba og general de Gaulle, chefen for De frie franske styrker. Desuden har den ægyptiske regering i aftes besluttet at afbryde den diplomatiske forbindelse med Japan, internere japanske statsborgere i landet og beslaglægge deres formue, den mexicanske regering har afbrudt forbindelsen med Japan og spærret de japanske tilgodehavender. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.

1941 – I dag udbrød verdenskrigen

Fra i morges krigstilstand mellem Japan på den ene side, U.S.A., England og Hollandsk Indien på den anden, men allerede i går har japanske flyvere angrebet amerikansk stillehavsområde.

Krigen i Østen er brudt ud. Verdenskrigen er en kendsgerning. Japanske flyvere har i går bombarderet Honolulu, og der er landsat japanske faldskærmstropper på øen. Ved luftangrebet i går blev 5 mennesker dræbt og mange sårede. En amerikansk transportdamper lastet med bygningstømmer er blevet torpederet af en japansk ubåd vest for Honolulu. Et japansk hangarskib skal være blevet sænket ud for Honolulu, to amerikanske krydsere menes sænket. I Tokyo Radio har det japanske militære hovedkvarter bekendtgjort, at der fra mandag morgen kl. 6 lokal tid består krigstilstand mellem Japan og de forenede Staters stridskræfter i Stillehavet. Engelske flyvemaskiner har observeret en stor japansk flådestyrke med vestlig kurs i retning af den thailandske bugt. Japanske tropper skal være gået i land i det nordlige Malakka. […]

Den amerikanske kongres vil i dag træffe beslutning om Amerikas indtræden i krigen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. december 1941.

1941 – 3 skibe under dannebrog ejes af amerikanere

Washington, fredag (STB)

[…]
Efter hvad der forlyder, planlægger De forenede Staters skibsfartskommission, som allerede meddelt, at tage 285 skibe, som sejler under udenlandsk flag, men ejes af amerikanske interesser, ind i sin tjeneste. Kommissionen forsøger med dette mål for øje at etablere et frivilligt samarbejde med de interesser, der ejer skibene, men den er, som det hedder, forberedt på at måtte udøve et “moralsk tryk” for at nå sit mål. Fra kommissionens side henviser man til den lov, der bemyndiger regeringen til at beslaglægge skibe i tilfælde af en national nødtilstand, og det erklæres, at denne lov udmærket kan bringes i anvendelse i denne situation.
Følgende skibe sejler i øjeblikket under udenlandsk flag, men ejes af 3 amerikanske interesser: 3 under dansk flag, 5 under argentinsk, 5 under belgisk, 113 under britisk, et under cubansk, 6 under fransk, 7 under tysk, 31 under honduransk, 5 under italiensk, 7 under hollandsk, 12 under norsk, 68 under panamansk og 22 under venezuelansk flag. Flere af disse skibe blev først registreret i udlandet efter den amerikanske neutralitetslovs ikrafttræden.

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 15. marts 1941.