1945 – Allierede styrker over Rhinen flere steder

Samtidig trådte amerikanerne an til storangreb i Remagen-brohovedet.

Som det var at vente, er de første allierede overgangsforsøg over Rhinen fulgt af nye. Den første overgang over den nedre Rhin fandt sted kl. 22 natten til lørdag i klart måneskin.

Efter voldsom artilleriforberedelse gik britiske kommandostyrker, skotske og canadiske regimenter i l y af et tæt tågeslør over floden i stormbåde og færger. De første afdelinger led store tab som følge af den koncentrerede, tyske afværgeild, der straks blev sat ind. Det første forsøg på at forcere Rhinen ved Wesel blev fulgt af overgangsforsøg ved Rees, Xanten, Emmerich og Duisburg. Nogle steder blev de allierede slået tilbage, mens det på andre punkter lykkedes dem at vinde fodfæste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. marts 1945.

1943 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Fra Østfronten meldes der om gensidig rekognoscerings- og stødtropvirksomhed. Også det andet afsnit af det britisk-nordamerikanske angreb i stor stil mod den tunesiske front er strandet på de tysk-italienske troppers afværgevilje. I går foretog fjenden kun enkelte heftige fremstød og angreb. De blev afvist. Til dels ved Modaktion. I tidsummet fra 20. til 26. april blev 193 fjendtlige tanks ved skydning tilintetgjort eller gjort manøvreydygtige ved styrker af hæren og luftvåbnet.

Fjendens blodige tab er store. Under de svære afværgekampe har de italienske divisioner Pistoia og Trieste udmærket sig særligt. I trofast våbenbroderskab med de indsatte tyske styrker afviste de blodigt talrige fjendtlige angreb, der blev foretaget med stor overmagt.

Britiske bombemaskiner angreb sidste nat nogle byer i Vesttyskland, deriblandt byerne Duisburg, Oberhausen og Mülheim. Beboelseskvarterer, sygehuse og andre offentlige bygninger blev ramt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1943.

1942 – Göbbels om situationen i dag på alle fronter

En tale i det bomberamte Duisburg

Rigsminister Dr. Göbbels ankom i går morges til Duisburg, hvor han beså den skade, der var anrettet ved de engelske terrorangreb. Om eftermiddagen holdt han en tale for en talrig forsamling, hvori han erklærede, at han endnu en gang havde kunnet overbevise sig om befolkningens eksemplariske holdning i de vesttyske provinser. Her var i sandhed blevet rejst en moralsk vestvold af tysk kampmod over for de britisk-plutokratiske krigsophidseres terror.

Den almindelige situation havde også i den forløbne sommer fået et væsentligt andet udseende ved den tyske værnemagts enestående, historiske sejre. Modstanderens forudsigelser sidste vinter var ved de tyske våbenbedrifter blevet gendrevet på en sådan måde, at modstanderen havde mistet vejret. indeværende års offensiver havde for den allerstørste del allerede nået de fra tysk side nøje afgrænsede mål. Krigen mod Sovjetunionen, der med næsten en verdensdels potentielle midler havde rustet sig til angreb mod de tyske rige og derved mod Europa, var også i de forløbne måneder blevet ført videre med afgørende sejre. Det rum, som Tyskland havde brug for havde brug for til at komme ud af sin national- og råstofpolitiske snæverhed, var nu for størstedelen allerede i tysk besiddelse. Når man betænkte, at Sovjetunionens reserver allerede ved sommer- og efterårsoffensiverne og ved sidste års vinterkrig var blevet stærkt svækkede, kunne man i dag med rette hævde, at den i betænkelig grad nærmede sig det stadium, da de var udtømt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. november 1942.

1942 – Sovjetmaskiner over Østpreussen

Enkelte engelske maskiner over Vesttyskland
Førerhovedkvarteret, søndag. RB.
Den tyske overkommando meddeler:
Enkelte britiske bombemaskiner nedkastede i går bomber over vesttysk område. Civilbefolkningen led tab, navnlig i Duisburg. To britiske flyvemaskiner blev skudt ned. I nat foretog det sovjetrussiske luftvåben med svagere kræfter virkningsløse forstyrrelsesangreb på flere småbyer i Østpreussen.

Kilde: Nationaltidende, 20. juli 1942.