Tyskeren Poul Lensing har lørdag eftermiddag på en gård i Spajrup ved Egtved begået selvmord. Han skød sig med en revolver og var død ved ankomsten til Kolding Sygehus.
Kilde: Demokraten, 3. juni 1945
Tag: Egtved
1945 – Egtved Folkeregister fjernet og brændt
Nogle mænd brød mandag mellem kl. 22 og 23 ind på kommunekontoret i Egtved, fjernede folkeregistret og brændte det bag kommunekontorets bygning. Sognets vagtværn har lokale i bygningen, og da vagtmændene mødte til tjeneste kl. 23, opdagede de, hvad der var sket. Hele bygningen var gennemrodet, og der var stjålet noget tobak.
Kilde: Kolding Folkeblad, 2. maj 1945.
1945 – En gård i Egtved lagt i ruiner af flyverbombe
70-årige sognefoged forskåret af glassplinter
Under overflyvningen i aftes faldt ved 22-tiden en bombe i Refsgaard ved Egtved, en snes meter fra gårdejer Ernst Skovsgaards 3-længede stråtækte ejendom, der sank i grus. Skovsgaard og hans to børn på 5 og 6 år slap ved et mirakel uskadt, og det lykkedes dem alle at bane sig vej ud gennem ruinerne. Fru Skovsgaard ligger for tiden på sygehuset i Vejle. Også gårdens besætning blev reddet ud af ruinerne. En halmstak ejendommen blev antændt, men vinden bar fra. I vid omkreds blev andre ejendomme beskadiget og fik ruderne knust.
Den 70-årige sognefoged Chr. Alminde, hvis gård ligger 500 meter fra den bomberamte gård, blev en del forskåret i ansigtet af glassplinter fra de knuste ruder, og da også hans øjne er blevet beskadiget er han ført til øjenklinik i Kolding.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. februar 1945.
1945 – Flyvervarsel nr. 75 i Kolding i aftes
I aftes oplevede Kolding et jubilæum, idet byen havde flyvervarsling nr. 75 under krigen. Grindsted, Ølgod, Oksbøl og Varde fik først alarm, nemlig allerede kl. 21.21, og kl. 21.30 fulgte så Kolding, Lunderskov, Fredericia og Vejle, og for alle byernes vedkommende blæstes faren ovre kl. 23.17. I den sydlige del af distriktet, nærmere betegnet syd for linjen Kolding-Esbjerg, var der hverken flyvervarsel eller alarmtilstand.
Under flyvervarslingen falder der – som omtalt andet steds – en bombe ved Egtved, men det er også den eneste skade, der meldes fra hele sydjyske distrikt.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. februar 1945.
1944 – Koldinghus-Løbet køres på søndag
Som følge af materialemangel starter der i år kun 48 ryttere
På søndag holder Kolding Bicykle Klub sit store årlige Koldinghus-Løb, der plejer at være en af de helt store begivenheder inden for den jyske landsvejssport. Der plejer til dette løb at starte henved 100 ryttere, men i år bliver deltagerantallet halveret. Årsagen er den såre naturlige, at det efterhånden er vanskeligt for rytterne at få materiel. Man havde så småt håbet også i år at formå nogle af de kendte københavnske ryttere til at deltage i løbet, men da der samme dag køres et stort landevejsløb i København, er det glippet. Heller ikke Chr. Petersen, Horsens, kommer, idet han starter i København. Chr. Petersen agter i nær fremtid at foretage et rekordforsøg og ville gerne havde den træning, som det 200 km. lange løb i København kunne give ham.
Af de 48 ryttere starter 11 mand i A-klassen, og ruten her går over 106 km., nemlig fra Ringvejen, hvor starten finder sted kl. 11.30, til Egtved, Ødsted, Dons, Bramdrup, Vejle, Fredericia og Kolding. Det bliver på det nærmeste en styrkeprøve mellem Fyn og Jylland, idet der starter 6 Fynboere med Knud Madsen, FBC, Odense, i spidsen, De jyske farver vil især blive forsvaret af Svend Jørgensen, Kolding. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juli 1944.
1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser
Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.
Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.
Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.
1942 – Snefygning hæmmer bane- og landevejstrafikken
Vejvæsenet forsøger i dag generatorsneplov.
Snefygning i nat fra vest har skabt store vanskeligheder for trafikken på Koldingegnen. Amtsvejassistent Buch Larsen oplyser således, at man i dag ikke kan komme til eller fra Vester Nebel, Egtved, Aagaard, Hejlsminde og Sdr. Stenderup, og da der ligger op til halvanden meter sne i driverne, regner man ikke med, at disse veje bliver åbne i dag.
Derimod kan man komme sydpå efter Christiansfeld, selv om vejen er vanskelig farbar. Nordpå efter Vejle kunne man ikke komme i formiddags, men amtets del af vejen var dog farbar, hvorimod der lå store driver på Kolding stykke af Hovedvej nr. 10 mellem Kolding og Bramdrupdam. Østpå efter Gudsø er vejen farbar og ligeledes vestpå efter Esbjerg. Der er sat mandskab i gang med at rydde sneen, og desuden har amtsvejsassistenten i dag fået tilladelse til at prøve en generatordreven sneplov. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1942.
1942 – Snefoget i nat har lukket mange veje til
Tre bilruter til Kolding standset
Snefoget sent i aftes og i nat har bevirket, at landevejene mange stedet er føget til. Benzinmanglen har sikkert nogen steder skylden for, at situationen er blevet så fortvivlet, som den mange steder er – for mange steder, hvor en sneplov normalt ville være kørt igennem og have banet en ryddelig vej – er der nu kun lige akkurat gjort så passabelt, at bilerne kunne køre igennem. Med snefoget i nat blev sneforholdene på sådanne steder af en sådan art, at det nu vil tage forholdsvis lang tid og koste megen ulejlighed at få vejene gjort farbare. Tre af bilruterne til Kolding var i morges sneet ude: det var ruterne Egtved-Kolding, Gravens-Kolding og hovedvejsforbindelsen Haderslev-Kolding, der ikke havde kunnet forcere vejene og derfor udeblev. Turene Kolding-Vejle og Kolding-Jels var derimod ikke vanskelige at gennemføre.
Efter hvad stationsleder Knudsen på Rutebilstationen oplyser i middags, er det navnlig slemt med vejene ved Dybvadbro, Dons og Bølling – navnlig det sidste sted, hvor den gamle sne ikke var kastet ordenkig. Mange steder ligger der nu lange snedriver med tildels ret høj sne. Det skal også være ret slemt omkring Lillebæltsbroen, og vestpå i oplandet er mange veje føget til. Også ved Sdr. Stenderup ligger sneen højt og spærrede på mange biveje. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.