1945 – Folkemødet i Staldgården blev en national oplevelse

Pastor Harald Sandbæk kom uventet til stede som taler

Det er meget vanskeligt at anslå, hvor mange mennesker, der havde fylket sig i Staldgården og rundt om gamle Koldinghus slotsruin, da Frihedsrådet i går eftermiddags kaldte til folkemøde i anledning af Danmarks befrielse. Der blev nævnt mange tal i går, men anslår man mængden til et sted mellem 10.000 og 15.000, tipper man utvivlsomt nogenlunde rigtigt. Det blev en national oplevelse, dette folkemøde, og næppe tidligere har Staldgården, Gestapos forhenværende højborg i Kolding, rummet så lykkelige mennesker som i går.

Kl. 15 begyndte mødet. Allerede kl. 14 begyndte orkestret at spille og langsomt fyldtes pladsen af Koldingensere. Men også mange fra oplandet var kommet til Kolding for at være med til festen. Kort ført mødets åbning marcherede frihedskæmpere ind. Talerstolen var flankeret af bogstavelig talt alle foreningsfaner. Foran talerstolen vajede det britiske flag og ved siderne det sovjetrussiske og det amerkianske flag. Fra bygningens top vajede Danmarks splitflag. Det siger sig selv, at byen var rigt flagsmykket. Der var feststemning overalt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1945.

1945 – Flagene på halv i Aarhus

På alle offentlige og talrige private bygninger i Aarhus gik flagene i går på halv stang i anledning af de sidste katastrofer, der har ramt byen. Alle biograferne aflyste forestillingerne, og på restaurationerne var der ingen dans og artistoptræden. På grund af bombeskade fra eksplosionen på rådhuset har Borgerskolen i Frederiksallé måttet aflyse undervisningen indtil videre.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 15. marts 1945.

1943 – Når 300 søens folk gæster Kolding

Flagene ud på mandag

I den kommende uge, nærmere betegnet fra mandag, får Kolding besøg af ca. 300 af søens folk, der samles til møde. Det er Sømandsmissionens årsmøde, der i år er henlagt hertil, og blandt de 300 gæster, der kommer hertil, er der repræsentanter for både fiskernes og sømændenes organisationer samt repræsentanter fra sømandshjemmene i en række af de jyske byer.

Sømandsmissionens årsmøde går som alle andre årsmøder på skift mellem de forskellige byer, og deltagerne er altid blevet godt modtaget; således kan nævnes, at Fredericia og Marstal, der i de to sidste år har været værter for årsmødet, flagede og smykkede byen i anledning af besøget. Kolding skulle ikke gerne være ringere end disse to byer. Forholdene har jo medført, at vi ikke i år har kunnet huse ret mange årsmøder, men til gengæld bør man så også gøre lidt ekstra ud af de får, der alligevel bliver holdt i Kolding, og det mindste man kan gøre er at sætte flagene ud i de dage, årsmødet står på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1943.

1943 – Pligten – Nordens enhed – Sønderjylland – Gud

En flagdag i sol og bygevejr i Kolding i går

Flagdagen – den 15. juni – blev en typisk dansk dag. Fra de tidlige morgentimer styrtede regnen ned og fik flagalléerne og de mange private flag til at hænge slagt på stangen. Men heldigvis klarede det op, og ved middagstid skinnede solen, og de mange flag smældede friskt i vinden. Over alt på gaden så man de små spejdere, der gik omkring og solgte Danmarkssamfundets lille flag, der fandt god afsætning.

Børnenes fest i Nicolai Kirke

Om eftermiddagen fyldte børnene, deriblandt 100 små pigespejdere, den store smukke Nicolai Kirke, der var dobbelt smuk med de mange flag, der paraderede ad midtergangen. Der var vel i alt nogle og tredive skoler og foreninger, der havde givet møde med flag. Efter salmen ‘Befal du dine veje’, sang fru Karen Holm meget smukt ‘Hil dig vor fane’, og man sang H. A. Brorsons gamle salme ‘Her vil ties, her vil bies’, salmen, der blev sunget så meget af sønderjyderne. Derefter tog pastor Tobiasens ordet og talte til børnene ud fra et ord fra det gamle testamente: ‘Derfor skal I opleve nat uden syner’. “Vi ældre”, sagde pastor Tobiasen, bl.a., “har et syn, det er jer børn. Vi har måske udført meget dårligt, men vi håber og beder om, at I må føre Danmark ind i en ny tid. Jeg vil gerne, at I skal få lov til at se syner og jeg vil være glad, hvis jeg kan få lov til at åbne vinduerne for jer”.

Vinduet mod øst: Vort land, vor konge

“Jeg vil allerførst åbne vinduet mod øst. Der ser vi vort dejlige danske land, vi ser vor hovedstad og vi ser vor konge. Hvor er der meget at sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for vore gode konge, for at vi har ham endnu, og vi skal sige tak for vort gudgivne flag, og så skal I huske, at korset i flaget skal minde os om, at der er noget, der hedder kamp, lidelse og offer. Det er et stort kraft til jer. Derefter vil jeg åbne vinduet mod nord”, og henvendt til alle børnene spurgte pastor Tobiassen: “Hvad ser I mod nord?” I begyndelsen gik det lidt trægt, børnene var øjensynligt lidt forstemte ved at blive opfordret til at sige noget i kirken. Men efterhånden gik det, og de mange børnestemmer råbte: “Norge, Sverige, Island og Finland”. “Ja”, fortsatte pastor Tobiassen, “det er netop Norden, vi skal huske. Engang var der en Kolding-dreng, der så et syn om Nordens enhed, det var Carl Ploug, da han skrev: Atter det skilte bøjer sig sammen. I lever i en tid, hvor der er mulighed for, at det skal lykkes, og I skal gøre jeres yderste for, at det sker. Endelig skal I se mod syd, til Sønderjylland, hvor ‘mindets blomst gror på heltegrave’, der bliver vi mindet om dem, der stred og faldt for Danmarks ære. Det sidste sted, vi skal se hen, er opad, mod Gud. Vi må bøje os for Gud og blive klar over, at han alene kan føre os frelst gennem alle vanskeligheder.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. juni 1943.

1943 – Skamlingsbanken har alle flag oppe i dag

I morges gled alle flag til tops på Skamlingsbanken, både det på den store flagmast ved støtten og de fem nordiske flag omkring talerstolen i bunden af den historiske mødeplads på banken. Anledningen er jo, at det i dag er 100 år siden, Skamlingsbanken blev indviet og taget i brug som dansk folkelig og national mødeplads, idet den første sprogfest på Skamling holdtes den 18. maj 1843. Den højtidelige indvielse fandt sted kl. 11 om formiddagen. I eftermiddag kl. 4 holdes i Skamlingsbankens festsal en sammenkomst, hvor man vil mindes den historiske dag. Der bliver holdt officielle taler af Skamlingbankeselskabets formand, proprietør O. Juhl, Lykkesgaard, stiftsamtsmand Herschend, Vejle, og Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Petersen, Aabenraa.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. maj 1943.

1942 – Kongens fødselsdag

Rideturen gennem den flagsmykkede hovedstad. 50.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads

Kongens 72-års fødselsdag blev en festdag lige fra morgenstunden. København var klædt i Dannebrog, der vajede fra offentlige og private bygninger. På gaderne solgtes flag så sælgerne af mærkerne til fordel for Barnets Dag ikke kunne klare sig i konkurrencen. Også på sporvognene vajede små Dannebrogsflag. Allerede ved 7-tiden gik en strøm af mennesker ned mod Amalienborg, og da klokken nærmede sig 8, var der tæt besat med folk langs den rute, Kongen plejer at følge på den morgenridetur. Ved hjørnet af Fredericiagade og Amaliegade var menneskemassen som en mur, og så man ned over den, frembød den et helt kaos af hoveder og hænder med Dannebrogsflag. Der var spænding blandt de mange mennesker: Hvor ville Kongen ride ud, og hvornår mon det blev? I de sidste morgener har Kongen redet ud på sin morgentur henad klokken halv ni, men i dag kom man ikke til at vente så længe.

Kongen kommer

Tre minutter i 8 rede Kongen ud og drejede ned ad Amaliegade. Jublen brød løs og ville ingen ende tage. “Til lykke Konge, til lykke Konge” lød det over alt. Folk sang ‘Kong Christian’ og ‘Der er et yndigt land’, og ind imellem rungede leveråbene. Konge smilede hjerteligt til de mange morgenglade mennesker, der snart efter brød alle afspærringer og trængtes sammen om Kongen og hans hest Rolf. Blomsterbuketter i rød-hvide farver blev kastet op til Kongen, der lagde dem foran sig på sadlen, men han måtte snart opgive at tage imod flere. Det blev et jubelridt uden lige. ude på Grønningen stod endnu flere mennesker og Kongen smilede og vinkede. Et sted så man en flok unge piger i sønderjyske nationaldragter, og også de fik et venligt nik af majestæten, Kongen så udmærket ud og holdt sig rank på hesten, der langsomt, men sikkert bar ham frem gennem menneskemængden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1942.